Find din vej

26
Sep

At vandre i livet – livet er en vandring

Vandringen i livet er en bevægelse, hvor destinationen er uundgåelig, så hvorfor skynde sig. Hvorfor bruge en stor del af turen på at NÅ DET, frygte målet, samtidig med at skynde sig derhen.
    

At vandre i livet- Livet er en vandring.

Måske har du planlagt hele ruten og følger den til punkt og prikke, eller du vågner om morgenen og tænker forventningsfuldt, hvor mon jeg skal hen i dag. Eller kan du mærke at du simpelthen er på afveje, men din indre GPS kan bare ikke finde tilbage til ”din” rute. Jeg tror, vi alle tager nogle små afstikkere i ny og næ, det er der intet galt i, måske kan det i sig selv være berigende.

Jeg oplever, at vi bliver ulykkelige, når vi kommer for langt væk fra vores vej i livet, når vi bare GÅR FOR AT GÅ- UDEN SUBSTANS, det giver ingen mening, ikke for mig.

Jeg kan godt lide at gå, og det er okay det går rigtig langsomt, for når jeg ikke haster afsted, for at nå noget der er ligegyldigt, så kan kreativitet, passion, frihed, leg, glæde, historier, kærlighed, fordybelse og spiritualitet give mig dybde på min vej. Det er faktisk noget, der er essentielt for mig og livsnødvendigt, velvidende at jeg er DEN ENESTE, der kan give mig dette. Jeg er faktisk den jeg skal elske allermest på min vej.

Men hvor kan det være svært at komme over de dogmer, der kollektivt ligger over os. Når vi prøver, er vi så ikke egoistiske, for navlepillende osv. ? Men udfordringen er, at det ikke bare er en tom kliche, at vi ikke kan elske andre mere end vi elsker os selv, vi kan heller ikke give til andre, mere end vi giver os selv. (her mener jeg oprigtig at give)

Ved at tillade kærlig omsorg til sig selv, tager man også ansvar, ved at rumme acceptere og ELSKE sig selv, som man nu engang er, for derigennem kaster vi heller ikke rundt med negative projektioner, fordømmelser osv.

Jeg indrømmer, jeg kan blive fanget af de normer, der stilles op med udseende, karrierer og livet i sig selv og da ikke nok med det, nu er det s.. også blevet moderene at poste sin uperfekthed, som jo så på en eller anden uægte måde bliver perfekt….. Men jeg ved, at bliver jeg fanget af overstående, får jeg hurtig en fornemmelsen af ligegyldighed, gråvejr og så ved jeg, at jeg skal tjekke min gps 😉

Jeg tror ikke det nødvendigvis er længden af vores rute eller destinationen, der er vigtig, men om vi tillader os at berige vores vej med vore passioner og glæder og måske også personer og begivenheder der udfordrer os til at være den oprindelige udgave af os da vi kom hertil, før vore overbevisninger begrænsede os.

Må du have en god dag på din vandring, måske vore veje krydser hinanden på et tidspunkt.

Kærligst Betina

 

10
Mar

Er du også mærkelig ???

Den anden morgen tikkede følgende tekst ind fra en kær ven og jeg blev så glad af at læse indholdet, da den bare gav mig så meget mening!

Jeg ville have ønsket det var mig der havde fundet på denne tekst og har sådan lyst til at dele den med jer.

Så ifølge aftale med Gitte fra ” The power of love” må jeg citere teksten her:

blomsterforår14

YES YES – jeg er mærkelig!!

Jeg er ofte blevet kaldt “mærkelig”. Og tit har det fået mig til at kigge indad. For hvorfor ? Hvad er der galt med mig?

Men langt om længe er det endelig gået op for mig – sikke et flot kompliment at give mig.

For når vi giver andre den karakteristika – at de er mærkelige – så er det ikke et udtryk, der beskriver den person – men et udtryk for, at vi ikke selv kan få den pågældende person til at passe ind i vores eget verdensbillede af, hvordan vi karakteriserer det at være “normal”.

Så for mig personligt – ja – så er det et kompliment – for det fortæller mig, at jeg lever det og den jeg er. Frigjort fra hvad andre siger, mener og tror om mig.

Så ja – kald mig bare mærkelig – men vid at jeg er stolt af det.

Gitte

 

Hvor er det bare rigtigt, og jeg vil dermed hylde alle nørder og mærkelige mennesker i dag!

Hav en fantastisk dag og bare vær dig selv fra inders til yderst (i hvert fald så godt du kan)

Kærligst Betina

 

18
Mar

Sårbarhed

Sårbarhed

PicMonkey Collage18

Uanset, hvor jeg kigger hen, eller hvem jeg spørger, er temaet sårbarhed! Om det er undervisning, andre steder jeg læser indlæg eller om det da, gud hjælpe mig, er mine egne guider, jeg spørger, så er temaet ” at være sårbar” – at turde være sårbar”

Jeg fornemmer en modstand mod det her sårbarhed, da jeg nok kæmper en indædt kamp for at holde fast på de sidste krampagtige værn og skjolde, jeg har mod at vise, hvem jeg i virkeligheden er, og hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan.

Jeg føler, det kræver mod, men til gengæld tror jeg belønningen er indre tryghed og frihed, hvilket vil kaste en masse kærlighed og ro af sig, både til en selv men også til alle dem omkring en og dem, man ressonerer med.

At turde være lille

Hvad er det, der gør, at vi nogle gange er så bange for at vise vores skrøbelige sider, at turde være ”små”?

Er det vores egen fordømmelse af andre, når vi har følt os store i forhold til dem, da de var sårbare, små eller skrøbelige? Er det det, vi er bange for vil ske mod os? For så kan vi jo starte med at være rummelige og møde andre LIGEVÆRDIGT!

Det må starte inde i os selv og sprede sig ud. Vi kan starte med at behandle os selv ordentligt og acceptere vores sårbarhed. Jeg ser det på den måde, at ved at ”gå igennem” den her sårbarhed, ved at blive bevidste om de her forsvarsmekanismer omkring sårbarheden og skrøbeligheden, finder vi åbningen til at slippe nogle af de barrierer, vi har oppe!

Jeg vil presse mig til at være mere åben, når jeg føler mig lille eller meget sårbar. Det er jo lidt svært at undgå som menneske, at vi engang i mellem bliver presset i livet. Ingen rider på den her lyserøde sky konstant, og hvis de påstår det, så tror jeg ikke, de er et rigtigt menneske.

Dermed ikke sagt at nogle kan være eminent gode til at få det bedste ud af, hvad end de nu laver eller bliver udsat for. Det ser jeg dog ikke som det samme som at være på denne her lyserøde sky.

blog18

Skrøbelighed

Jeg gik og talte med mig selv 😉 (læs: min guide) en dag, da var jeg trist. Jeg spurgte til sygdom, og hvorfor vi bliver syge osv. Jeg kunne ikke lade være med at filosofere over, hvor skrøbeligt livet og en selv er.

Men samtidig fik jeg også en erkendelse af, at denne her skrøbelighed og det, at vi er så sårbare som mennesker, det er også det, der gør det hele så smukt og unikt. Vi er bange for at miste, fordi vi elsker, og det er da smukt ……….! Kontrasterne skal være der for at kunne opleve og leve livet. Vi skal være i balance med disse kontraster, og være bevidste om, hvilke af disse kontraster, der fylder vores tanker og vores liv.

Jeg tror, jeg tidligere har bildt mig selv ind, at det at være et fuldkomment menneske, det var = total lykke og idyl konstant – ingen udfordringer man ikke kunne klare og altid følelsen af at være ”stor” og kunne magte det hele …..

Jeg må erkende, at jeg ikke er noget specielt, at jeg bare er mig. Jeg bliver aldrig en berømthed, jeg opnår heller ikke en større social eller økonomisk status eller anerkendelse, som jeg har drømt om og higet efter.

Åbenbaring

Mens jeg skriver dette, mærker jeg (og det gøre jeg virkeligt, som en hel åbenbaring), at fra dette sekund accepterer og elsker jeg mig selv, mit liv præcis som det/jeg er, lille som stor, svag som stærk. Jeg elsker de mest basale og simple ting i mit liv….. Nogle gange tror jeg, vi leder efter noget, der i princippet er lige for næsen af os.

Som mine guider altid har sagt:

”I mennesker gør det så svært, men det er så simpelt”

 

Oprigtig kærlighed fra mig, Betina.

 

 

 

1
Sep

En besked til dig!

Hvis du leder for meget, kan du ikke se det!

B-rebalanced v. Betina S. Schultz

Ja det er min besked til dig! Jeg selv fik beskeden fra min guide, men fandt hurtigt ud af, at jeg skulle give den videre til dig! En lidt komisk måde, men jeg gik panisk rundt og tænkte ” ÅHHH hvad skal mit næste indlæg være? giv mig et ord, et billedet eller andet som inspiration”.  Så fik jeg ovenstående besked og da faldt tiøren, men gav jo mest mening i kraft af min situation, ha ha…

Går du og leder efter noget i dit liv?

Måske leder du lidt for meget, for ihærdigt. Du bruger oveni købet rigtigt meget tid på det.

Det kan være, at du overser det, der er lige foran dig, fordi du har en idè om, hvordan det du leder efter ser ud, eller hvad det er.

Prøv at træde ud af det du er i , accepterer nuets tilstand og hav tillid, bare observere hvad der sker, ikke tag stilling til om det er skidt eller godt, bare observere.

Det kan godt være dit billedet på slutresultatet, eller det du leder efter er godt, men hvad nu hvis det er noget ganske andet og eller meget bedre?

Lad være med at begrænse dig

Kærligst Betina

 

25
Jun

Min sjæls vej

Ærlighed over for mig selv og for andre

Vi prøver tit at behage og tilpasse os, hvad vi tror andre folk gerne vil have, eller have os til at være. Angsten for at være den vi nu engang er, kan hæmme os i at leve fuldt ud.

Det er da ærgerligt at bruge ens skønne liv på det.

Vi spejler os i hinanden og vi har brug for hinanden til at udvikle os i, men vi bør hvile i os selv!

Jeg vil med denne blog blandt andet udfordre mig selv ved at være ærlig …

Jeg løber en risiko ved at skrive denne blog, måske er der en der læser med 🙂 Helt ærligt, så kan jeg ikke lide at skrive!  Nej, det passer ikke, jeg er bange for det skrevne ord, for så kan folk komme og dunke mig i hovedet eller måske grine af mig i supermarkedet …

Men det skal være slut nu, jeg er endelig nået dertil (og jeg er ikke færdig endnu), hvor jeg er den, jeg er! Og skulle nogle grine af mig, så er det egentlig bare dejligt, da latter indeholder god energi, ha ha.

 

At finde sin vej

Jeg kan se i bakspejlet, at jeg har brugt noget af mit liv på at gøre, hvad jeg troede var HIPT eller hvad andre nu gjorde. Jeg har haft jobs, hvor jeg kan se det ikke var mig, men jeg gjorde det, fordi jeg ville være som andre.

Jeg glemte at mærke efter, jeg glemte mig selv. Jeg kom længere og længere væk fra mig selv, længere væk fra min sjæl.

Dette føltes meget frustrerende, da jeg kunne mærke et indre kald, men ikke anede hvad det var. Efter nogle år fandt jeg ud af, at det var den spirituelle side af mig selv, der var lukket ned, og så tænkte jeg, at nu vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. BUM! Nu har jeg den og forventede, at hele mit liv så ville køre på skinner… Næh, så brugte jeg enormt meget tid på at finde svar eller bekræftelse på, hvad er min sjæls agenda er: HVAD ER MIN VEJ? Prøvede virkelig at være tålmodig.

Hvor var det frustrerende ikke at vide, om jeg nu var på den rigtige sti. Indtil det for kort tid siden gik op for mig at “jeg laver min sti, mens jeg går den”. Det er lige nu, lige her. Det handler om at være tilstede i nuet. Ja, vi har hørt den mange gange, men det er sådan det er. I hvert fald for mig og min sandhed. Har du tænkt over, hvad din sandhed er?

Jeg laver min sti, men jeg går den

Jeg kan tage mig selv i at være faldet i en af de gamle mønstre, men i stedet for at blive sur på mig selv, er det en god reminder til at blive opmærksom på alle de redskaber, jeg har fået hen ad vejen af de forskellige spirituelle lærere, jeg har mødt, og ikke mindst mennesker. Tak!

Hvor selve bloggen ender, aner jeg ikke, jeg har tillid til, at du og jeg bliver ført derhen, hvor vi skal, måske sammen, måske hver for sig?

Jeg vil lade mig inspirere af, hvad end der dukker op og jeg kan allerede nu mærke en iver i at få lov til at være kreativ og fri. Og mon ikke dette er min sjæls vej? Jeg glæder mig, og jeg håber, vi ses 🙂

Først vil jeg holde sommerferie med min familie, god sommer!