Om B-rebalanced

Jeg er en kvinde, der satte mine ben her på jorden i 1975. I starten af mit liv var jeg tæt på min sjæl og den, jeg oprigtigt er! Jeg havde lange samtaler med ”mig selv”, eller hvem jeg nu kommunikerede med. Som barn var jeg nok meget bevidst om det jordiske liv og sjælelivet. Jeg vidste, der var mere end, hvad de voksne sagde, jeg vidste, at alting var levende på en måde.

Jeg har de bedste forældre, som jeg kunne få, har haft en god barndom og har aldrig manglet noget. Dog trak livet mig længere væk fra det, jeg var født som/til, som det nok gør hos så mange. Jeg kom til at bruge meget tid på “at gøre” ting i stedet for “at være”. Hvilket jeg i dag er taknemmelig for, da jeg kan bruge den del af mit liv til at sammenligne med mit nuværende liv, så jeg kan kende forskellen.

Så, når folk spørger mig: ”Har du altid haft de evner?” så ja, og nej! Nej, da jeg ikke altid har brugt dem.

I bund og grund tænker jeg, at de fleste har evnerne, nogle vælger bare ikke at udvikle eller bruge dem. Jeg fornemmer, at vi begynder at blive mere og mere beviste.

 

Så hvem er jeg?

Jeg er en spirituel kvinde, der har fundet min vej. Jeg ved at der, hvor jeg er lige nu, er det rigtige sted at være på nuværende tidspunkt, og det er en vidunderlig følelse at nå dertil.

Jeg elsker at tilbringe min tid sammen med min dejlige familie og vores hund SIF, gerne i naturen.

Selve clairvoyant-uddannelsen har jeg taget hos Dortea Berg-Jensen på Fanø. Jeg har også været på kurser og workshops ved Val Williams, Neale Donald Walsh, Jonette Crowley, Marianne Lane, Galina S. Sørensen og Cecillia Vangsgaard, Merethe Bonnesen, Karina BundgaardGitte Jørgensen og Christine Day.