Mit “lille” eventyr til Malta

PicMonkey Collagemaltaistart

For kort tid siden vendte jeg hjem fra en spirituel rejse sammen med 46 andre mennesker.

Jeg havde ingen forventninger til rejsen, vidste ikke hvordan det skulle foregå, ej heller havde jeg læst om Malta og dens kultur eller lign.

Jeg fulgte blot mit indvendige træk. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg havde en opgave dernede, samt der lå en gave til mig, hvis jeg “ofrede” mig selv, penge og tid.

Det viste sig at holde stik.

På Malta

Det var utroligt spændende dernede og bestemt et sted jeg ønsker at tage tilbage til.

Selve Malta føltes rar, venlig, hellig og magisk, ja der var en ganske unik energi og stemning dernede.

Vi skulle vi ud til forskellige templer, hvor healing, meditation og kanalisering af Marianne B. Lane fandt sted. Vi skulle være opmærksom på vores indre processer og erkendelser. Nogle af processerne startede allerede hjemmefra og andre kom til i løbet af disse dage. Ønsker du at læse mere om selve det arbejde Marianne udfører så klik her.

Stemningsbilleder fra området ved Hagar Qim Tempel og Mnajdra templet 

Malta collage

Hvad har jeg taget med hjem og hvad fik jeg ud af det

Ordrene “rummelighed, ligeværdighed og kærlighed” var det der fyldte turen for mig og arbejdet dernede.

Jeg fik testet min rummelighed og ligeværdighed af, og måtte også erkende, som det menneske jeg er, at jeg stadig har et arbejde i at være endnu mere rummelig.

Jeg mener det handler om at have ryddet så meget op inde i en selv som muligt. Ikke at man nødvendigvis har fjernet ens skyggesider eller svage sider, men erkendt og kigget på dem, samt at man ved hvor og hvad de er.

Når vi har ryddet op og sorteret indvendig, hvilket er et stort arbejde, vil mødet med andre menneskers smerte og knap så heldige sider ikke være så smertefulde eller frastødende. De tænder eller vækker ikke længere ens egne mørke sider, da man er bevidst om disse.

Ligeledes fik jeg også en erkendelse af, at når jeg føler at et andet menneske ikke kan rumme mig, behøver der ikke nødvendigvis være noget galt med mig. Det kan være noget i mig, der måske vækker en ubevidst skyggeside i dem. Hvor jeg førhen har følt mig meget ramt ved sådanne afvisninger, hjælper denne vinkel mig til at se det anderledes.

Tilgivelse

Dernede kom ordet tilgivelse også til mig, det var i forbindelse med rummeligheden. Jeg fik via mine guider en fornemmelse af, hvad jeg skulle forstå ved ordet tilgivelse. Jeg blev vist, at når man hæver sig til et højere sted (bevidsthed) er tilgivelse slet ikke nødvendigt, da man derfra ville have evnen til at kunne se bag alle menneskers karmiske og nuværende handlinger og derfra få en forståelse for deres gøren og laden.

Ikke at det behøver, at være i orden det der er sket, men at det er muligt at se hele sammenhængen og personens handlinger ud fra det de har med i rygsækken og hvilke redskaber de har. En måde hvorpå had ikke bliver bindeledet til en gerning eller handling fra et andet menneske. Dette kom ikke som et krav til mig at jeg skulle mestre på nuværende tidspunkt, men noget jeg skulle lagre i mit indre. Ja jeg ved det er ikke nytænkning, men derfor har jeg stadig lyst til at dele det med dig.

Billeder fra bla. mirakelkirken, Taxien Tempel og en anden kirke jeg ikke husker navnet på.

malta3

Hjemme igen.

Jeg fik virkelig så meget ud af denne tur og dette er kun 10% af det hele.

Jeg føler at jeg er blevet meget mere rummelig og at jeg kan se det smukke i alle mennesker eller situationer. Det er ikke noget jeg bare skriver, for at det skal passe til mit virke, eller lyde godt, jeg mener det. Det er ikke kun en form for medfølelse men meget mere rent og kærligt på en uselvisk måde. Nogle gange er det stærkere end andre, og jeg ser det som et slags anker, som jeg kan hæve eller forbinde mig til.

Jeg mærker også mennesker i mine omgivelser er mere hjertelige og energien omkring os er anderledes.

Følelsen af ligeværd er bestemt også blevet stærkere efterfølgende. Jeg har nok altid kæmpet med en følelse af at være lille, men denne oplevelse gav mig muligheden for at se mit eget værd i øjnene.

Jeg så også hvordan mine tegninger gav mening, og hvordan min sjæl kommunikerer til mig gennem disse tegninger. (dette vil jeg skrive mere om i et andet indlæg)

Hævet bevidsthed

Ens bevidsthed bliver hævet ved sådan en oplevelse. Når dette sker kan man ikke rigtig længere lyve over for sig selv, hverken på godt eller ondt, ens sande jeg presser på. For mit vedkommende og ud fra det jeg kan se og forstå lige nu, opfatter jeg min egen proces som en erkendelse i at lade mit sande protentiale komme ud.

Jeg tør bare ikke helt give slip endnu og det kan jeg mærke kan give lidt konflikt i mit indre. Jeg er nød til at lade det komme i små bidder, ellers er jeg bange for mine omgivelser ikke kan følge med. Det er en lidt mærkelig fornemmelse og faktisk ret utrolig, da jeg på den ene måde føler mig ekstrem stærk og fast og på en anden måde meget lille og skrøbelig, dog samtidig med at alt er som det skal være. Tror det er en balancegang mellem de to følelser.

Hjerte varme billeder hjemme fra Danmark igen

maltasidstebilled

Husk at se mit næste indlæg

Kærligst Betina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 Comments

  1. February 15, 2015 at 10:16 pm

    Kære Betina

    Sikke et skønt og modigt blogindlæg, hvor du deler ud ikke blot af dine tanker, men også af dig!

    Jeg blev meget inspireret af dit afsnit om tilgivelse. Det føles simpelthen så rigtigt det, du skriver. Det er lige som om, du har set omme bagved eller ovenfra.

    Jeg tror, det er noget, vi alle kan lære noget af. Vi har altid fokus skyld og skam og tilgivelse, men det er ofte meget mere kompliceret end de begreber, som slet ikke synes dækkende for alt det, der foregår i os mennesker.
    Jeg vil i hvert fald tage det med mig, og det har givet mig eftertanke i forhold til den bog, jeg skriver på lige nu, som faktisk handler om tilgivelse i et eller andet omfang. Jeg prøver netop via skriften og sproget at vise sammenhængen og kompleksiteten i personernes handlinger, at se handlingerne fra flere sider og kigge bagved og ovenfra. Når vi lægger det hele sammen, foretager vi os jo alle både dumme, grumme handlinger og gode handlinger – ud fra det vi nu engang kan. Måske er forståelse vigtigere end tilgivelse?

    Tak for dit inspirerende blogindlæg!

    /Trine

    • b_rebalanced_dk-Reply
      February 16, 2015 at 9:55 am

      Kære Trine! Tak for dine ord, dem havde jeg lige brug for at høre, da det er grænseoverskridende for mig, at give så meget af mig selv. Tak:-)
      Det glæder mig, at du kan bruge det i dit arbejde og forståelse er nok ofte vigtigere end tilgivelse. Kærligst Betina

Leave A Comment