Blog - Page 3 of 5 - B-rebalanced

30
Dec

Skotland og godt nytår!

Skotland

skotland301215

Jeg havde en fantastisk tur til Skotland, de efterfølgende processer har taget min tid og fokus, derfor denne lange pause.

Naturen var fantastisk og mere eventyrlig end jeg havde drømt om, det blev til en af de her oplevelser der aldrig vil slippe og klæber sig fast i mit indre som et smukt minde.

Magien

Magien tænker du måske, hvad blev der så af magien eller det magiske der var i luften inden jeg tog afsted!

Faktisk er det sådan, at jeg på turen derovre kom i kontakt med en form for magi og dette åbner sig stille og roligt for mig. Ikke i form af hvide kaniner jeg trækker op af en hat, men jeg mærker og ser tydeligt magien i mit liv. Det er en smule svært at forklare hvad der sker, og jeg tror måske, at det er fordi jeg ikke er helt på plads med det endnu, og derfor kan jeg ikke rigtig sætte ord på.

Vi vandrede på The Great Glen Way i fire dage og efterfølgende var vi på 4 dages kursus i Inverness. På vandreturen, hvor vi nærmest ikke mødte andre mennesker (det var i hvert fald ganske få), var der rig mulighed for at komme ind i en tilstand hvor alting bare handlede om at være tilstede og bare være.

Der var dybe erkendelser omkring mit privat- og arbejdsliv, og det var sjovt at se hvordan alt det indre også spejlede sig “udvendigt”.

Sorgen over min far var ikke sådan at mærke på vandreturen som jeg havde forventet den ville være. Dette kom først senere på selve kurset. Intet er ofte som man forventer og jeg måtte erkende, at man lige så godt kan give slip og være i det der nu sker.

På vandreturen oplevede jeg to gange at guider/engle viste sig i igennem mennesker vi mødte på vores vej. Det er helt vildt svært at forklare eller beskrive, hvordan jeg ved det, jeg ved det bare. Men det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet det på sådan en måde, at jeg ikke er i tvivl!

skotland3012151

Kurset

På kurset var jeg virkelig dybt inde i mine egne processer (hvilket alle deltagere nok er på disse kurser) sorgen over min far kom buldrende ind over mig.

Jeg havde måske lidt naivt troet, at jeg ikke ville blive så ramt af at miste, da jeg med kontakten til den åndelige verden ville kunne kommunikere med ham alligevel.

Det kan jeg også, men det ændrer ikke på at kontakten er mere subtil, og det er et andet sted jeg skal ”lede” efter ham. Det føles også meget anderledes at skulle formidle budskaber til andre, end når det er til en selv. For mig kræver det i hvert fald større overvågenhed, da jeg skal være meget opmærksom på det jeg gerne vil høre/se og hvad der reelt kommer.

Definitivt

Jeg kan huske at en af dagene var savnet og sorgen stor. Det var som om, at det gik op for mig på sådan et helt andet niveau, at han ikke kom og besøgte os mere, eller aldrig mere kom til børnenes fødselsdag, jul osv. Alting føltes så definitivt.

Samme dag havde jeg en total syret oplevelse, næsten for virkelig til at jeg kunne absorbere den og tro på det. Jeg ved ikke om jeg kan beskrive oplevelsen med rette ord, da alt sammen var noget jeg mærkede.

Vi havde frokostpause på kurset og jeg ville gå alene ind til Centrum af Inverness, som i øvrigt er en meget smuk, hyggelig og grøn by. Jeg gik alene langs kanalen der ligesom blidt glider igennem byen. Jeg var ganske ulykkelig indvendig og netop denne definitive følelse jeg lige før beskrev, rev i mig.

Jeg havde på vandreturen fået kontakt til en ”lille” magiker og han gik ved siden af mig. Han virkede ganske forvirret eller trøstende, jeg hørte ham hele tiden sige ” oh dear, oh dear” … Han rakte ligesom sin hånd ud og op til mig (han var ikke særlig høj) og idet jeg ligesom ville tage imod hånden og lade min hånd glide ind i hans, forvandler den sig på magisk vis til min fars. Jeg genkendte hans hænder da de var meget ru efter mange års arbejde og hans vielsesring. Jeg var/er ikke et sekund i tvivl om, at det var ham. Jeg blev meget berørt af selve episoden, selvom det nok kun varede et par sekunder.

Nu skal det ikke lyde som om at sorgen fuldstændig overtog det hele, jeg ser den som noget smukt og kærligt. Var den der ikke, ville jeg ikke være taknemmelig over, at han har været min far. Der skete også mange andre ting og turen var også fyldt af latter og glæde.

skotlandcollagetegning

Tiden efter Skotland

Jeg føler der er sket en masse opbruds agtige ting i mit liv, siden jeg er kommet hjem. Men på den gode måde og jeg har en fornemmelse af, at det bliver rigtig godt i 2016, som om jeg kan høste af det der er sået – eller det fundament jeg har støbt, er klar til resten af bygningen!

Jeg mærker andre meget mere, men det generer mig ikke på samme måde længere. Det er blevet meget mere tydeligt hvad der er mit og andres, og hvad der er projektion. Dette har bevirket at flere af mine relationer fungerer bedre og der er kommet nye til.

Det der bliver sagt mellem linjerne, er blevet meget mere tydeligt.

Da jeg lige var kommet hjem havde jeg svært ved at håndtere dette eller nogen former for manipulation.

Det var ekstremt tydeligt hvis nogen sagde noget og så havde en helt anden agenda.

Da det havde lagt sig, synes jeg der er kommet en hel anden tolerance i mig. Det var som om jeg lige skulle afreagere i det, for så nu at kunne skille det hele fra hinanden og vide det her kommer fra mig, det sker inde i mig og DET der kommer fra ”Karen” det er hendes, hvilket giver mig meget bedre forståelse og empati for andre.

Mit værdigrundlag er også blevet meget bedre, selve det af at føle sig berettiget til at være en del af noget eller selve berettigelsen i sig selv har været oppe og vende.

2016

2016 bliver et godt år, jeg mærker en lethed og lys, det betyder ikke, at der ikke kommer udfordringer, det vil det givetvis altid gøre i en eller anden form. Jeg mærker ligeledes et bedre flow, som om alt bliver hævet til et højere niveau, så vi bedre kan se hvad der er rigtigt og forkert. Følelsen af at få det store menneske frem i os vil vokse i 2016.

Godt nytår og må du blive beriget med en masse latter, kram, uselvisk godhed, lys og kærlighed.

Betina

7
Oct

Skotland

skotland

I dag onsdag flyver jeg til Skotland, for at vandre langs Loch Ness søen i fire dage og derefter deltage i et spirituelt kursus i Inverness.

Vi skal selv række ud efter eventyret

Jeg sidder med spænding i maven, da jeg er på vej til eventyr. Jeg glæder mig til at falde ind i en tilstand af ro og tilstedeværelse. Jeg har på forhånd tænkt, jamen det er da grotest at du skal så langt væk for at finde ro og oplevelse, i princippet har jeg næsten alle betingelser lige ude foran døren. Dette benytter jeg mig også af dagligt, men min indre vejledning har fortalt mig at hvis man ønsker sig eventyr i sit liv, skal man også villigt række ud efter det når det er muligt.

Min far vil gå sammen med mig

Jeg mistede desværre min far her i starten af september og har hele tiden vidst, at han vil gå ved siden af mig noget af turen. Jeg kommer til at arbejde med sorgen, som både gør forbandet ondt og samtidig er gudesmuk, da jeg ser meget kærlighed i sorgen (ja du læste rigtigt). Mens jeg skriver ser jeg min sorg som et jing og jang symbol, at alt det mørke (det der gør ondt) er udsprunget af alt det gode (eks. Minder/afsavn) og det kan man vende til noget ”smukt”… Jeg elskede min far og savner ham. Hvor har jeg dog lært meget gennem hans død og den efterfølgende tid, både om mig selv og andre. Så midt i alt det her, er jeg taknemmelig over de erfaringer jeg kan bære med mig videre i livet.

Jeg føler en helt speciel tiltrækning til selve området, naturen og energien derovre. Denne her gang har jeg dog lovet mig selv at jeg skal lade være med at tro at jeg kender resultatet, eller tro at jeg ved hvad jeg vil få ud af selve turen. Jeg kan godt være lidt utålmodig af og til, vil gerne spurte hen til facit. Denne her gang vil jeg give slip og nyde alle de oplevelser, jeg vil få og forhåbentlig erkendelser og konstruktive processer.

Selve kurset er et gralsarbejde der startede på Malta og siden har de været i Nevada og denne her gang foregår det i Skotland, du kan læse en masse spændende om dette arbejde på www.marianne-lane.dk/skotland

Kærligst Betina

20
Aug

Der er magi i luften!

Der er magi i luften!

Jeg har en fornemmelse af, at der er magi i luften for tiden. Ja, nu trækker du nok på smilebåndet, men jeg føler seriøst, at det er som om ting, der ikke før har været mulige eller noget, der har føltes langt væk, pludselig er meget mere realistisk eller bare tættere på. Disse ting kan være mulige, hvis du rækker ud efter dem, du skal selv tage skridtet! Jeg støder på ordet MAGI, MAGISK eller MIRAKEL konstant, det er helt ekstremt! Ordene viser sig i blade, tidsskrifter, sms’er, fra mine børn, radioen, fra folk der normalt ikke udtaler disse ord. Ordrene i sig selv giver mig meget energi og gør mig oprigtigt glad indeni. J

blog20082015

Har du samme fornemmelse?

Du har måske samme fornemmelse? Det kan være, du ikke helt kan definere, hvad det er du fornemmer, men mærker noget i retning af det, jeg beskriver? Er der en person, der bliver ved med at dukke op for dit indre, et foredrag, kursus, rejse, uddannelse eller job, så gør det! Det behøver måske ikke engang være det mest sandsynlige, altså noget du normalt ville vælge eller gøre. Det skal selvfølgelig føles rigtigt, du skal kunne mærke det her træk indeni. Det kan jo være, at denne her begivenhed eller person ”bare” skal lede dig i rette retning, til rette person eller mål, eller berige dig med en vigtig erfaring. Hav tillid til din intuition. Din intuition er den ”stemme” der kommer først, alt det, der kommer bagefter med ”hvis nu” og ”ej, det er jeg ikke klog nok til” osv., det er dit ego. Øv dig i at lytte til din indre stemme ved at være stille. Hvis du ikke kan forholde dig til meditation, så gå en tur eller sæt dig et fredfyldt sted og vær stille … Se om du kan slukke for din banegård af tanker ved at fokusere på roen inde i dig!

Lyt til din intuition

Så det jeg kort vil sige er, lyt til din intuition, lyt til den rigtig meget i øjeblikket. Nej, du skal selvfølgelig ikke gøre noget dumt, men du må godt drømme stort og tage skridtet mod din sjæls vej – dit fulde potentiale. Der kommer ikke nogen og gør det for dig, hverken naboen, engle eller drys fra himmelen. MEN rækker du ud og gør en indsats, fornemmer jeg en øget mulighed i øjeblikket. Specielt, hvis du mærker resonans i det, jeg skriver.

Kærligst Betina og co.

5
Aug

Tegn og bekræftelser

En kær sjæleven af mine, fandt denne sten i sommers!

Det inspirerer mig til at gøre opmærksom på de “små” eller subtile tegn, vi kan få fra vore engle og guider! Nu kan du se om du kan få øje på det samme som jeg og måske ser du endnu mere? Det er samme sten, jeg har bare fotograferet den fra forskellige vinkler. Der er større billeder længere nede på siden, hvis du har svært ved at se det i disse.

PicMonkey Collage05082015

Jeg synes simpelthen stenen er så fantastisk, smuk, magisk og eventyrlig…. Ansigtet der toner frem i det første billede til venstre fascinerer mig (det kan også ses i det sidste billede (nr4))

Store billeder

sten1111

sten444

sten222

sten33

Jeg håber dette vækker lysten til at være opmærksom på hvordan kommunikationen eller tegnene fra den mere subtile verden kan vise sig, dette kan være på mange forskellige måder, det gælder blot om at være opmærksom. Det kan være så simpelt som en overskrift, eller en reklame på en bus, en fjer, en sang i radioen etc..

Solskin og masser af kærlige tanker, Betina

 

 

 

14
Jun

Hvornår er man normal

PicMonkey Collage1406

Mine største læremestre her i livet er ofte mine børn, de er så umiddelbare og lige til som børn nu er. Jeg elsker deres ærlige og enkle måde at anskue verden på.

En søndag morgen for kort tid siden, var min datter på 6 år og jeg alene i sommerhuset, vi sad på terrassen og fik morgenmad. Hun mente at jeg kunne forkæle hende lidt, nu da vi var selv og dette måtte gerne være med højtlæsning af en bog.

Mens hun satte sig til rette med hendes havregryn læste jeg op. Der var flere sjove remser, men da vi kom til en remse der omhandlede en der var senil, en anden debil, en buddhist, en anarkist, osv.. Remsen sluttede af med en der opfattede sig som normal!

Da kunne jeg ikke lade være med at kommentere på, hvad hun syntes der skulle til for at man kunne kalde sig normal, eller hvad der skulle til for at nogen er normal?

(Jeg bryder mig ikke om de kasser vi har en tendens til at putte folk i, når man ikke lever op til normen eller viger derfra, så er man ikke normal… Jeg kan huske som barn jeg tænkte, gad vide hvem der har bestemt hvornår nogen eller noget er normalt, det må da være en kedelig en!)

Hun kiggede på mig og uden overhovedet at skulle tænke over svaret sagde hun:

”man er da normal, når man er sig selv!”

Hun var bare så intens og tilstede i det sekund, jeg kunne helt se hendes sjæl skinne igennem hendes øjne.

Jeg sidder stadig og smiler over hendes svar og hvor er det altså bare rigtigt, uanset hvad vi er, bliver født som, så er vi ”normale” når vi er os selv! ….

Kærligst Betina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28
May

For enden af regnbuen

28052015regnbue

For et stykke tid siden da jeg var ude at løbe, så jeg en utrolig smuk regnbue.. Faktisk så smuk at jeg blev nød til at stoppe op og tage et billede. Dette strider imod alle regler jeg har lavet i mit hoved ang. at løbe. Både fordi jeg ikke længere er 20 år og når man først har fået maskinen i gang, duer det bare ikke at stoppe, plus er det lidt snyd at stoppe..J

Men dette syn måtte jeg bare nyde og kunne huske som barn, at man prøvede ihærdigt at finde enden af regnbuen, i håb om at finde guldet.

Der fik jeg et billede af, hvordan vi som mennesker ofte jagter denne her ende af regnbuen. Hvordan vi kan stå og se på alt hvad vi gerne vil have, det vi gerne vil være, og tænke når jeg har det og det, så ….

–eller hvis bare jeg gør det og det såeee…..

Vi kan bruge uendeligt meget tid på at ønske noget vi ikke har og ikke er (inklusiv mig selvJ)

Det er jo brand ærgerligt og ofte har jeg en fornemmelse af, at vi alle står under vores egne regnbuer og erkendelsen af dette er vejen hen til guldet.

Taknemmelighed

At være taknemmelig for det vi omgiver os med i hverdagen, det vi nu engang er, ja selv de mest basale ting. Det er det der løfter os ud af mudderet og op på stien, hen mod guldetJ

Hver aften skriver jeg 10 episoder, ting eller oplevelser, mennesker jeg har været taknemmelig for i løbet af dagen, det kan være stort som småt. Ja nogle dage er det nemmere end andre, det træner mig også til at være opmærksom i løbet af dagen, hvad jeg er taknemmelig over.

Og det kan være alt, lige fra et syn af en smuk rose, smilet fra kassedamen, et kram fra min mand eller mine børn, eller bare en taknemmelig følelse af at min familie trives….

Jeg synes det er et smukt billede, der tegner sig for mit indre, billedet af at vi alle har vores egne regnbuer. Kunsten er så ikke kun at have fokus på de andres, men ens egen smukke regnbue.

Kærligst Betina

20
Apr

Træk en tegning

Føles det rigtigt for dig, er du velkommen til at vælge en tegning der tiltrækker dig. Bag ved hver tegning, er der en kærlig tekst med et budskab.

Vælg et billedet og giv dig bare god tid, er der et billedet dine øjne hele tiden falder på, er det billedet du skal vælge.

Send en mail til b-rebalanced@b-rebalanced.dk  og skriv i emne den tegning du har valgt: F.eks. Tegning 2.

-og du får du en mail retur med teksten. Dette er gældende til og med fredag den 24.4.2015

 

blog16042015nr3

blog16042015nr4

God fornøjelse, Kærligst Betina

18
Mar

Sårbarhed

Sårbarhed

PicMonkey Collage18

Uanset, hvor jeg kigger hen, eller hvem jeg spørger, er temaet sårbarhed! Om det er undervisning, andre steder jeg læser indlæg eller om det da, gud hjælpe mig, er mine egne guider, jeg spørger, så er temaet ” at være sårbar” – at turde være sårbar”

Jeg fornemmer en modstand mod det her sårbarhed, da jeg nok kæmper en indædt kamp for at holde fast på de sidste krampagtige værn og skjolde, jeg har mod at vise, hvem jeg i virkeligheden er, og hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan.

Jeg føler, det kræver mod, men til gengæld tror jeg belønningen er indre tryghed og frihed, hvilket vil kaste en masse kærlighed og ro af sig, både til en selv men også til alle dem omkring en og dem, man ressonerer med.

At turde være lille

Hvad er det, der gør, at vi nogle gange er så bange for at vise vores skrøbelige sider, at turde være ”små”?

Er det vores egen fordømmelse af andre, når vi har følt os store i forhold til dem, da de var sårbare, små eller skrøbelige? Er det det, vi er bange for vil ske mod os? For så kan vi jo starte med at være rummelige og møde andre LIGEVÆRDIGT!

Det må starte inde i os selv og sprede sig ud. Vi kan starte med at behandle os selv ordentligt og acceptere vores sårbarhed. Jeg ser det på den måde, at ved at ”gå igennem” den her sårbarhed, ved at blive bevidste om de her forsvarsmekanismer omkring sårbarheden og skrøbeligheden, finder vi åbningen til at slippe nogle af de barrierer, vi har oppe!

Jeg vil presse mig til at være mere åben, når jeg føler mig lille eller meget sårbar. Det er jo lidt svært at undgå som menneske, at vi engang i mellem bliver presset i livet. Ingen rider på den her lyserøde sky konstant, og hvis de påstår det, så tror jeg ikke, de er et rigtigt menneske.

Dermed ikke sagt at nogle kan være eminent gode til at få det bedste ud af, hvad end de nu laver eller bliver udsat for. Det ser jeg dog ikke som det samme som at være på denne her lyserøde sky.

blog18

Skrøbelighed

Jeg gik og talte med mig selv 😉 (læs: min guide) en dag, da var jeg trist. Jeg spurgte til sygdom, og hvorfor vi bliver syge osv. Jeg kunne ikke lade være med at filosofere over, hvor skrøbeligt livet og en selv er.

Men samtidig fik jeg også en erkendelse af, at denne her skrøbelighed og det, at vi er så sårbare som mennesker, det er også det, der gør det hele så smukt og unikt. Vi er bange for at miste, fordi vi elsker, og det er da smukt ……….! Kontrasterne skal være der for at kunne opleve og leve livet. Vi skal være i balance med disse kontraster, og være bevidste om, hvilke af disse kontraster, der fylder vores tanker og vores liv.

Jeg tror, jeg tidligere har bildt mig selv ind, at det at være et fuldkomment menneske, det var = total lykke og idyl konstant – ingen udfordringer man ikke kunne klare og altid følelsen af at være ”stor” og kunne magte det hele …..

Jeg må erkende, at jeg ikke er noget specielt, at jeg bare er mig. Jeg bliver aldrig en berømthed, jeg opnår heller ikke en større social eller økonomisk status eller anerkendelse, som jeg har drømt om og higet efter.

Åbenbaring

Mens jeg skriver dette, mærker jeg (og det gøre jeg virkeligt, som en hel åbenbaring), at fra dette sekund accepterer og elsker jeg mig selv, mit liv præcis som det/jeg er, lille som stor, svag som stærk. Jeg elsker de mest basale og simple ting i mit liv….. Nogle gange tror jeg, vi leder efter noget, der i princippet er lige for næsen af os.

Som mine guider altid har sagt:

”I mennesker gør det så svært, men det er så simpelt”

 

Oprigtig kærlighed fra mig, Betina.

 

 

 

17
Feb

Tegningerne fra Malta

Tegningerne fra Malta

Jeg lovede at fortælle lidt mere om de tegninger fra turen til Malta.

Når jeg tegner kommer det ligesom fra et andet sted, jeg mærker det som et flow, der er i pennen og tænker ikke imens. Hvis jeg begynder at blande mig ved at tænke, eller have meninger om hvad der er pænt osv., så bliver det ødelagt.

Det er absolut ikke kunstværker eller pæne tegninger, det ved jeg godt, men jeg er selv fascineret af det der sker og så meget kommunikation der er i tegningerne.

Den der egentlig fascinerer mig mest er denne her:

Jeg tegnede den, da jeg sad inde i Taxien tempel. Det tog ikke lang tid og fløj nærmest ud  af hånden på mig. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad den lignede eller hvad den skulle bruges til og tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg 3-4 timer senere sad i bussen på vej hjem til hotellet.

tegningnr1

Trine som sad ved siden af mig i bussen gjorde mig opmærksom på at det lignede en der skrev eller tegnede, med solen og månen der udgjorde balancen.

Tegningen blev vendt på hovedet

Hun vendte tegningen på hovedet og nu lignede det en fødsel.

For mig kunne det måske tolkes som, at mit indvendige potentiale for et eller andet er ved at blive født. Kunne man tolke fødsel som kommende muligheder eller forandringer???. (mener det er det de gør i drømmetydning)

tegningnr2

Apropos det at vende tegningen på hovedet, det skal jeg nogle gange gøre, eller holde bagsiden af tegningen op mod lyset og derved kommer der noget helt andet frem. Nogle gange fornemmer jeg også at, tegningerne ikke er til mig selv men til en bestemt person.

Tegningen til venstre tegnede jeg før Malta turen de to andre på Malta.

colagenr2

Tak fordi jeg måtte dele dette med dig, kærligst Betina

 

 

9
Feb

Malta

Mit “lille” eventyr til Malta

PicMonkey Collagemaltaistart

For kort tid siden vendte jeg hjem fra en spirituel rejse sammen med 46 andre mennesker.

Jeg havde ingen forventninger til rejsen, vidste ikke hvordan det skulle foregå, ej heller havde jeg læst om Malta og dens kultur eller lign.

Jeg fulgte blot mit indvendige træk. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg havde en opgave dernede, samt der lå en gave til mig, hvis jeg “ofrede” mig selv, penge og tid.

Det viste sig at holde stik.

På Malta

Det var utroligt spændende dernede og bestemt et sted jeg ønsker at tage tilbage til.

Selve Malta føltes rar, venlig, hellig og magisk, ja der var en ganske unik energi og stemning dernede.

Vi skulle vi ud til forskellige templer, hvor healing, meditation og kanalisering af Marianne B. Lane fandt sted. Vi skulle være opmærksom på vores indre processer og erkendelser. Nogle af processerne startede allerede hjemmefra og andre kom til i løbet af disse dage. Ønsker du at læse mere om selve det arbejde Marianne udfører så klik her.

Stemningsbilleder fra området ved Hagar Qim Tempel og Mnajdra templet 

Malta collage

Hvad har jeg taget med hjem og hvad fik jeg ud af det

Ordrene “rummelighed, ligeværdighed og kærlighed” var det der fyldte turen for mig og arbejdet dernede.

Jeg fik testet min rummelighed og ligeværdighed af, og måtte også erkende, som det menneske jeg er, at jeg stadig har et arbejde i at være endnu mere rummelig.

Jeg mener det handler om at have ryddet så meget op inde i en selv som muligt. Ikke at man nødvendigvis har fjernet ens skyggesider eller svage sider, men erkendt og kigget på dem, samt at man ved hvor og hvad de er.

Når vi har ryddet op og sorteret indvendig, hvilket er et stort arbejde, vil mødet med andre menneskers smerte og knap så heldige sider ikke være så smertefulde eller frastødende. De tænder eller vækker ikke længere ens egne mørke sider, da man er bevidst om disse.

Ligeledes fik jeg også en erkendelse af, at når jeg føler at et andet menneske ikke kan rumme mig, behøver der ikke nødvendigvis være noget galt med mig. Det kan være noget i mig, der måske vækker en ubevidst skyggeside i dem. Hvor jeg førhen har følt mig meget ramt ved sådanne afvisninger, hjælper denne vinkel mig til at se det anderledes.

Tilgivelse

Dernede kom ordet tilgivelse også til mig, det var i forbindelse med rummeligheden. Jeg fik via mine guider en fornemmelse af, hvad jeg skulle forstå ved ordet tilgivelse. Jeg blev vist, at når man hæver sig til et højere sted (bevidsthed) er tilgivelse slet ikke nødvendigt, da man derfra ville have evnen til at kunne se bag alle menneskers karmiske og nuværende handlinger og derfra få en forståelse for deres gøren og laden.

Ikke at det behøver, at være i orden det der er sket, men at det er muligt at se hele sammenhængen og personens handlinger ud fra det de har med i rygsækken og hvilke redskaber de har. En måde hvorpå had ikke bliver bindeledet til en gerning eller handling fra et andet menneske. Dette kom ikke som et krav til mig at jeg skulle mestre på nuværende tidspunkt, men noget jeg skulle lagre i mit indre. Ja jeg ved det er ikke nytænkning, men derfor har jeg stadig lyst til at dele det med dig.

Billeder fra bla. mirakelkirken, Taxien Tempel og en anden kirke jeg ikke husker navnet på.

malta3

Hjemme igen.

Jeg fik virkelig så meget ud af denne tur og dette er kun 10% af det hele.

Jeg føler at jeg er blevet meget mere rummelig og at jeg kan se det smukke i alle mennesker eller situationer. Det er ikke noget jeg bare skriver, for at det skal passe til mit virke, eller lyde godt, jeg mener det. Det er ikke kun en form for medfølelse men meget mere rent og kærligt på en uselvisk måde. Nogle gange er det stærkere end andre, og jeg ser det som et slags anker, som jeg kan hæve eller forbinde mig til.

Jeg mærker også mennesker i mine omgivelser er mere hjertelige og energien omkring os er anderledes.

Følelsen af ligeværd er bestemt også blevet stærkere efterfølgende. Jeg har nok altid kæmpet med en følelse af at være lille, men denne oplevelse gav mig muligheden for at se mit eget værd i øjnene.

Jeg så også hvordan mine tegninger gav mening, og hvordan min sjæl kommunikerer til mig gennem disse tegninger. (dette vil jeg skrive mere om i et andet indlæg)

Hævet bevidsthed

Ens bevidsthed bliver hævet ved sådan en oplevelse. Når dette sker kan man ikke rigtig længere lyve over for sig selv, hverken på godt eller ondt, ens sande jeg presser på. For mit vedkommende og ud fra det jeg kan se og forstå lige nu, opfatter jeg min egen proces som en erkendelse i at lade mit sande protentiale komme ud.

Jeg tør bare ikke helt give slip endnu og det kan jeg mærke kan give lidt konflikt i mit indre. Jeg er nød til at lade det komme i små bidder, ellers er jeg bange for mine omgivelser ikke kan følge med. Det er en lidt mærkelig fornemmelse og faktisk ret utrolig, da jeg på den ene måde føler mig ekstrem stærk og fast og på en anden måde meget lille og skrøbelig, dog samtidig med at alt er som det skal være. Tror det er en balancegang mellem de to følelser.

Hjerte varme billeder hjemme fra Danmark igen

maltasidstebilled

Husk at se mit næste indlæg

Kærligst Betina