Uncategorized

27
Oct

At turde give slip

 

Jeg stod og betragtede dette smukke egetræ på vores mark. Engang stod hun majestætisk, smuk og rank.

 

Der er stadig liv i damen, og vi glæder os hvert forår, hvor bladene atter kommer igen. Selvom hun ikke har sin ungdomspragt længere, fornemmes en vis elegance og visdom.

Når jeg retter mit blik op mod kronen, kan jeg se, at nogle af ydergrenene er rådne og på nippet til at knække af. Dette er en helt naturlig del af processen for egen – at slippe det, der ikke længere lever.

Det fascinerer mig, hvor god naturen er til at slippe det, der ikke længere tjener. Slippe og lade det indgå i en proces – en naturlig proces, hvor transformationen overskygger forfald/døden.

 

Jeg kom til at reflektere over, at jeg som menneske kan have svært ved at slippe lige så naturligt, som naturen formår. Det gælder både mht. relationer, overbevisninger, blokeringer, liv og død mm. Vi kan stædigt holde fast i noget, der ikke længere er liv i, eksempelvis en relation, hvor læring og spejlinger ikke længere er givende. Meget sjældent vil der komme noget godt ud af denne relation, ikke andet end misforståelser og lavfrekvent energi. Vi ændrer og udvikler os hele livet igennem, får nye prioriteter og resonerer med andet og andre. Jeg vil lige sige, at selvom nogle relationer kan være problematiske, kan der være masser af gaver i dem, i form af læring og spejling i disse. Jeg referer kun til, når noget er ”færdigt”…

Da kan det være en naturlig proces at slippe uden dramatik og vrede, men med en kærlig ærlighed overfor sig selv og sit medmenneske. Jeg tror også, at når vi slipper noget med netop den form for bevidsthed og med kærlighed i centrum, så vil modparten heller ikke føle sig forladt, for det er reelt ikke det, der sker. Måske kan man kalde det frisættelse?

Det kan såvel være et job, som man er nødt til at give slip på, når man indser, at ens passion ikke længere er til stede. At der ikke længere er energi, der fylder en op, men i stedet dræner en. Måske holder man ved i frygt for at springe ud i noget nyt, i frygt for det uvisse og ukendte. Jeg tror dog i sidste ende, at det koster mere energi at holde fast, end det koster at være modig og ærlig over for sig selv.

Nogle gange oplever vi det via indsigten og slipper det, der skal slippes. Andre gange må vi ud i et stormvejr i livet (ligesom egetræet) og lade blæsten puste til de grene i os, der ikke længere er nærende. Når egen taber sine rådne grene, falder de ned og indgår i en naturlig cyklus i et økosystem. I mit verdensbillede, dør egen ikke, men kommer til at leve igen i anden form.

Min pointe er derfor, at selvom man giver slip og går i en anden retning, så nærer man også modparten, også selvom det strider i mod, hvad der virker til at være fornuftigt at gøre. Modparten bliver nemlig således sat fri til at indgå i en anden og måske mere nærende relation. Ligesom man i jobsituationen, som jeg refererede til før, kan give en anden person mulighed for at få ens job, og måske udleve deres passion. Og på det personlige plan kan du måske opleve, at du ved at frigøre dig fra overbevisningen om din manglende værdi og selvfølelse, vil få en nyvunden balance. Denne balance kan ydermere være som ringe i vandet for dem, der er omkring dig, og derfor være både nærende og givende.

Overstående er blot mine tanker og indre billeder som jeg ønskede at dele med dig.

Må du finde ro til at stoppe op på din gåtur og se hvilke billeder naturen har til dig.

 

Kærligst Betina

30
Sep

Opladning

Et af mine favoritsteder, hvor jeg blot sidder og iagttager dét der ER, helt uden at dømme det, der iagttages.

Når jeg sidder her, føler jeg også, at jeg bliver iagttaget uden fordømmelse. Jeg må være glad, sur, ked af det, lykkelig, vred, misundelig, taknemmelig, kærlig, grim, pæn. Det er fuldstændig lige meget. Jeg må godt sidde lige her, uanset hvad. Skyld og skam er overflødige følelser her, da der ingen fordømmelse er. Det er også nemmere at kigge på de knap så pæne sider, når man føler sig tryg og ikke dømt.

Jeg ved, at det der er uden for mig, også er inde i mig. Så hvis jeg ikke kan sidde stille med det, der er udenfor mig, kan jeg heller ikke være stille med det, der er indeni mig og omvendt.

Den mentale del af mig kan godt sige, at det er spild af tid, bare at sidde og ”glo”, uden at få noget fra hånden. Hvilket får mig til at tænke på, hvor ofte vi værdisætter os selv og andre på baggrund af præstationer, hvad vi opnår og når. Måske glemmer vi VÆRENS værdi? Hvor værdifuldt det er, med en ven eller veninde, der lytter oprigtigt, hvor værdifuldt en hjælpsom uselvisk gerning er, hvor værdifuldt et uselvisk smil eller kram er, hvor værdifuldt det er, at vi kan være sammen og rumme andre, selvom vi ikke er enige.

Overstående er påmindelse til mig selv, og ikke noget der skal lære dig, hvordan man er RIGTIG;-).Det er en påmindelse om, hvad der virkelig er væsentligt her i livet og om det pudsige i, hvor meget energi man kan bruge på noget, der i sidste ende er ligegyldigt.

Jeg tænker nogle gange, når jeg en dag flyver herfra, hvad kan jeg tage med? Hvad kan min sjæl pakke ned i sin kuffert af erindringer? Hvad har jeg lyst til at være stolt over at have VÆRET i dette liv…?

Tanker på en ganske almindelig tirsdag, kærligst Betina

Fraklip, ha ha ha min hund skulle absolut grave efter mus lige der 😉

15
Jun

Mindfulness

Mindfulness

De sidste par måneder har jeg en dag om ugen tilbragt nogle indsigtsrige stunder med spændende og skønne mennesker i Odense samt en fantastisk underviser, Hanne Ravn, på ”At Work” skolen.

Mindfulness er en meditationspraksis i bevidst nærværd, at være opmærksom på det der er, og det der foregår i dig, både i meditation samt i livet generelt. At møde dig selv med medfølelse, venlighed, nysgerrighed og rummelighed. Jeg ser det som en livslang proces, at praktisere mindfulness.

Jeg synes, det er spændende at få en indsigt i, hvordan tanker, følelser og kropsfornemmelser kan bide hinanden i halen og få en ud af balance og væk fra dette øjeblik, samt hvordan det endda kan være medvirkende til, at man reagerer uhensigtsmæssig i nogle situationer.

Ved at få øje på, hvad der er på spil, har vi muligheden for at sætte os selv fri og komme tættere på et mere autentisk selv, måske for en stund i starten men på sigt mere og mere.

Vi har masser af tanker og ting vi fortæller os selv. Men så længe vi er bevidste om, hvad der foregår og er opmærksomme, har vi mulighed for IKKE at blive vore tanker og følelser men blot iagttage dem og derfra have et mere nærværende fundament, at arbejde ud fra. Et fundament, hvor man ikke konstant forsøger at slippe væk fra det der er, men er tilstede og undersøger det nysgerrigt.

Jeg glæder mig til at dele ud af denne erfaring, hvilket selvfølelig allerede sker i 1:1 sessionerne men nu også i kraft af kommende små hold.

Så er du ny i mindfulness eller meditation, er nysgerrig og mangler nogle få konkrete øvelser og et trygt sted at starte ud, så hold øje med kommende opslag.

(hvis du ikke kan vente eller selv har et par venner eller veninder du vil øve sammen med, så du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere: 22527957)

Kærligst Betina

 

21
Apr

Nyt Nyt – sessioner tilbydes nu i den smukke natur

Da omstændighederne er som de er, og jeg af praktiske årsager ikke har mulighed for at åbne dørene op til mit private hjem i denne uge, og måske ej heller i næste, flytter jeg mine sessioner udenfor.

I den anledning tilbyder jeg 90 min. til 60 min. pris. Dette tilbud gælder til og med d. 22. maj, 2020. Sessionerne bliver optaget og sendt til dig på lydfil.

Har du ikke lyst til at gå med mig ned i de små skove bagved min bopæl, kan vi med fordel finde et uforstyrret sted i min vildtvoksende haveJ. Dog kan jeg anbefale dig skovene, da der her, helt naturligt, finder en særlig ro, kraft og healing sted.

 

Sessionerne kan eksempelvis dreje sig om at finde ro og accept med det, der er nu. Måske kan du, igennem denne accept, mærke følelsen af retning eller måske endda se den. Eller du kan have brug for at give slip og finde følelsen af balance og lethed igen.

Personligt oplever jeg, at det er igennem accept, at jeg bliver ”hvor jeg er”. Jeg sætter ikke et ”jeg burde være der eller opnå dette ” eller ”tag dig nu sammen”. Det skyldes nemlig, at når jeg burde tænke, føle eller gøre noget, flytter jeg mig alt for langt væk fra nuet. Afstanden bliver derfor blot større og større, jo mere frustreret og kritisk vores indre stemme bliver. Bare det at mærke sig selv, trække vejret, acceptere det, der er og give slip, flytter os tilbage i nuet og gør, at vi bedre kan mærke os selv og vores retning – vores vej i livet.

Jeg guider og vejleder dig med alt, hvad jeg har med mig af guider, vejledere og engle, og samtidig mærker jeg ind på, hvad dine guider vejleder dig til.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du mere end velkommen til at ringe i dagtimerne. De mere praktiske omstændigheder informerer jeg dig om ved tidsbestilling.

Kærligst Betina, 22527957

Du kan også se nærmere for åbningstider mm. på min hjemmeside www.b-rebalanced.dk      

27
Mar

Følelsen af at sidde fast

Følelsen af at sidde fast

Eske og jeg var på skovtur i det bagvedliggende område, hvor vi bor. Vi er privilegerede over at have adgang til sådan en natur, hvor der ikke kommer andre end os.

Eske mente, at han ville ud og gå ud i vandet, og se hvor langt han kunne komme, før støvlerne blev fyldte. Hvilket resulterede i, at han sank ned i jorden, som er meget moseagtig. Jeg forsøgte at hive ham op og det lykkedes kun ved at efterlade den ene af hans støvler. Det komiske var, at jeg også endte med at sidde fast og måtte efterlade min ene støvle.

Det ikke var umuligt at gå hjem med kun en støvle, dog var det ikke specielt varmt. Eske var ret benovet over, at vi ikke havde mistet samme side støvle, jeg min højre og han havde mistet sin venstre. I princippet kunne vi egentlig bare få fragtet et helt par støvler ned til os og problemet ville være løst.

Min pointe er, at vi godt kan have følelsen af at sidde fast, sådan som verden er lige nu. Jeg kom til at reflektere over symbolikken i episoden, som selvfølgelig er til mig og det er slet ikke sikkert, at du resonerer med det jeg skriver. Jeg har alligevel lyst til at dele mine tanker med dig, måske kommer du til at tænke over episoder fra din hverdag?

Følelsen af at sidde fast og at vi må nøjes med mindre, end man er vant til (fx en støvle), det giver måske lidt ubehag og kræver tilvænning (de nye regler og restriktioner), men vi kom jo hjem, ja det tog længere tid og var mere besværligt. Vi måtte tænke over hvert et skridt, og var vi ikke fokuserede eller trådte vi forkert, så ville vi komme til at mærke med det samme (konsekvenser – vi kommer igennem det her, selvom det ikke nødvendigvis er behageligt. Det tager højst sandsynligt længere tid end først forventet og kræver tilvænning).

Vi havde ikke kræfter til at hive støvlerne op, ikke uden risiko for at måtte efterlade begge støvler, så vi måtte trække os tilbage og bede om hjælp (vi løser det her ved at tage ansvar for os selv og hjælpe hinanden -stå sammen (hver for sigJ))

Senere på dagen da vores stærke far 🙂 kom hjem, tog hele familien ned på marken for at hive støvlerne op. Det endte med at blive en ret sjov og komisk oplevelse, da nærmest alle kom til at sidde fast igen. Børnene synes det var fedt, at vi alle var sammen og måtte kæmpe for at komme fri (nærvær og fællesskab, latter og natur).


 

En masse lys og kærlighed til alle, der har brug for det.

Kærligst Betina

 

 

4
Mar

Rigdom

Jeg er så taknemmelig for den frihed jeg har, at jeg som menneske kan sidde et uforstyrret sted her ved søen, trække frisk luft, lukke øjnene og tage imod de længe ventede solstråler. Jeg hører de mange forskellige fugles kvidren, mens dagen begynder. For hver fuglekvidder jeg hører, dukker ny kvidren op, som om deres ”musik” løfter mig op og er overalt.

Duften af muld og kulden fra jorden gør mig på samme tid ydmyg og lille, men også værdifuld og stor indvendig. Hvor er jeg RIG.

Jeg drejer hovedet og iagttager min hund, hun har sat sig lige som jeg. Hun stikker snuden op i luften, snuser og lader solen varme hende, mens hun også lukker øjnene. Det er tydeligt, at hun nyder det, hendes væren er intens. Jeg misunder dyrene, der slipper for egoets evindelige kværnen. Deres tilstedeværelse er her for at VÆRE. Jeg ved hun er her for at lære mig det, TAK.

Solen reflekterer ned i søen og gør mig nærmest blind. Jeg lukker øjnene, selvom jeg ikke har lyst, jeg ønsker at suge alt til mig. Jeg går ind i hjertet og udvider min taknemmelige følelse af rigdom og overflod samtidig med, at jeg accepterer det, der er, den jeg ”bare” ER.

Rigdom er ikke nødvendigvis mængden af penge, men følelsen af rigdom. Følelsen af rigdom får jeg gennem frihed og naturen. Jeg ved det er elementer, jeg skal inddrage i omsorgen og ansvaret for mig selv. Være bevidst om, hvad der nærer mig og hvad der dræner mig og skrue op og ned for disse elementer i mit liv.

Nogle gange kræver det disciplin og mod til at ære den nærende del i en, men gaven er til gengæld et sundere og mere ægte sted at være. Ikke blot for en selv, men også ens omgivelser. Ved at jeg tillader (mig) AT VÆRE MIG, får jeg meget mere energi samt følelsen af frihed, da alt andet ”koster” for meget, det er drænende. Men det kræver som sagt mod, accept og villighed til at se sig selv, som den man ER.

Må du have en RIG dag.

Kærligst Betina

Dyb indånding (helt ned i maven) ånd ud og giv slip.

5
Dec

Julegave fra mig til dig!

Ønsker du at træde ind i det nye år med en bevidsthed, eller større bevidsthed, om de mønstrer, der hæmmer dig i at være DEN DU ER. Med mulighed for at slippe lag af disse mønstre.

Ved at være bevidste omkring vore mønstre kan vi bedre se, hvordan de begrænser os. Det gør, at vi har mulighed for at heale og agere på disse.

Det kan være en livsproces, at sætte sig selv helt fri, at give sig selv mulighed for denne dybe fred. Det sker ikke nødvendigvis natten over, men der er så meget læring i denne frigørende proces, at jeg personligt på én og samme tid finder den både interessant, irriterende, inspirerende, dyb og kærlig.

Og netop kærlig, da kærlighed er kodeordet i dette arbejde. Kærlighed og omsorg til dig selv – at acceptere og elske alt ved dig selv.

Resonerer dette i dig, er du mere end velkommen til at deltage GRATIS hjemme hos dig selv.

Sådan deltager du

Du sender mig en mail mærket med ”Gratis julegave” inden d. 12.12 kl 12.00 til

b-rebalanced@b-rebalanced.dk

hvor du enten kort eller langt beskriver, hvad du oplever dine mønstre er, eller hvilken tilstand du higer efter at opnå (eksempel indre fred, større kærlighed til dig selv, større selvsikkerhed) og hvad du tror, eller du oplever, hæmmer dig i dette på nuværende tidspunkt. Vær nysgerrig på dig selv og gå dybt.

Du kan også vælge at sende mig en mail og skrive: ”Ønsker at deltage i selvhealing” hvis du ikke har lyst til at uddybe det yderligere i en mail. Det er dog vigtigt, at du som minimum selv har en bevidsthed omkring ovenstående, hvis healingen skal have en effekt.

DE FØRSTE 50, DER SENDER EN MAIL, FÅR SVAR RETUR MED EN KANALISERET GUIDENDE SÆTNING ELLER ORD, SOM MAN MODTAGER I DAGENE EFTER D 12.12.

Du har også mulighed for at modtage en lydfil fra meditationen, men da jeg arbejder intuitivt, og healingen først folder sig ud på dagen, ved jeg på nuværende tidspunkt ikke, om der kommer ord. Sker dette ikke, er der selvfølgelig ingen lydfil at sende.

Jeg ville blive utrolig glad for et LIKE på min B-rebalanced side men det er ikke et must for at deltage.

Hvordan foregår det

Jeg sidder her hos mig med en gruppe mennesker, der mediterer og arbejder med overstående proces

den 12.12 kl. 18.45 – ca. kl. 19.30

Du har mulighed for at deltage hjemme hos dig selv, eller hvor du end befinder dig. Du kan vælge at sætte dig ned i samme tidsrum og meditere, eller blot sætte eller ligge dig ned og være bevidst til stede omkring ovenstående senere på aftenen.

Dette er ikke noget, der bliver ”gjort ved dig”, men du har muligheden for at være med, så du SELV healer og øger din bevidsthed sammen med os. Det er fjernhealing, hvor du er den vigtigste aktør.

Kærligst Betina

 

 

26
Sep

At vandre i livet – livet er en vandring

Vandringen i livet er en bevægelse, hvor destinationen er uundgåelig, så hvorfor skynde sig. Hvorfor bruge en stor del af turen på at NÅ DET, frygte målet, samtidig med at skynde sig derhen.
    

At vandre i livet- Livet er en vandring.

Måske har du planlagt hele ruten og følger den til punkt og prikke, eller du vågner om morgenen og tænker forventningsfuldt, hvor mon jeg skal hen i dag. Eller kan du mærke at du simpelthen er på afveje, men din indre GPS kan bare ikke finde tilbage til ”din” rute. Jeg tror, vi alle tager nogle små afstikkere i ny og næ, det er der intet galt i, måske kan det i sig selv være berigende.

Jeg oplever, at vi bliver ulykkelige, når vi kommer for langt væk fra vores vej i livet, når vi bare GÅR FOR AT GÅ- UDEN SUBSTANS, det giver ingen mening, ikke for mig.

Jeg kan godt lide at gå, og det er okay det går rigtig langsomt, for når jeg ikke haster afsted, for at nå noget der er ligegyldigt, så kan kreativitet, passion, frihed, leg, glæde, historier, kærlighed, fordybelse og spiritualitet give mig dybde på min vej. Det er faktisk noget, der er essentielt for mig og livsnødvendigt, velvidende at jeg er DEN ENESTE, der kan give mig dette. Jeg er faktisk den jeg skal elske allermest på min vej.

Men hvor kan det være svært at komme over de dogmer, der kollektivt ligger over os. Når vi prøver, er vi så ikke egoistiske, for navlepillende osv. ? Men udfordringen er, at det ikke bare er en tom kliche, at vi ikke kan elske andre mere end vi elsker os selv, vi kan heller ikke give til andre, mere end vi giver os selv. (her mener jeg oprigtig at give)

Ved at tillade kærlig omsorg til sig selv, tager man også ansvar, ved at rumme acceptere og ELSKE sig selv, som man nu engang er, for derigennem kaster vi heller ikke rundt med negative projektioner, fordømmelser osv.

Jeg indrømmer, jeg kan blive fanget af de normer, der stilles op med udseende, karrierer og livet i sig selv og da ikke nok med det, nu er det s.. også blevet moderene at poste sin uperfekthed, som jo så på en eller anden uægte måde bliver perfekt….. Men jeg ved, at bliver jeg fanget af overstående, får jeg hurtig en fornemmelsen af ligegyldighed, gråvejr og så ved jeg, at jeg skal tjekke min gps 😉

Jeg tror ikke det nødvendigvis er længden af vores rute eller destinationen, der er vigtig, men om vi tillader os at berige vores vej med vore passioner og glæder og måske også personer og begivenheder der udfordrer os til at være den oprindelige udgave af os da vi kom hertil, før vore overbevisninger begrænsede os.

Må du have en god dag på din vandring, måske vore veje krydser hinanden på et tidspunkt.

Kærligst Betina

 

4
Jan

Solengel

 

Jeg håber du har haft en dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år.

Jeg arbejdede sammen med to kollegaer i nytårsdøgnet, dette fortæller jeg mere om senere! 
Igennem dette arbejde og de nye indstrømninger, er der åbnet noget i mig og i dag kom denne kanalisering igennem! Jeg kan mærke jeg skal dele den med jer.
Jeg ved 2018 for mig kommer til at omhandle: SANDHED, TVIVL, MOD,GLÆDE, MAGI OG OPRINDELSE. Hvordan og i hvilken form, det vil folde sig ud ved jeg ikke, men det kan da næsten kun blive spændende.

 

solengel

Jeg er en solengel

Mine vinger er enorme og jeg lyser af guld og levende lyse farver.

Mit hjerte er alt, hvad jeg ER og intet mere, jeg er kærlighed i mange former.

Kærlighed der er varm og tryg

Kærlighed der er frygtløs og modig

Kærlighed der er levende og autentisk

Kærlighed der er ægte og ærlig

Jeg ER

Jeg er en solengel

Mine vinger er enorme og favner enhver.

Mine vinger er sjælens essens.

Mine vinger favner kun kærligt de væsner der ønsker det, favner kun situationer der tåler det.

Mine vinger blander sig ikke, men favner kun.

I mine vingers favn, kan kærligheden heale.

Heale det der kan og skal heales, heale det der bløder, rumme følelsernes kamp, egoets plads og overlevelse, heale alt det der er.

Jeg er en solengel

Min energi er lysende og vibrerende, jeg bevæger mig gennem tid og sted som en lov og orden

Jeg er altid hvor jeg skal være.

Jeg kan kun hidkaldes gennem et rent hjerte.

Det rene hjerte er ikke kun kærligt, det rene hjerte lyser blot på de mørke hjørner og erkender disse.

Jeg accepterer alt som er.

Jeg er en solengel

Jeg arbejder i den lyse og lette energi

Jeg ser det smukke i alt.

Jeg svæver over marker og enge, opfanger blomsternes vibrerende duft og danser af glæde over naturens skønhed.

Jeg elsker at elske

 

Jeg er en solengel

Jeg er magiens søster.

Jeg er i universet og forstår dens love.

Jeg fyldes af kreative energier, de gør mig stærkere og de manifester mig.

Nøglen til magien findes kun i hjertet. Jeg ved hvor nøglen er, jeg kan hjælpe med at finde magien, glæden og lykken.

Jeg er en solengel, jeg er en af solens mange døtre.

 

 

 

 

 

23
Aug

Min POWER- Mit MALERI

sommerf1

En stor del af min spirituelle udfoldelse beror på at træde ind i min kraft, min POWER, hvilket jeg også har en fornemmelse af, mange andre arbejder med.

Det at tage sin kraft tilbage, genkende sin power, hvem er JEG, tænker jeg er ret essentiel, ofte bruger man et helt liv bevidst eller ubevidst til at erkende eller finde det.

Overstående er et enormt stort emne og der findes flere forskellige indgangsvinkler til dette. Om den ene er mere sand end den anden, kan og skal jeg ikke bedømme. Det handler vel om at vælge den vej der føles rigtig for en og ikke vælge den vej, det ser ud til ”naboen, veninden eller kollegaen” har succes med.

Jeg ser, at vi som mennesker kan blive ulykkelige og frustrerede, når vi inderst inde ved, at vi ikke følger vores vej, når vi ikke følger vores inspiration, som kommer fra vores sjæl vores højere SELV.

Nu skitserer jeg det lidt lineært op!

– kender du det der med, der opstår en fantastisk IDE eller du bliver pludselig inspireret til, at gøre noget VILDT, det kommer dumpende ned i hovedet.

Inden du overhovedet når at tænke, kan du mærke i dit hjerte, YES! det føles bare rigtigt, du bliver endda nærmest ”høj” af inspirationen! Så skal denne ide/inspiration forbi dit ”ego” inde i dit hoved, som når at fortælle dig:” ej det er for farligt, det går galt det der, hvad tror du ikke de andre vil sige” ect…….

Du vælger at lade ”egoet” vinde og ”går den sikre vej, som egoet viser dig.. Ideen/inspirationen er nu landet i din fysiske krop, den har ikke længere samme glød og vibration, men du VED den var der!

-du bliver måske lidt trist indvendig, da du et eller andet sted ved, at sjælen/dit højere selv viste dig en vej, en vej som var nærende for dig, men du fulgte den ikke. Angsten, begrænsning, egoet bestemte!

Når dette sker alt for mange gange i vores liv, ser jeg det som små lys der slukkes! Det, ikke at lytte til sin stemme, skaber forvirring og tunghed, tristhed.

Jeg taler ikke nødvendigvis kun om de store ting i livet, det gælder ligeså meget de små træk eller inspirationer der kommer i løbet af dagen, ugen.

Børn lever efter inspirationen

Børn lever efter dette, de følger inspirationen og vi render og fortæller dem, hvor farligt livet er, og de skal være fornuftige, tænk før du handler osv..! Nuvel og nej jeg lader heller ikke mine børn hoppe ud fra et højhus, eller lader dem køre bilen selv ect… men børn er generelt bare fantastiske læremestre, prøv bare at iagttage hvordan de agerer i livet…. Og jeg kan tage mig selv i at navigerer uheldigt i dette, tro mig jeg er ikke bedre!

Det jeg vil frem til, er at jeg personligt oplever, jo mere jeg følger disse inspirerende træk, jo mere kan jeg se, hvordan det nærer og fylder mit liv positivt op.

sommerf2

Jeg kan bedst beskrive det med en følelse af, at det giver MENING.

Det tvinger mig ikke længere til, at finde sandheden eller succes udenfor mig selv, jeg kan vælge ikke længere, at være afhængig af omverdens gøren og laden, jeg skal ikke vente på noget kommer til mig, jeg har en mulighed for at være i det.

Det er ikke længere en ting jeg skal opnå for at få succes, men en TILSTAND jeg er i. Det er det samme for mig som at være lykkelig, som igen ikke er en evighedstilstand men som kommer og går. Nogen beskriver som at være i NUET.

Jeg fik en dag vist at mit liv er som et stort maleri!

Jeg kiggede undrende på dette maleri og kunne se det var enormt langt, som at gå igennem en tunnel med et nærmest uendeligt maleri. Der hvor jeg var kommet til i dag ”NU” var ligesom kun skitseret op men UDEN farve, ”hmmm nåede at tænke, det ser ski godt nok trist ud!” ha ha

Indtil stemmen fortalte mig, at jeg SELV bestemmer, hvilke farver mit maleri skal have. Ja det kan godt være der er udfordringer og livet ikke altid former sig, som man kunne ønske, men farverne dem BESTEMMER jeg selvJ og det var i denne oplevelse, hvori jeg et øjeblik mærkede denne der følelse af MIN POWER, hvor meget vi egentlig er herre over selv og hvor lidt offer vi er i livet.

I dag vil jeg male solen gul 😉

sommerf3

 

kærligst Betina