Blog - Page 4 of 5 - B-rebalanced

17
Feb

Tegningerne fra Malta

Tegningerne fra Malta

Jeg lovede at fortælle lidt mere om de tegninger fra turen til Malta.

Når jeg tegner kommer det ligesom fra et andet sted, jeg mærker det som et flow, der er i pennen og tænker ikke imens. Hvis jeg begynder at blande mig ved at tænke, eller have meninger om hvad der er pænt osv., så bliver det ødelagt.

Det er absolut ikke kunstværker eller pæne tegninger, det ved jeg godt, men jeg er selv fascineret af det der sker og så meget kommunikation der er i tegningerne.

Den der egentlig fascinerer mig mest er denne her:

Jeg tegnede den, da jeg sad inde i Taxien tempel. Det tog ikke lang tid og fløj nærmest ud  af hånden på mig. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad den lignede eller hvad den skulle bruges til og tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg 3-4 timer senere sad i bussen på vej hjem til hotellet.

tegningnr1

Trine som sad ved siden af mig i bussen gjorde mig opmærksom på at det lignede en der skrev eller tegnede, med solen og månen der udgjorde balancen.

Tegningen blev vendt på hovedet

Hun vendte tegningen på hovedet og nu lignede det en fødsel.

For mig kunne det måske tolkes som, at mit indvendige potentiale for et eller andet er ved at blive født. Kunne man tolke fødsel som kommende muligheder eller forandringer???. (mener det er det de gør i drømmetydning)

tegningnr2

Apropos det at vende tegningen på hovedet, det skal jeg nogle gange gøre, eller holde bagsiden af tegningen op mod lyset og derved kommer der noget helt andet frem. Nogle gange fornemmer jeg også at, tegningerne ikke er til mig selv men til en bestemt person.

Tegningen til venstre tegnede jeg før Malta turen de to andre på Malta.

colagenr2

Tak fordi jeg måtte dele dette med dig, kærligst Betina

 

 

9
Feb

Malta

Mit “lille” eventyr til Malta

PicMonkey Collagemaltaistart

For kort tid siden vendte jeg hjem fra en spirituel rejse sammen med 46 andre mennesker.

Jeg havde ingen forventninger til rejsen, vidste ikke hvordan det skulle foregå, ej heller havde jeg læst om Malta og dens kultur eller lign.

Jeg fulgte blot mit indvendige træk. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg havde en opgave dernede, samt der lå en gave til mig, hvis jeg “ofrede” mig selv, penge og tid.

Det viste sig at holde stik.

På Malta

Det var utroligt spændende dernede og bestemt et sted jeg ønsker at tage tilbage til.

Selve Malta føltes rar, venlig, hellig og magisk, ja der var en ganske unik energi og stemning dernede.

Vi skulle vi ud til forskellige templer, hvor healing, meditation og kanalisering af Marianne B. Lane fandt sted. Vi skulle være opmærksom på vores indre processer og erkendelser. Nogle af processerne startede allerede hjemmefra og andre kom til i løbet af disse dage. Ønsker du at læse mere om selve det arbejde Marianne udfører så klik her.

Stemningsbilleder fra området ved Hagar Qim Tempel og Mnajdra templet 

Malta collage

Hvad har jeg taget med hjem og hvad fik jeg ud af det

Ordrene “rummelighed, ligeværdighed og kærlighed” var det der fyldte turen for mig og arbejdet dernede.

Jeg fik testet min rummelighed og ligeværdighed af, og måtte også erkende, som det menneske jeg er, at jeg stadig har et arbejde i at være endnu mere rummelig.

Jeg mener det handler om at have ryddet så meget op inde i en selv som muligt. Ikke at man nødvendigvis har fjernet ens skyggesider eller svage sider, men erkendt og kigget på dem, samt at man ved hvor og hvad de er.

Når vi har ryddet op og sorteret indvendig, hvilket er et stort arbejde, vil mødet med andre menneskers smerte og knap så heldige sider ikke være så smertefulde eller frastødende. De tænder eller vækker ikke længere ens egne mørke sider, da man er bevidst om disse.

Ligeledes fik jeg også en erkendelse af, at når jeg føler at et andet menneske ikke kan rumme mig, behøver der ikke nødvendigvis være noget galt med mig. Det kan være noget i mig, der måske vækker en ubevidst skyggeside i dem. Hvor jeg førhen har følt mig meget ramt ved sådanne afvisninger, hjælper denne vinkel mig til at se det anderledes.

Tilgivelse

Dernede kom ordet tilgivelse også til mig, det var i forbindelse med rummeligheden. Jeg fik via mine guider en fornemmelse af, hvad jeg skulle forstå ved ordet tilgivelse. Jeg blev vist, at når man hæver sig til et højere sted (bevidsthed) er tilgivelse slet ikke nødvendigt, da man derfra ville have evnen til at kunne se bag alle menneskers karmiske og nuværende handlinger og derfra få en forståelse for deres gøren og laden.

Ikke at det behøver, at være i orden det der er sket, men at det er muligt at se hele sammenhængen og personens handlinger ud fra det de har med i rygsækken og hvilke redskaber de har. En måde hvorpå had ikke bliver bindeledet til en gerning eller handling fra et andet menneske. Dette kom ikke som et krav til mig at jeg skulle mestre på nuværende tidspunkt, men noget jeg skulle lagre i mit indre. Ja jeg ved det er ikke nytænkning, men derfor har jeg stadig lyst til at dele det med dig.

Billeder fra bla. mirakelkirken, Taxien Tempel og en anden kirke jeg ikke husker navnet på.

malta3

Hjemme igen.

Jeg fik virkelig så meget ud af denne tur og dette er kun 10% af det hele.

Jeg føler at jeg er blevet meget mere rummelig og at jeg kan se det smukke i alle mennesker eller situationer. Det er ikke noget jeg bare skriver, for at det skal passe til mit virke, eller lyde godt, jeg mener det. Det er ikke kun en form for medfølelse men meget mere rent og kærligt på en uselvisk måde. Nogle gange er det stærkere end andre, og jeg ser det som et slags anker, som jeg kan hæve eller forbinde mig til.

Jeg mærker også mennesker i mine omgivelser er mere hjertelige og energien omkring os er anderledes.

Følelsen af ligeværd er bestemt også blevet stærkere efterfølgende. Jeg har nok altid kæmpet med en følelse af at være lille, men denne oplevelse gav mig muligheden for at se mit eget værd i øjnene.

Jeg så også hvordan mine tegninger gav mening, og hvordan min sjæl kommunikerer til mig gennem disse tegninger. (dette vil jeg skrive mere om i et andet indlæg)

Hævet bevidsthed

Ens bevidsthed bliver hævet ved sådan en oplevelse. Når dette sker kan man ikke rigtig længere lyve over for sig selv, hverken på godt eller ondt, ens sande jeg presser på. For mit vedkommende og ud fra det jeg kan se og forstå lige nu, opfatter jeg min egen proces som en erkendelse i at lade mit sande protentiale komme ud.

Jeg tør bare ikke helt give slip endnu og det kan jeg mærke kan give lidt konflikt i mit indre. Jeg er nød til at lade det komme i små bidder, ellers er jeg bange for mine omgivelser ikke kan følge med. Det er en lidt mærkelig fornemmelse og faktisk ret utrolig, da jeg på den ene måde føler mig ekstrem stærk og fast og på en anden måde meget lille og skrøbelig, dog samtidig med at alt er som det skal være. Tror det er en balancegang mellem de to følelser.

Hjerte varme billeder hjemme fra Danmark igen

maltasidstebilled

Husk at se mit næste indlæg

Kærligst Betina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3
Jan

Året der gik, udvikling og proces

Året der gik.

Jeg vil i dette blogindlæg lade mig inspirere af ordene ”Året der gik”, hvilket også er meget aktuelt i øjeblikket.

Normalt har jeg en ide om, at vi ikke skal bruge alt for meget tid på fortiden, ej heller for meget tid på fremtiden men være til stede i dette øjeblik. Det er jo egentlig det eneste, vi kan være helt sikre på eksisterer!

At være til stede og nærværende

Som menneske er det nok svært, at være fuldt til stede hele tiden. Der er huller vi falder i, og vi er på en eller anden måde fanget i den tidslinje, der er her på jorden. Uh nu bliver det nok lidt langhåret for nogle af jer, beklager, men prøv at bøje hjernen en lille smule og følg med alligevelJ

Jeg føler jeg selv er blevet rigtig god eller i hvert fald bedre til, at hive mig ind i momentet igen hvis jeg er røget af sporet. Mine børn er super gode til at gøre mig opmærksom på dette.

Jeg ved, at når jeg synes de er allermest ” irriterende eller de forstyrrer mig” (hvilket børn aldrig er), så det blot fordi de er sendt for at gøre mig opmærksom på, at jeg bør slippe, det jeg er i gang med for at bevæge mig ind i nuet igen.

Sådan kommer jeg tilbage på sporet igen.

Da gør jeg simpelthen det, at jeg bliver opmærksom på min vejrtrækning, følger den hele vejen ind i kroppen og ud igen. Når jeg har fuld bevidsthed på mig og min krop, så stopper al unødig tænkning så som ” jeg burde også, jeg skal lige, og hvis nu dit og hvis nu dat”. Alt sammen tanker der ikke har med nuet at gøre men tanker om noget der reelt ikke er opstået endnu eller overhovedet ikke findes, tanker om det der måske kan ske, eller aldrig sker.

Når så jeg har fuld opmærksomhed og er bevist igen, udvider jeg dette og trækker mig ind i børnenes felt hvis man kan sige dette. De er allerede i nuet og det eneste de ønsker er, at vi bare er tilstede og nærværende. (alt dette behøver ikke at tage lang tid, jo mere trænet du er i dette eller jo oftere du praktiserer det, jo hurtigere går det)

2014-12-21 09.52.28

Så næste gang et af dine børn eller kæledyr kommer og ”forstyrrer” dig i dine gøremål, kan de måske være ”sendt” for at gøre dig opmærksom og bevidst?

Det kan man vel også sige, at det er en måde at vende noget negativt til positivt, ikkeJ

Udvikling som menneske

Jeg føler jeg hele tiden udvikler mig indvendigt, jeg kommer hele tiden tættere på hvad ”meningen er med livet” etc.

Hvad meningen indtil videre for mig er, er jeg ikke helt færdig med endnu. Jeg kommer dog tættere og tættere på den konklusion, at det i bund og grund er temmelig enkelt, i hvert fald kernen af at være menneske.

Kernen må være, at være menneske, at stå godt i livet med god jordforbindelse, formå at være så rummelig, kærlig og ligeværdig som muligt. At favne bredere end man måske selv bliver favnet! (uh og den er svær)

At der så er en hel del uden om det at være menneske, som er lidt mere kompliceret, er en anden sag. Jeg tror det handler om hvordan vi vælger at opleve og agere i livet ud fra hvilket pensum vi har med os i denne inkarnation.

Ud fra den devise, at vi har vores egen frie vilje, tænker jeg også at det er mit ansvar som menneske at udfordre mig selv og presse mig ud til kanten af hvad ”jeg tør” her tænker jeg ikke faldskærmsudspring og lign. men mere hverdagsting.

Jeg har valgt at deltage i en spirituelrejse til Malta her i januar sammen med  30 andre mennesker.
  1. Jeg er absolut ikke vild med at flyve, hvilket kommer til at tage rigtig meget af min energi.
  2. For et introvert og sensitivt menneske er det også ekstremt belastende for mit system at være sammen med andre mennesker 24timer i døgnet.
  3. Jeg aner ikke, hvad jeg skal dernede jeg har bare fulgt min intuition, jeg vælger at deltage i noget der måske ikke gavner mig og mit ego på nogen som helst måde. Jeg har bare fulgt min sjæls trækJ

Om du vælger at stille dig op foran 80 andre mennesker og holde en tale, eller vælger at træde ud af en træls hverdag, for at tage chancen i et nyt job, eller du melder dig til et kursus, hvor du ikke kender en sjæl og er nødsaget til at bevæge dig ud på et nyt terræn.

Uanset hvad så prøv bare en gang i mellem at rykke din ”zone” en lille bitte smule. Der er mange måder og varianter og tempi, at gøre det på og vi er også meget forskellige som mennesker. En ekstrovert person har ofte af naturlige årsager lettere ved nogle ud- af- reagerende ting, som et introvert menneske har og igen, vi kan ikke generalisere.

Livet er en stor udvikling og proces

Livet er en stor udvikling og proces og det er i stor udstrækning op til en selv, hvor hurtigt og spændende eller udfordrende det skal være.

For mit personlige vedkommende har 2014 været en meget udviklende periode indvendigt, hvilket også har gjort ondt til tider, da jeg har været igennem nogle store og hårde selv erkendelser men det åbner også for en ny og større indsigt.

Klinikken kører super fint og det er med en ydmyg og stor taknemmelighed når jeg tænker på dem der har vist mig tillid i klinikken eller via Skype.

Jeg takker så inderligt for jerJ

Igennem min udvikling er nye venskaber og samarbejde opstået og jeg ser en gruppe intellektuelle, kreative spirituelle mennesker i mit liv, dette er samhørighed på et helt andet plan end jeg er vant til og hvor jeg elsker dette, tak til jer ogsåJ

Tak for livet og alle dets facetter, tak for mine fantastiske levende og dejlige børn og tak til min mand som altid giver mig spillerum og frihed til at være den jeg er.

Jeg føler mig meget heldig og glæder mig til alt hvad der kommer i 2015.
blog0301

 

 

Jeg ønsker for dig, at du opnår at være til stede og nærværende.

Jeg ønsker, at du får det bedste ud af, hvad end der er i dit liv, og at du er sammen med mennesker der elsker dig og du dem.

At din sandhed kommer frem i dig……….

– at du er dig.

Kærligst Betina

[/big_heading]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8
Dec

Når vi forstår betydningen, forstår vi dens skønhed.

Jeg elsker når jeg får en reminder, sådan ud af det blå.

Den anden dag faldt jeg over en bog jeg har haft stående i mange år, den er fra dengang jeg havde helsekost butik. Forfatterens forord fik mig til at stoppe op og en sætning blev hængende. Når sådan noget sker for mig, er det fordi det har betydning eller er vigtig information eller en reminder. blog2.12

Teksten er fra bogen Helbredende urter af M. Marcussen og  lyder således, citat start:

“Når naturen vågner om foråret, når blomster, planter og træer begynder at spire til nyt liv, da er det også, ligesom menneskene vågner op efter den lange, mørke vinter. Man føler trang til at vandre ud og se på alt det skønne i den frie natur, at beundre og nyde den vidunderlige farvepragt og indånde duften af muld. Man føler sig som et nyt menneske. Men med meget større glæde end nogensinde før kan man dog nyde planternes skønhed, når man forstår des store betydning og værdi for os mennesker.”

Det var specielt den sidste sætning der vagte noget i mig, satte noget i gang.

Sætningen er ganske logisk men jeg så en anden dybde i sætningen. Hvor er det rigtigt, at når vi forstår tings betydning, så får det en anden vigtighed en anden vinkel.  Om det så er planter, dyr eller mennesker. Hvis vi nu tager mennesker som eksempel i stedet for planten, så er vigtigheden vel´, at vi bruger energi på at sætte os ind i vores medmenneskers betydning for os. At vi formår at se bag facaden og se det hele menneske. At vi møder hinanden med en rummelighed, hvor vi giver hinanden plads til at være der vi nu en gang er.

At møde sine medmennesker uden fordømmelse og ligeværdighed.

Jeg oplever personligt, at når jeg møder folk der hvor de er, uden fordømmelse, uden at pege fingre af den persons, gøren eller laden, så udfolder der sig et rum i mellem os. I dette rum er der plads til at udvikle sig, være kærlig og kreativ. Ikke nok med det har betydning for den person jeg møder på denne måde, jeg mærker også selv hvordan min bevidsthed hæver sig. det er som om der åbner sig en ubegrænset verden. Ærligt sådan er jeg ikke hundred procent hele tiden og jeg falder i ligesom andre, men jeg mærker en tydelig ændring bare ved at være bevist omkring hvornår jeg er rummelig og møder verden med en ligeværdighed. Hver gang, kommer jeg frem til at det føles mere ubegrænset .

Så hvad er det jeg egentlig vil sige?

Jeg vil nok bare minde mig selv om, at hvis jeg vil ændre noget, skal jeg starte inde i mig selv. Vi kan kigge indad. Vi kan sætte os ind i planter, dyr, naturens  menneskers betydning, for at vi forstår deres skønhed og værdi. Så når vi møder noget eller mennesker vi ikke kan lide, så kunne det nogle gange måske være at det er fordi vi ikke har sat os ind i deres betydning og værdi for os. Så i stedet for at føle irritation, fordømmelse, kan du se hvordan en negativ oplevelse måske kan ændres til en lærerig og positiv ting, ved at sætte dig i personens betydning. Kærligst Betina

17
Nov

Livets knuder

Når livet slår knuder

Når livet slår knuder er det ikke altid nemt at se, hvad meningen er, eller hvad vi skal erfare ud af den givne situation.

Som tiden går og begivenhederne tager afstand, og vi får mulighed for at se os selv fra et andet sted i livet og med et andet perspektiv, kan vi være heldige, at se hvad disse erfaringer har givet os.

blog 24.10 betina

Udvikling

Udvikling er med til at få os i bevægelse, er med til at flytte os.

Jeg ved at når livet gør ondt, når det er svært eller jeg føler mig klemt, så er det fordi, jeg er midt i noget vigtigt og, at jeg derigennem kan hente erfaring. Når jeg får disse fornemmelser er mit kodeord, “udvikling”.

Her ved jeg, at jeg skal bevæge mig, dykke ind i det, fordi jeg ved, at når jeg kommer ud på den anden side igen, er jeg beriget med knolde og knuder og disse ser jeg som unik lærdom, der giver mig en dyrebar livserfaring.

Disse knolde, hvis jeg kan bruge det visuelle udtryk, gør mig til mig, ikke perfekt men unik.

Jeg tror vi ofte stræber efter det perfekte og går måske glip af det unikke, det specielle ved os. Det perfekte billedet vi stræber efter er ofte iscenesat og medie skabt, hvilket gør det nærmest umuligt at nå for et normalt menneske.

Det perfekte vi ser i andre, skal vi jo også huske er deres vej, deres sandhed. Og fordi det ser “perfekt” ud hos dem, betyder det ikke, at det vil være lige så succesfyldt hos os. Vi skal finde vores egen sandhed og den starter inde i os selv,

Lad paraderne falde

Skal vi ikke bare lade paraderne falde og være den vi er. Vende os indad og mærke efter, lære os selv at kende. Nå til en ligeværdighed der gør os så rummelige og overbærende, at vi netop også selv, tør være den vi er.

Selverkendelse er noget jeg selv arbejder meget med og det er en meget vital del af vores tilværelse. Hvis vi ikke kender os selv, og kan give os selv den kærlighed og omsorg vi har brug for, så kan vi heller ikke give den til andre.

Så lad os starte i os selv.

Kærligst Betina

 

 

7
Oct

Forkølelse

Forkølelse

Jeg er blevet forkølet!… Jeg opdagede, at kroppen sagde, Jubii nu ligger hun sig nok ned og slapper af eller giver sig selv den ro der skal til. Det fik mig til at skrive nedenstående!

Misforstår vi kroppens sprog?

Misforstår vi sygdomme? Ofte hæmmer vi de signaler/ symptomer kroppen sender. Jeg ser det som om, at når vi prøver at stoppe symptomerne, er det med risiko for, at en ellers ”uskyldig udrensning” måske sætter sig til en kronisk, en mere alvorlig sygdom eller i bedste fald længere sygdomsforløb.

Ofte er det måske bare noget der skal ud af kroppen, men vi smører bare noget på eller indtager noget, for at stoppe det der i gang (fordi det er vi vokset op med at det er sådan man gør.)

Uden at læse eller prøve at forstå, hvorfor det sker. Her tror jeg heller ikke, at bare fordi det er et natur præparater, at det altid er godt hvis det også er med til at hæmme det der sker i kroppen, så hellere styrke kroppen i det, den nu har gang i. Jeg har rigtig god personlig erfaring med antroposofisk hømopatisk medicin, dog vil jeg anbefale at du benytter en dygtig behandler, da der ofte er flere aspekter i sådan en behandling. (Jeg har selv god personlig erfaring med Dortea Berg-Jensen)

Vi kan gøre en masse for at styrke kroppens immunforsvar, men det er vigtigt at gøre det forebyggende og hver dag.

2014-09-27 16.11.16

Fordøjelsen

Husk din fordøjelse, da det der via tarmen næringsstoffer og lign. optages. Det kan endda være, at du når frem til, at det er nogle fødevarer, der vil være godt for dig at undgå, for at de ikke generer din indre balance. Du kan styrke din fordøjelse evt. en kur med mælkesyrebakterier og vigtige fibre.

At vi bliver forkølede eller får influenza en til to gange om året, ser jeg ikke som noget skidt, snarere som en naturlig reaktion på mødet med nyt virus. Hvis man gentagne gange bliver syg, er det selvfølgelig en anden sag.

Vand

Sørg for at få vand nok (ca. din vægt/med 3= dl) 56 kilo så skal du ca. drikke 18,6 dl i løbet af en dag. Kaffe, sodavand og saft tæller IKKE med. Drik ca. 2- 2,5 dl af gangen. Der findes App`s hvor du gratis kan downloade programmer der kan minde dig om at drikke og hjælpe dig til at holde styr på dit væskeindtag. Når kroppen først har vænnet sig til at få væske nok, vil du ofte automatisk drikke det du skal. Vand har en meget stor helsebringende effekt. Det er bare som om vi antager det for, at være for nemt, at vand kan være løsningen på træthed og hovedpine!….

Søvn

Sørg for at få søvn nok – du har måske allerede lagt mærke til, at du her om efteråret og vinteren måske har brug for mere søvn. Og søvnen skal være sammenhængende, der sker en fysisk regenerering de første  3-4 timer og de sidste 3-4 timer psykisk regenerering.

Vitaminer/ Mineraler/fedtsyrer

Jeg ser sådanne tilskud som et fundament. De er med til at skabe en balance. Hvis du er i tvivl om hvilke og hvad du mangler, kan det være en god ide at blive testet ved en biopat. Man kan hurtigt købe sig fattig i sådanne produkter, så jeg synes penge er godt givet ud til sådan en test. Husk på vores behov ændrer sig med alderen, så hvad du havde brug for da du var 20 år, kan se anderledes ud når du er 40J.. I vores helsekost butik i byen tilbyder de ofte sådanne test til rimelige penge (150 kr. for ca. 20 min, hvis jeg husker korrekt) Prøv at forhør dig i din helsekost butik eller matas?

Kosten

Uanset hvor mange vitaminer du propper i munden er din kost bare vigtig.

Prøv og giv dig selv en uge, hvor du undgår konserveringsstoffer (alt der ikke er naturligt eller for raffineret). Du vil blive overrasket over, hvor meget du indtager i løbet af sådan en uge. Jeg er IKKE tilhænger af kure i den forstand, da jeg synes, det er mere fornuftigt at leve sundt hver dag, hele året rundt.

Men ved at tvinge dig selv til at undgå sådanne ting, kan du heller ikke lukke øjnene for dette. Lav så vidt muligt det du selv kan fra bunden. Det er ofte færdigprodukter der indeholder mest konservering. Eller mad der er trukket ud af deres oprindelige form, det er jeg kalder for død mad.

Jeg er stor tilhænger af at drikke mine grøntsager, broccoli, gulerødder, rødbeder osv. det smager fantastisk og giver max energi. Husk blander du frugt i, så skal det hedde ca. 80% grøntsager og 20% frugt..

I starten brugte jeg meget opskrifter fra High on life. Nu presser jeg bare, hvad jeg synes, men klik ind på siden hvis du mangler inspiration. OG KØB EN ORDENTLIG presser det betaler sig, og de er også nemmere at rengøre.

Du skal selvfølgelig stadig spise grøntsager for at få fibre derfra, se det som ekstra og kraftfuld energi spark med juicen.

At vi så en gang i mellem indtager noget knap så heldigt, er bare sådan det er. Jeg skal i hvert fald ikke gøre mig selv mere hellig end alle andre. Jeg har bare sat nogle retningslinjer, der gør det relativt nemt at leve efter i mit liv. Du må finde ud af hvad der fungerer for dig, og det er kun dig, der kan finde ud af det.

Jeg prøver at undgå sukker (sukker er som sandpapir i dine blodårer) gluten og konservering. Jeg har en ide om at bruger vi det frugt og grønt der hører årstiden til, er det både mest næringsrigt, økonomisk og bæredygtigt rigtigt.

Jeg lærte lidt ved at blive opmærksom på hvilke fødevarer der giver mig energi, og hvilke gør mig helt flad og måske endda i dårligt humør af at spise.

Så er der selvfølgelig allergi og intolerance, og nogle kinesiologer taler også om, at fødevarer vi ikke tåler, kan hænge sammen med noget følelsesmæssigt, såsom hvede – ens far. Jeg ved ikke så meget om dette men jeg kender to der er dygtige. Lone.thuesen@hotmail.com og  www.gittemmadsen.dk

 

Motion

Gør dig selv den tjeneste at bevæge din krop mindst 30-60 min hver dag og er du ikke til løb, cykling eller anden sportslig disciplin, så er en gåtur faktisk ganske sundt. Det er i hvert fald bedre end ingen ting og efterhånden bliver du afhængig af at komme afsted. (måske ender det med dit gang går over i løbJ)

Du kan lytte til din krop, og alt efter hvor god du er til at mærke efter, vil du lynhurtigt kunne mærke hvad der er energi til den dag. Nogle dage er det måske bare bedre for din krop og sjæl at gå en stille og rolig tur, hvor du kobler af og afstresser dit system.

Jeg er klart tilhænger af at så meget motion som muligt bør foregå udenfor, da du ofte får sollyset med, hvilket igen er vigtigt for hele dit system. Du skal selvfølgelig finde den metode der virker bedst for dig.

Jeg har virkelig fået meget ud af Birgitte Nymann`s trænings dvdèr og elsker dem der ”kun” er 20 min. Her laver hun nogle simple og korte trænings øvelser, som virker indefra og udJ

Jeg synes hun har en realistisk og god tilgang til motion og kost…

 

Psykisk

Det psykiske har stor indvirkning på dit fysiske liv. Jeg mener krop sjæl og ånd skal hænge sammen. Kig på dit liv, er du glad, har du det godt.

Hvis ikke, hvordan eller hvad kan du gøre for at få det bedre. Er det noget du kan gøre selv, eller skal du søge hjælp via forskellige behandlere til at hjælpe dig i balance. Uanset hvad kommer du til at gøre arbejdet i sidste ende, men de/det kan være medvirkende til at du kan.

Når du når frem til denne erkendelse, om at der ikke kommer nogle og fixer dit liv, der kommer ikke en med en trylleformular, når du inderst inde ved at svaret på dine bønner kommer inde fra dig selv, er du nået rigtigt rigtig langt. Mange venter og venter, måske venter de et helt liv på DET(løsningen, trylleformularen)………

Måske handler det hele bare om, at være til stede i det man nu engang er i. Acceptere tingene som de er og handle derfra. Det hjælper mig at trække mig selv lidt tilbage give mig selv ro til at observere situationen eller hvad der nu sker. Selvom jeg synes jeg har godt styr på det efterhånden, falder jeg også i…

Det får mig dog bare til at mærke forskellen mellem den ene og anden tilstand. Så selvom det i første øjeblik er noget jeg gør ”forkert”, så kan det være medvirkende til en positiv erkendelse.

Meditation

Hjælper dig til at finde din indvendige ro, overskud og giver dig styrke til at stå fast i livet. Se evt. tidligere blog indslag for inspiration.

Sjælen er gul

Balance

Der skal være balance i alt. Jeg har lagt mærke til at det kammer lidt over, eller vi misforstår nogle gange det der er oppe i tiden. Vi hører noget er sundt og så lever vi kun af det og ja så er det jo ikke sundt længere!

Lev varieret  og skab balance i din hverdag.

 

Motivation

Så er det også det faktum, at vi ved hvordan vi skal leve for at være sunde, både psykisk og fysisk, men vi føler os slet ikke motiverede for at gøre noget. Vi kan slet ikke række ud efter løbeskoene. Vælger fødevarer som vi godt ved ikke er specielt gavnlige for os eller energigivende, men det er det nemmeste for det kender vi.

Faren ved at lade stå til er, at det hele kører i ring, jo mindre energi du tilfører kroppen, jo mindre energi og overskud har du fysisk og mentalt.

Jeg mærker selv, at når jeg har modtaget SOUL BODY FUSION eller anden healing der får mig i balance, bringer det mig tættere på det der er mig, min sjæl. Så har jeg lyst til at indtage sunde ting, og jeg kan næsten ikke lade være med at løbe eller gå en tur. Trækket kommer helt inde fra og føles ikke som tvangJ

Du skal bare finde din metode og indse at den eneste der kan ændre dit mønster er dig selv.

Nu vil jeg gå ud og koge lidt ingefær, hælde det op i min ynglings kop, tilsætte lidt manuka honning og slappe af.

Hurra for forkølelsen som gav mig tid til at skrive detteJ

Kærligst BetinaJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22
Sep

Hvad ser du?

Se på billedet og tag imod hvad der kommer til dig.

blog22

Sæt dig ned og tag en dyb vejrtrækning, find roen i dig selv.

Kig på billedet og lad det lige som komme til dig.

Du vil måske begynde at se andet i billedet end du gjorde i starten, tag imod det der kommer. Bedøm og vurderer ikke, bare tag imod.

Det kan være at der endda kommer et ord, en sætning i dit hoved, en besked til dig?

God fornøjelse

Kærligst Betina

 

 

16
Sep

Det er vejen til resultatet der tæller!

Kender du følelsen af, at være så fokuseret på resultatet eller målstregen at du slet ikke ”oplever” vejen dertil.

Når du så når til målstregen, sætter du igen en ny målstreg, som du ønsker at nå, og sådan kan man bruge et helt liv uden at være nærværende og tilstede.

Forstå mig ret det er ok, at have mål og visioner og ja man kan opnå ydre succes, rigdom osv. på den måde. Men indre nærværd må da være at foretrække i sidste ende (i hvert fald for mig)…

katæbel1

Hvad jeg selv gør for at blive bedre til at være mere nærværende.

Jeg gør det, at jeg dagligt sørger for en god jordforbindelse og stopper ofte op og er opmærksom på hvilke tanker og følelser jeg har. Jeg observerer ganske enkelt hvad der sker i og omkring mig.

Dette hjælper mig i retningen af, at være til stede eller gør mig opmærksom på når jeg ikke er det!

Vi lever i en resultatorienteret verden, og hopper vi med per automatik, så opdager vi slet ikke hvordan livet bare suser med og forbi os. Så prøv ovenstående; stop op, mærk hvor du er, og om du har en tilbøjelighed til kun at være et sted ude i fremtiden.

Nyd og elsk dagen i dag, dette øjeblik

Kærligst Betina

8
Sep

Kreativ

Børnepasning-Natur-kreativitet

Jeg elsker når jeg kan forene flere ting på en gang!

Det er altid en stor succes, at tage børnene med udenfor og være kreative sammen.

Jeg er så fascineret af børns kreativitet og fantasi og jeg gør mit bedste for, at de kan bevare denne fantasi…

blog8.9

Vi tager ofte blyant og papir med i skoven, og så tegner de måske det de ser, eller de får øje på en træstamme og er overbeviste om feerne har sin bopæl der….

De får øje på dyrespor eller rævehuler (hm min datter sagde i lang tid, rævhuller ;-))og ud fra dette får de i løbet af ingen tid, sat en historie op om hvordan og hvorledes det her dyr er, og hvad det laver.

Energien omkring det der sker, er så magisk og vidunderlig. Det er hyggeligt, nemt og ganske gratis.

Kreativitet er jo ikke kun at tegne, male, sy eller andet håndværk

For mig er det at være kreativ også at kunne tænkte kreativt i min hverdag, løse udfordringer kreativt, bøje og være mere abstrakt i min måde at tænke på, dette virker for mig mindre begrænsende.

Alt foregår hurtigt, børnene får ekstremt mange indtryk. De har adgang til meget der er elektronisk og i den dur. Dette er en del af udviklingen og jeg synes heller ikke vi skal fratage dem det, dog føler jeg det er sundt at de også bliver påmindet om simple redskaber som blyant, papir og en tur i skoven.

De har kun godt af, at tempoet bliver sænket, og at der er tid til fordybelse og ro.

Legende tanker fra Betina

 

 

1
Sep

En besked til dig!

Hvis du leder for meget, kan du ikke se det!

B-rebalanced v. Betina S. Schultz

Ja det er min besked til dig! Jeg selv fik beskeden fra min guide, men fandt hurtigt ud af, at jeg skulle give den videre til dig! En lidt komisk måde, men jeg gik panisk rundt og tænkte ” ÅHHH hvad skal mit næste indlæg være? giv mig et ord, et billedet eller andet som inspiration”.  Så fik jeg ovenstående besked og da faldt tiøren, men gav jo mest mening i kraft af min situation, ha ha…

Går du og leder efter noget i dit liv?

Måske leder du lidt for meget, for ihærdigt. Du bruger oveni købet rigtigt meget tid på det.

Det kan være, at du overser det, der er lige foran dig, fordi du har en idè om, hvordan det du leder efter ser ud, eller hvad det er.

Prøv at træde ud af det du er i , accepterer nuets tilstand og hav tillid, bare observere hvad der sker, ikke tag stilling til om det er skidt eller godt, bare observere.

Det kan godt være dit billedet på slutresultatet, eller det du leder efter er godt, men hvad nu hvis det er noget ganske andet og eller meget bedre?

Lad være med at begrænse dig

Kærligst Betina