Uncategorized

Der er magi i luften!

Jeg har en fornemmelse af, at der er magi i luften for tiden. Ja, nu trækker du nok på smilebåndet, men jeg føler seriøst, at det er som om ting, der ikke før har været mulige eller noget, der har føltes langt væk, pludselig er meget mere realistisk eller bare tættere på. Disse ting kan være mulige, hvis du rækker ud efter dem, du skal selv tage skridtet! Jeg støder på ordet MAGI, MAGISK eller MIRAKEL konstant, det er helt ekstremt! Ordene viser sig i blade, tidsskrifter, sms’er, fra mine børn, radioen, fra folk der normalt ikke udtaler disse ord. Ordrene i sig selv giver mig meget energi og gør mig oprigtigt glad indeni. J

Har du samme fornemmelse?

Du har måske samme fornemmelse? Det kan være, du ikke helt kan definere, hvad det er du fornemmer, men mærker noget i retning af det, jeg beskriver? Er der en person, der bliver ved med at dukke op for dit indre, et foredrag, kursus, rejse, uddannelse eller job, så gør det! Det behøver måske ikke engang være det mest sandsynlige, altså noget du normalt ville vælge eller gøre. Det skal selvfølgelig føles rigtigt, du skal kunne mærke det her træk indeni. Det kan jo være, at denne her begivenhed eller person ”bare” skal lede dig i rette retning, til rette person eller mål, eller berige dig med en vigtig erfaring. Hav tillid til din intuition. Din intuition er den ”stemme” der kommer først, alt det, der kommer bagefter med ”hvis nu” og ”ej, det er jeg ikke klog nok til” osv., det er dit ego. Øv dig i at lytte til din indre stemme ved at være stille. Hvis du ikke kan forholde dig til meditation, så gå en tur eller sæt dig et fredfyldt sted og vær stille … Se om du kan slukke for din banegård af tanker ved at fokusere på roen inde i dig!

Lyt til din intuition

Så det jeg kort vil sige er, lyt til din intuition, lyt til den rigtig meget i øjeblikket. Nej, du skal selvfølgelig ikke gøre noget dumt, men du må godt drømme stort og tage skridtet mod din sjæls vej – dit fulde potentiale. Der kommer ikke nogen og gør det for dig, hverken naboen, engle eller drys fra himmelen. MEN rækker du ud og gør en indsats, fornemmer jeg en øget mulighed i øjeblikket. Specielt, hvis du mærker resonans i det, jeg skriver.

Kærligst Betina og co.

En kær sjæleven af mine, fandt denne sten i sommers!

Det inspirerer mig til at gøre opmærksom på de “små” eller subtile tegn, vi kan få fra vore engle og guider! Nu kan du se om du kan få øje på det samme som jeg og måske ser du endnu mere? Det er samme sten, jeg har bare fotograferet den fra forskellige vinkler. Der er større billeder længere nede på siden, hvis du har svært ved at se det i disse.

Jeg synes simpelthen stenen er så fantastisk, smuk, magisk og eventyrlig…. Ansigtet der toner frem i det første billede til venstre fascinerer mig (det kan også ses i det sidste billede (nr4))

Store billeder

Jeg håber dette vækker lysten til at være opmærksom på hvordan kommunikationen eller tegnene fra den mere subtile verden kan vise sig, dette kan være på mange forskellige måder, det gælder blot om at være opmærksom. Det kan være så simpelt som en overskrift, eller en reklame på en bus, en fjer, en sang i radioen etc..

Solskin og masser af kærlige tanker, Betina

Mine største læremestre her i livet er ofte mine børn, de er så umiddelbare og lige til som børn nu er. Jeg elsker deres ærlige og enkle måde at anskue verden på.

En søndag morgen for kort tid siden, var min datter på 6 år og jeg alene i sommerhuset, vi sad på terrassen og fik morgenmad. Hun mente at jeg kunne forkæle hende lidt, nu da vi var selv og dette måtte gerne være med højtlæsning af en bog.

Mens hun satte sig til rette med hendes havregryn læste jeg op. Der var flere sjove remser, men da vi kom til en remse der omhandlede en der var senil, en anden debil, en buddhist, en anarkist, osv.. Remsen sluttede af med en der opfattede sig som normal!

Da kunne jeg ikke lade være med at kommentere på, hvad hun syntes der skulle til for at man kunne kalde sig normal, eller hvad der skulle til for at nogen er normal?

(Jeg bryder mig ikke om de kasser vi har en tendens til at putte folk i, når man ikke lever op til normen eller viger derfra, så er man ikke normal… Jeg kan huske som barn jeg tænkte, gad vide hvem der har bestemt hvornår nogen eller noget er normalt, det må da være en kedelig en!)

Hun kiggede på mig og uden overhovedet at skulle tænke over svaret sagde hun:

”man er da normal, når man er sig selv!”

Hun var bare så intens og tilstede i det sekund, jeg kunne helt se hendes sjæl skinne igennem hendes øjne.

Jeg sidder stadig og smiler over hendes svar og hvor er det altså bare rigtigt, uanset hvad vi er, bliver født som, så er vi ”normale” når vi er os selv! ….

Kærligst Betina

For et stykke tid siden da jeg var ude at løbe, så jeg en utrolig smuk regnbue.. Faktisk så smuk at jeg blev nød til at stoppe op og tage et billede. Dette strider imod alle regler jeg har lavet i mit hoved ang. at løbe. Både fordi jeg ikke længere er 20 år og når man først har fået maskinen i gang, duer det bare ikke at stoppe, plus er det lidt snyd at stoppe..J

Men dette syn måtte jeg bare nyde og kunne huske som barn, at man prøvede ihærdigt at finde enden af regnbuen, i håb om at finde guldet.

Der fik jeg et billede af, hvordan vi som mennesker ofte jagter denne her ende af regnbuen. Hvordan vi kan stå og se på alt hvad vi gerne vil have, det vi gerne vil være, og tænke når jeg har det og det, så ….

–eller hvis bare jeg gør det og det såeee…..

Vi kan bruge uendeligt meget tid på at ønske noget vi ikke har og ikke er (inklusiv mig selvJ)

Det er jo brand ærgerligt og ofte har jeg en fornemmelse af, at vi alle står under vores egne regnbuer og erkendelsen af dette er vejen hen til guldet.

Taknemmelighed

At være taknemmelig for det vi omgiver os med i hverdagen, det vi nu engang er, ja selv de mest basale ting. Det er det der løfter os ud af mudderet og op på stien, hen mod guldetJ

Hver aften skriver jeg 10 episoder, ting eller oplevelser, mennesker jeg har været taknemmelig for i løbet af dagen, det kan være stort som småt. Ja nogle dage er det nemmere end andre, det træner mig også til at være opmærksom i løbet af dagen, hvad jeg er taknemmelig over.

Og det kan være alt, lige fra et syn af en smuk rose, smilet fra kassedamen, et kram fra min mand eller mine børn, eller bare en taknemmelig følelse af at min familie trives….

Jeg synes det er et smukt billede, der tegner sig for mit indre, billedet af at vi alle har vores egne regnbuer. Kunsten er så ikke kun at have fokus på de andres, men ens egen smukke regnbue.

Kærligst Betina

Føles det rigtigt for dig, er du velkommen til at vælge en tegning der tiltrækker dig. Bag ved hver tegning, er der en kærlig tekst med et budskab.

Vælg et billedet og giv dig bare god tid, er der et billedet dine øjne hele tiden falder på, er det billedet du skal vælge.

Send en mail til b-rebalanced@b-rebalanced.dk  og skriv i emne den tegning du har valgt: F.eks. Tegning 2.

-og du får du en mail retur med teksten. Dette er gældende til og med fredag den 24.4.2015

God fornøjelse, Kærligst Betina

Sårbarhed

Uanset, hvor jeg kigger hen, eller hvem jeg spørger, er temaet sårbarhed! Om det er undervisning, andre steder jeg læser indlæg eller om det da, gud hjælpe mig, er mine egne guider, jeg spørger, så er temaet ” at være sårbar” – at turde være sårbar”

Jeg fornemmer en modstand mod det her sårbarhed, da jeg nok kæmper en indædt kamp for at holde fast på de sidste krampagtige værn og skjolde, jeg har mod at vise, hvem jeg i virkeligheden er, og hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan.

Jeg føler, det kræver mod, men til gengæld tror jeg belønningen er indre tryghed og frihed, hvilket vil kaste en masse kærlighed og ro af sig, både til en selv men også til alle dem omkring en og dem, man ressonerer med.

At turde være lille

Hvad er det, der gør, at vi nogle gange er så bange for at vise vores skrøbelige sider, at turde være ”små”?

Er det vores egen fordømmelse af andre, når vi har følt os store i forhold til dem, da de var sårbare, små eller skrøbelige? Er det det, vi er bange for vil ske mod os? For så kan vi jo starte med at være rummelige og møde andre LIGEVÆRDIGT!

Det må starte inde i os selv og sprede sig ud. Vi kan starte med at behandle os selv ordentligt og acceptere vores sårbarhed. Jeg ser det på den måde, at ved at ”gå igennem” den her sårbarhed, ved at blive bevidste om de her forsvarsmekanismer omkring sårbarheden og skrøbeligheden, finder vi åbningen til at slippe nogle af de barrierer, vi har oppe!

Jeg vil presse mig til at være mere åben, når jeg føler mig lille eller meget sårbar. Det er jo lidt svært at undgå som menneske, at vi engang i mellem bliver presset i livet. Ingen rider på den her lyserøde sky konstant, og hvis de påstår det, så tror jeg ikke, de er et rigtigt menneske.

Dermed ikke sagt at nogle kan være eminent gode til at få det bedste ud af, hvad end de nu laver eller bliver udsat for. Det ser jeg dog ikke som det samme som at være på denne her lyserøde sky.

Skrøbelighed

Jeg gik og talte med mig selv 😉 (læs: min guide) en dag, da var jeg trist. Jeg spurgte til sygdom, og hvorfor vi bliver syge osv. Jeg kunne ikke lade være med at filosofere over, hvor skrøbeligt livet og en selv er.

Men samtidig fik jeg også en erkendelse af, at denne her skrøbelighed og det, at vi er så sårbare som mennesker, det er også det, der gør det hele så smukt og unikt. Vi er bange for at miste, fordi vi elsker, og det er da smukt ……….! Kontrasterne skal være der for at kunne opleve og leve livet. Vi skal være i balance med disse kontraster, og være bevidste om, hvilke af disse kontraster, der fylder vores tanker og vores liv.

Jeg tror, jeg tidligere har bildt mig selv ind, at det at være et fuldkomment menneske, det var = total lykke og idyl konstant – ingen udfordringer man ikke kunne klare og altid følelsen af at være ”stor” og kunne magte det hele …..

Jeg må erkende, at jeg ikke er noget specielt, at jeg bare er mig. Jeg bliver aldrig en berømthed, jeg opnår heller ikke en større social eller økonomisk status eller anerkendelse, som jeg har drømt om og higet efter.

Åbenbaring

Mens jeg skriver dette, mærker jeg (og det gøre jeg virkeligt, som en hel åbenbaring), at fra dette sekund accepterer og elsker jeg mig selv, mit liv præcis som det/jeg er, lille som stor, svag som stærk. Jeg elsker de mest basale og simple ting i mit liv….. Nogle gange tror jeg, vi leder efter noget, der i princippet er lige for næsen af os.

Som mine guider altid har sagt:

”I mennesker gør det så svært, men det er så simpelt”

Oprigtig kærlighed fra mig, Betina.

Tegningerne fra Malta

Jeg lovede at fortælle lidt mere om de tegninger fra turen til Malta.

Når jeg tegner kommer det ligesom fra et andet sted, jeg mærker det som et flow, der er i pennen og tænker ikke imens. Hvis jeg begynder at blande mig ved at tænke, eller have meninger om hvad der er pænt osv., så bliver det ødelagt.

Det er absolut ikke kunstværker eller pæne tegninger, det ved jeg godt, men jeg er selv fascineret af det der sker og så meget kommunikation der er i tegningerne.

Den der egentlig fascinerer mig mest er denne her:

Jeg tegnede den, da jeg sad inde i Taxien tempel. Det tog ikke lang tid og fløj nærmest ud  af hånden på mig. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad den lignede eller hvad den skulle bruges til og tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg 3-4 timer senere sad i bussen på vej hjem til hotellet.

Trine som sad ved siden af mig i bussen gjorde mig opmærksom på at det lignede en der skrev eller tegnede, med solen og månen der udgjorde balancen.

Tegningen blev vendt på hovedet

Hun vendte tegningen på hovedet og nu lignede det en fødsel.

For mig kunne det måske tolkes som, at mit indvendige potentiale for et eller andet er ved at blive født. Kunne man tolke fødsel som kommende muligheder eller forandringer???. (mener det er det de gør i drømmetydning)

Apropos det at vende tegningen på hovedet, det skal jeg nogle gange gøre, eller holde bagsiden af tegningen op mod lyset og derved kommer der noget helt andet frem. Nogle gange fornemmer jeg også at, tegningerne ikke er til mig selv men til en bestemt person.

Tegningen til venstre tegnede jeg før Malta turen de to andre på Malta.

Tak fordi jeg måtte dele dette med dig, kærligst Betina

Mit “lille” eventyr til Malta

For kort tid siden vendte jeg hjem fra en spirituel rejse sammen med 46 andre mennesker.

Jeg havde ingen forventninger til rejsen, vidste ikke hvordan det skulle foregå, ej heller havde jeg læst om Malta og dens kultur eller lign.

Jeg fulgte blot mit indvendige træk. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg havde en opgave dernede, samt der lå en gave til mig, hvis jeg “ofrede” mig selv, penge og tid.

På Malta

Det var utroligt spændende dernede og bestemt et sted jeg ønsker at tage tilbage til.

Selve Malta føltes rar, venlig, hellig og magisk, ja der var en ganske unik energi og stemning dernede.

Vi skulle vi ud til forskellige templer, hvor healing, meditation og kanalisering af Marianne B. Lane fandt sted. Vi skulle være opmærksom på vores indre processer og erkendelser. Nogle af processerne startede allerede hjemmefra og andre kom til i løbet af disse dage. Ønsker du at læse mere om selve det arbejde Marianne udfører så klik her.

Stemningsbilleder fra området ved Hagar Qim Tempel og Mnajdra templet 

Hvad har jeg taget med hjem og hvad fik jeg ud af det

Ordrene “rummelighed, ligeværdighed og kærlighed” var det der fyldte turen for mig og arbejdet dernede.

Jeg fik testet min rummelighed og ligeværdighed af, og måtte også erkende, som det menneske jeg er, at jeg stadig har et arbejde i at være endnu mere rummelig.

Jeg mener det handler om at have ryddet så meget op inde i en selv som muligt. Ikke at man nødvendigvis har fjernet ens skyggesider eller svage sider, men erkendt og kigget på dem, samt at man ved hvor og hvad de er.

Når vi har ryddet op og sorteret indvendig, hvilket er et stort arbejde, vil mødet med andre menneskers smerte og knap så heldige sider ikke være så smertefulde eller frastødende. De tænder eller vækker ikke længere ens egne mørke sider, da man er bevidst om disse.

Ligeledes fik jeg også en erkendelse af, at når jeg føler at et andet menneske ikke kan rumme mig, behøver der ikke nødvendigvis være noget galt med mig. Det kan være noget i mig, der måske vækker en ubevidst skyggeside i dem. Hvor jeg førhen har følt mig meget ramt ved sådanne afvisninger, hjælper denne vinkel mig til at se det anderledes.

Tilgivelse

Dernede kom ordet tilgivelse også til mig, det var i forbindelse med rummeligheden. Jeg fik via mine guider en fornemmelse af, hvad jeg skulle forstå ved ordet tilgivelse. Jeg blev vist, at når man hæver sig til et højere sted (bevidsthed) er tilgivelse slet ikke nødvendigt, da man derfra ville have evnen til at kunne se bag alle menneskers karmiske og nuværende handlinger og derfra få en forståelse for deres gøren og laden.

Ikke at det behøver, at være i orden det der er sket, men at det er muligt at se hele sammenhængen og personens handlinger ud fra det de har med i rygsækken og hvilke redskaber de har. En måde hvorpå had ikke bliver bindeledet til en gerning eller handling fra et andet menneske. Dette kom ikke som et krav til mig at jeg skulle mestre på nuværende tidspunkt, men noget jeg skulle lagre i mit indre. Ja jeg ved det er ikke nytænkning, men derfor har jeg stadig lyst til at dele det med dig.

Billeder fra bla. mirakelkirken, Taxien Tempel og en anden kirke jeg ikke husker navnet på.

Hjemme igen.

Jeg fik virkelig så meget ud af denne tur og dette er kun 10% af det hele.

Jeg føler at jeg er blevet meget mere rummelig og at jeg kan se det smukke i alle mennesker eller situationer. Det er ikke noget jeg bare skriver, for at det skal passe til mit virke, eller lyde godt, jeg mener det. Det er ikke kun en form for medfølelse men meget mere rent og kærligt på en uselvisk måde. Nogle gange er det stærkere end andre, og jeg ser det som et slags anker, som jeg kan hæve eller forbinde mig til.

Jeg mærker også mennesker i mine omgivelser er mere hjertelige og energien omkring os er anderledes.

Følelsen af ligeværd er bestemt også blevet stærkere efterfølgende. Jeg har nok altid kæmpet med en følelse af at være lille, men denne oplevelse gav mig muligheden for at se mit eget værd i øjnene.

Jeg så også hvordan mine tegninger gav mening, og hvordan min sjæl kommunikerer til mig gennem disse tegninger. (dette vil jeg skrive mere om i et andet indlæg)

Hævet bevidsthed

Ens bevidsthed bliver hævet ved sådan en oplevelse. Når dette sker kan man ikke rigtig længere lyve over for sig selv, hverken på godt eller ondt, ens sande jeg presser på. For mit vedkommende og ud fra det jeg kan se og forstå lige nu, opfatter jeg min egen proces som en erkendelse i at lade mit sande protentiale komme ud.

Jeg tør bare ikke helt give slip endnu og det kan jeg mærke kan give lidt konflikt i mit indre. Jeg er nød til at lade det komme i små bidder, ellers er jeg bange for mine omgivelser ikke kan følge med. Det er en lidt mærkelig fornemmelse og faktisk ret utrolig, da jeg på den ene måde føler mig ekstrem stærk og fast og på en anden måde meget lille og skrøbelig, dog samtidig med at alt er som det skal være. Tror det er en balancegang mellem de to følelser.

Hjerte varme billeder hjemme fra Danmark igen

Husk at se mit næste indlæg

Kærligst Betina

Året der gik.

Jeg vil i dette blogindlæg lade mig inspirere af ordene ”Året der gik”, hvilket også er meget aktuelt i øjeblikket.

Normalt har jeg en ide om, at vi ikke skal bruge alt for meget tid på fortiden, ej heller for meget tid på fremtiden men være til stede i dette øjeblik. Det er jo egentlig det eneste, vi kan være helt sikre på eksisterer!

At være til stede og nærværende

Som menneske er det nok svært, at være fuldt til stede hele tiden. Der er huller vi falder i, og vi er på en eller anden måde fanget i den tidslinje, der er her på jorden. Uh nu bliver det nok lidt langhåret for nogle af jer, beklager, men prøv at bøje hjernen en lille smule og følg med alligevelJ

Jeg føler jeg selv er blevet rigtig god eller i hvert fald bedre til, at hive mig ind i momentet igen hvis jeg er røget af sporet. Mine børn er super gode til at gøre mig opmærksom på dette.

Jeg ved, at når jeg synes de er allermest ” irriterende eller de forstyrrer mig” (hvilket børn aldrig er), så det blot fordi de er sendt for at gøre mig opmærksom på, at jeg bør slippe, det jeg er i gang med for at bevæge mig ind i nuet igen.

Sådan kommer jeg tilbage på sporet igen.

Da gør jeg simpelthen det, at jeg bliver opmærksom på min vejrtrækning, følger den hele vejen ind i kroppen og ud igen. Når jeg har fuld bevidsthed på mig og min krop, så stopper al unødig tænkning så som ” jeg burde også, jeg skal lige, og hvis nu dit og hvis nu dat”. Alt sammen tanker der ikke har med nuet at gøre men tanker om noget der reelt ikke er opstået endnu eller overhovedet ikke findes, tanker om det der måske kan ske, eller aldrig sker.

Når så jeg har fuld opmærksomhed og er bevist igen, udvider jeg dette og trækker mig ind i børnenes felt hvis man kan sige dette. De er allerede i nuet og det eneste de ønsker er, at vi bare er tilstede og nærværende. (alt dette behøver ikke at tage lang tid, jo mere trænet du er i dette eller jo oftere du praktiserer det, jo hurtigere går det)

Så næste gang et af dine børn eller kæledyr kommer og ”forstyrrer” dig i dine gøremål, kan de måske være ”sendt” for at gøre dig opmærksom og bevidst?

Det kan man vel også sige, at det er en måde at vende noget negativt til positivt, ikkeJ

Udvikling som menneske

Jeg føler jeg hele tiden udvikler mig indvendigt, jeg kommer hele tiden tættere på hvad ”meningen er med livet” etc.

Hvad meningen indtil videre for mig er, er jeg ikke helt færdig med endnu. Jeg kommer dog tættere og tættere på den konklusion, at det i bund og grund er temmelig enkelt, i hvert fald kernen af at være menneske.

Kernen må være, at være menneske, at stå godt i livet med god jordforbindelse, formå at være så rummelig, kærlig og ligeværdig som muligt. At favne bredere end man måske selv bliver favnet! (uh og den er svær)

At der så er en hel del uden om det at være menneske, som er lidt mere kompliceret, er en anden sag. Jeg tror det handler om hvordan vi vælger at opleve og agere i livet ud fra hvilket pensum vi har med os i denne inkarnation.

Ud fra den devise, at vi har vores egen frie vilje, tænker jeg også at det er mit ansvar som menneske at udfordre mig selv og presse mig ud til kanten af hvad ”jeg tør” her tænker jeg ikke faldskærmsudspring og lign. men mere hverdagsting.

Jeg har valgt at deltage i en spirituelrejse til Malta her i januar sammen med  30 andre mennesker.

1. Jeg er absolut ikke vild med at flyve, hvilket kommer til at tage rigtig meget af min energi.
2. For et introvert og sensitivt menneske er det også ekstremt belastende for mit system at være sammen med andre mennesker 24timer i døgnet.
3. Jeg aner ikke, hvad jeg skal dernede jeg har bare fulgt min intuition, jeg vælger at deltage i noget der måske ikke gavner mig og mit ego på nogen som helst måde. Jeg har bare fulgt min sjæls trækJ

Om du vælger at stille dig op foran 80 andre mennesker og holde en tale, eller vælger at træde ud af en træls hverdag, for at tage chancen i et nyt job, eller du melder dig til et kursus, hvor du ikke kender en sjæl og er nødsaget til at bevæge dig ud på et nyt terræn.

Uanset hvad så prøv bare en gang i mellem at rykke din ”zone” en lille bitte smule. Der er mange måder og varianter og tempi, at gøre det på og vi er også meget forskellige som mennesker. En ekstrovert person har ofte af naturlige årsager lettere ved nogle ud- af- reagerende ting, som et introvert menneske har og igen, vi kan ikke generalisere.

Livet er en stor udvikling og proces

Livet er en stor udvikling og proces og det er i stor udstrækning op til en selv, hvor hurtigt og spændende eller udfordrende det skal være.

For mit personlige vedkommende har 2014 været en meget udviklende periode indvendigt, hvilket også har gjort ondt til tider, da jeg har været igennem nogle store og hårde selv erkendelser men det åbner også for en ny og større indsigt.

Klinikken kører super fint og det er med en ydmyg og stor taknemmelighed når jeg tænker på dem der har vist mig tillid i klinikken eller via Skype.

Jeg takker så inderligt for jerJ

Igennem min udvikling er nye venskaber og samarbejde opstået og jeg ser en gruppe intellektuelle, kreative spirituelle mennesker i mit liv, dette er samhørighed på et helt andet plan end jeg er vant til og hvor jeg elsker dette, tak til jer ogsåJ

Tak for livet og alle dets facetter, tak for mine fantastiske levende og dejlige børn og tak til min mand som altid giver mig spillerum og frihed til at være den jeg er.

Jeg føler mig meget heldig og glæder mig til alt hvad der kommer i 2015.

Jeg ønsker for dig, at du opnår at være til stede og nærværende.

Jeg ønsker, at du får det bedste ud af, hvad end der er i dit liv, og at du er sammen med mennesker der elsker dig og du dem.

At din sandhed kommer frem i dig……….

– at du er dig.

Kærligst Betina

Jeg elsker når jeg får en reminder, sådan ud af det blå.

Den anden dag faldt jeg over en bog jeg har haft stående i mange år, den er fra dengang jeg havde helsekost butik. Forfatterens forord fik mig til at stoppe op og en sætning blev hængende. Når sådan noget sker for mig, er det fordi det har betydning eller er vigtig information eller en reminder.

Teksten er fra bogen Helbredende urter af M. Marcussen og  lyder således, citat start:

“Når naturen vågner om foråret, når blomster, planter og træer begynder at spire til nyt liv, da er det også, ligesom menneskene vågner op efter den lange, mørke vinter. Man føler trang til at vandre ud og se på alt det skønne i den frie natur, at beundre og nyde den vidunderlige farvepragt og indånde duften af muld. Man føler sig som et nyt menneske. Men med meget større glæde end nogensinde før kan man dog nyde planternes skønhed, når man forstår des store betydning og værdi for os mennesker.”

Det var specielt den sidste sætning der vagte noget i mig, satte noget i gang.

Sætningen er ganske logisk men jeg så en anden dybde i sætningen. Hvor er det rigtigt, at når vi forstår tings betydning, så får det en anden vigtighed en anden vinkel.  Om det så er planter, dyr eller mennesker. Hvis vi nu tager mennesker som eksempel i stedet for planten, så er vigtigheden vel´, at vi bruger energi på at sætte os ind i vores medmenneskers betydning for os. At vi formår at se bag facaden og se det hele menneske. At vi møder hinanden med en rummelighed, hvor vi giver hinanden plads til at være der vi nu en gang er.

At møde sine medmennesker uden fordømmelse og ligeværdighed.

Jeg oplever personligt, at når jeg møder folk der hvor de er, uden fordømmelse, uden at pege fingre af den persons, gøren eller laden, så udfolder der sig et rum i mellem os. I dette rum er der plads til at udvikle sig, være kærlig og kreativ. Ikke nok med det har betydning for den person jeg møder på denne måde, jeg mærker også selv hvordan min bevidsthed hæver sig. det er som om der åbner sig en ubegrænset verden. Ærligt sådan er jeg ikke hundred procent hele tiden og jeg falder i ligesom andre, men jeg mærker en tydelig ændring bare ved at være bevist omkring hvornår jeg er rummelig og møder verden med en ligeværdighed. Hver gang, kommer jeg frem til at det føles mere ubegrænset .

Så hvad er det jeg egentlig vil sige?

Jeg vil nok bare minde mig selv om, at hvis jeg vil ændre noget, skal jeg starte inde i mig selv. Vi kan kigge indad. Vi kan sætte os ind i planter, dyr, naturens  menneskers betydning, for at vi forstår deres skønhed og værdi. Så når vi møder noget eller mennesker vi ikke kan lide, så kunne det nogle gange måske være at det er fordi vi ikke har sat os ind i deres betydning og værdi for os. Så i stedet for at føle irritation, fordømmelse, kan du se hvordan en negativ oplevelse måske kan ændres til en lærerig og positiv ting, ved at sætte dig i personens betydning. Kærligst Betina