Uncategorized

Den anden dag havde jeg en udveksling med en smuk kvinde, der havde været til session hos mig. Hun fortalte, at hun altid havde følt sig anderledes og aldrig rigtig passet ind. Hun spekulerede på, om hun mon nogensinde ville finde en ny mand….

Jeg ved ikke, om du, der læser dette, er bekendt med den specifikke følelse af, at noget nogle gange lander i et dybere lag eller du får et mere visuelt billede, der øger forståelsen af en situation? Sådan oplevede jeg det, da jeg fik billedet af et puslespil i forbindelse med denne udveksling. Det ledte mig til at tænke, at hvis alle brikker nu var ens, i så fald ville de jo i princippet ikke passe sammen i puslespillet, og derfor skal vi heller ikke forsøge at lave om på vores egen brik og ligne de andre.

Den omtalte kvinde er som sagt en intelligent og smuk kvinde, men som måske ikke værdsætter sin unikke form og samt det potentiale hun har. Det virker til hun har kigget ud og har måske i kraft af sammenligning med andre, følt sig forkert og derfor ej har tiltrukket sin ”rigtige” brik.

Det blev i særdeleshed tydeligt for mig, på en visuel og billedlig måde, hvor vigtig det er at acceptere og elske den unikke ”brik” man er. For hvordan skal den ”anden brik”(m/k) kunne vide, om man passer sammen, hvis man ikke står ved den (brik) man er.

Min egen tanke er, at fred i os selv og i verden, blandt andet kommer af, når vi kan se, at selvom de andre ”brikker” ikke ser ud, tror og tænker ligesom ”mig, min brik”, så er de alligevel betydningsfulde og vidunderlige i deres unikke form.  Det allermest magiske sker derfor, når hele puslespillet er samlet og vi forstår, at vi alle er ET ”Oneness”!

Kvinden har givet tilladelse til ovenstående skriv 😊

kærligst Betinamaria

Her er et bud på, hvordan healing kan opleves hos mig.

Jeg sætter virkelig pris på, at det er begge køn der kommer her og uanset hvilken tro eller overbevisninger folk har, gør jeg mit bedste for at møde dem, der hvor de er.

Jeg har haft mange oplevelser udi det spirituelle gennem de seneste 30 år, men jeg er aldrig før blevet mødt i det essentielle, som jeg blev i min session hos Betina.

Gennem en guidet hjertehealing fik jeg åbnet ind til og bearbejdet et fortidigt traume i et kraftfuldt og rørende møde med en glemt del af min historie. Her fik jeg svar på mine spørgsmål i en tryg, nærværende og intens vejledning hvor Betina hele tiden i tanke og handling var ved siden af, foran og bag mig i sin guidning. Jeg oplevede der på briksen en fysisk forvandling og en transformation som arbejdede i mig i lang tid efter sessionen.

Betinas formidling var en dialog mellem mine og Betinas guider. Det var tydeligt at “de” hele tiden var foran Betinas og min samtale; og ind imellem brød de – via Betina – ind og korrigerede og kom med antydninger. Det var ret interessant og sjovt, og min og Betinas reaktion var til tider overraskelse… andre gange latter. Det var svært helt at få fornemmelsen af, hvem der styrede samtalen, men jeg oplevede, at formidlingen på en gang kom både inde fra mig selv og fra Betina som en indre dialog. Samtalen vekslede mellem spørgsmål og svar, antydninger og henstillinger fra guiderne.  Jeg er ikke i tvivl om, at der var god hjælp fra guiderne under hele sessionen, og at det, der skulle og måtte siges, blev sagt.

Sessionen føltes til tider “hellig” i sin intensitet, andre gange terapeutisk i en neutral, vejledende, høflig spørgende tone, som er den naturlige aura, man møder Betina i. Jeg kan varmt anbefale en session med Betina ved roret.”

Erik 52år – Silkeborg

Jeg fik øje på pigtråden i dette smukke gamle egetræ. Som billedet viser, er pigtråden blevet en del af træet. Egetræet er vokset videre med pigtråden i sig…

Pigtråden har ikke hindret træet i at vokse, egetræet har blot ”indrettet” sig og ladet pigtråden være en del af sig.

Dette billede fik mig til at tænke. Når smerten, eller den begrænsede overbevisning, bliver en ”naturlig” del af vores vækst som menneske, kan de overbevisninger, smerter, blokeringer eller traumer vi bærer med os bliver så sand, at vi ikke kan se illusionen. At vi ikke er den historie (smerte, blokering) vi konstant fortæller og bekræfter os i at være i vore tanker ..

Træet viste mig tydeligt, at det kan blive så naturligt, at have begrænset eller nedsættende tanker om sig selv og hvem du i sandheden er.

Selvom vi måske på ét plan godt ved det ikke er rigtigt, sådan som vi har malet vores liv indtil nu, er det bare blevet så sandt for os, at det er skræmmende at slippe. Også selvom det er smerteligt at være i. Fordi det til forveksling kan føles som om, man skal amputere en del af en selv. Det ”smertelige” er blevet en sandhed for os, er blevet det vi tror, ​​er virkeligt. En tilstand vi i det mindste kender og fortæller os selv er ”tryg” …

Det kan være meget at få øje på, når det er blevet en del af os!

”Vågn op” sagde træet til mig.

Jeg ville flytte på pigtråden og det ene stykke faldt af. Jeg tænkte, at hvis jeg knækkede det andet stykke af, ville ingen kunne se – ej heller vide – at træet i sin tid havde haft et stykke pigtråd i sig. Nu er pigtråden nok opløst inde i træet, som en erfaring, men ikke længere som en ydre omstændig, der fortæller og bekræfter og smertelig eller begrænset historie. Nu blot som en erfaring, som gør træet ganske unikt og anderledes.

Nogle gange har vi brug for at spejle os i andre for at få øje på illusionen. Andre gange er udveksling også hjælp. Jeg er efterhånden landet i den erkendelse, at ingen andre personer, kurser, bøger mm kan fjerne illusionen, vi har fortalt os selv. Men måske kan de være med til at løfte sløret, så vi vågner op og bliver bevidste.

Selve erkendelsen, indsigten og opvågningen kan KUN komme inde fra os selv.

Ovenstående tekst er blot høje tankskib delt med dig, fra det sted jeg er lige netop nu. Det er ikke nødvendigtvis og sandhed og måske slet ikke en sandhed for dig – så er der ingen resonans, så lad det blot ligge.

Kærligst Betina

Tak for det forgangne ​​år, jeg er så ydmyg og taknemmelig over, hvor mange spændende mennesker jeg har mødt her i 2020

Storslåede oplevelser jeg har haft, både i mit møde med jer i sessionerne men også i livet generelt.

Jeg sidder her i min meditationscirkel og mediterer på taknemmelighedens kraft og tanker om alt, hvad 2020 har givet og som jeg ønsker mere af:

 Jeg har set den smukkeste solnedgang nogensinde,

haft den vildeste oplevelse som familie,

nye relationer og venskaber,

dyrket ensomheden og roen,

JUSTERING og tilpasning har fået en hel anden betydning for mig ;-),

 indsigt og erkendelser er landet,

 Lys og kærlighed jeg gerne deler ud af som kanal,

fejl og mangler har jeg også – det er okay,

MOD- tør jeg være mig og gå med det jeg fornemmer, selvom det strider mod fornuften,

 Glæde – Flow og Kærlighed.

Taknemmelig over, at kunne finde overskud til at agere i det der og tillade, at glædes over det der går godt.

Kærligst Betina

Jeg stod og betragtede dette smukke egetræ på vores mark. Engang stod hun majestætisk, smuk og rank.

Der er stadig liv i damen, og vi glæder os hvert forår, hvor bladene atter kommer igen. Selvom hun ikke har sin ungdomspragt længere, fornemmes en vis elegance og visdom.

Når jeg retter mit blik op mod kronen, kan jeg se, at nogle af ydergrenene er rådne og på nippet til at knække af. Dette er en helt naturlig del af processen for egen – at slippe det, der ikke længere lever.

Det fascinerer mig, hvor god naturen er til at slippe det, der ikke længere tjener. Slippe og lade det indgå i en proces – en naturlig proces, hvor transformationen overskygger forfald/døden.

Jeg kom til at reflektere over, at jeg som menneske kan have svært ved at slippe lige så naturligt, som naturen formår. Det gælder både mht. relationer, overbevisninger, blokeringer, liv og død mm. Vi kan stædigt holde fast i noget, der ikke længere er liv i, eksempelvis en relation, hvor læring og spejlinger ikke længere er givende. Meget sjældent vil der komme noget godt ud af denne relation, ikke andet end misforståelser og lavfrekvent energi. Vi ændrer og udvikler os hele livet igennem, får nye prioriteter og resonerer med andet og andre. Jeg vil lige sige, at selvom nogle relationer kan være problematiske, kan der være masser af gaver i dem, i form af læring og spejling i disse. Jeg referer kun til, når noget er ”færdigt”…

Da kan det være en naturlig proces at slippe uden dramatik og vrede, men med en kærlig ærlighed overfor sig selv og sit medmenneske. Jeg tror også, at når vi slipper noget med netop den form for bevidsthed og med kærlighed i centrum, så vil modparten heller ikke føle sig forladt, for det er reelt ikke det, der sker. Måske kan man kalde det frisættelse?

Det kan såvel være et job, som man er nødt til at give slip på, når man indser, at ens passion ikke længere er til stede. At der ikke længere er energi, der fylder en op, men i stedet dræner en. Måske holder man ved i frygt for at springe ud i noget nyt, i frygt for det uvisse og ukendte. Jeg tror dog i sidste ende, at det koster mere energi at holde fast, end det koster at være modig og ærlig over for sig selv.

Nogle gange oplever vi det via indsigten og slipper det, der skal slippes. Andre gange må vi ud i et stormvejr i livet (ligesom egetræet) og lade blæsten puste til de grene i os, der ikke længere er nærende. Når egen taber sine rådne grene, falder de ned og indgår i en naturlig cyklus i et økosystem. I mit verdensbillede, dør egen ikke, men kommer til at leve igen i anden form.

Min pointe er derfor, at selvom man giver slip og går i en anden retning, så nærer man også modparten, også selvom det strider i mod, hvad der virker til at være fornuftigt at gøre. Modparten bliver nemlig således sat fri til at indgå i en anden og måske mere nærende relation. Ligesom man i jobsituationen, som jeg refererede til før, kan give en anden person mulighed for at få ens job, og måske udleve deres passion. Og på det personlige plan kan du måske opleve, at du ved at frigøre dig fra overbevisningen om din manglende værdi og selvfølelse, vil få en nyvunden balance. Denne balance kan ydermere være som ringe i vandet for dem, der er omkring dig, og derfor være både nærende og givende.

Overstående er blot mine tanker og indre billeder som jeg ønskede at dele med dig.

Må du finde ro til at stoppe op på din gåtur og se hvilke billeder naturen har til dig.

Kærligst Betina

Et af mine favoritsteder, hvor jeg blot sidder og iagttager dét der ER, helt uden at dømme det, der iagttages.

Når jeg sidder her, føler jeg også, at jeg bliver iagttaget uden fordømmelse. Jeg må være glad, sur, ked af det, lykkelig, vred, misundelig, taknemmelig, kærlig, grim, pæn. Det er fuldstændig lige meget. Jeg må godt sidde lige her, uanset hvad. Skyld og skam er overflødige følelser her, da der ingen fordømmelse er. Det er også nemmere at kigge på de knap så pæne sider, når man føler sig tryg og ikke dømt.

Jeg ved, at det der er uden for mig, også er inde i mig. Så hvis jeg ikke kan sidde stille med det, der er udenfor mig, kan jeg heller ikke være stille med det, der er indeni mig og omvendt.

Den mentale del af mig kan godt sige, at det er spild af tid, bare at sidde og ”glo”, uden at få noget fra hånden. Hvilket får mig til at tænke på, hvor ofte vi værdisætter os selv og andre på baggrund af præstationer, hvad vi opnår og når. Måske glemmer vi VÆRENS værdi? Hvor værdifuldt det er, med en ven eller veninde, der lytter oprigtigt, hvor værdifuldt en hjælpsom uselvisk gerning er, hvor værdifuldt et uselvisk smil eller kram er, hvor værdifuldt det er, at vi kan være sammen og rumme andre, selvom vi ikke er enige.

Overstående er påmindelse til mig selv, og ikke noget der skal lære dig, hvordan man er RIGTIG;-).Det er en påmindelse om, hvad der virkelig er væsentligt her i livet og om det pudsige i, hvor meget energi man kan bruge på noget, der i sidste ende er ligegyldigt.

Jeg tænker nogle gange, når jeg en dag flyver herfra, hvad kan jeg tage med? Hvad kan min sjæl pakke ned i sin kuffert af erindringer? Hvad har jeg lyst til at være stolt over at have VÆRET i dette liv…?

Tanker på en ganske almindelig tirsdag, kærligst Betina

Fraklip, ha ha ha min hund skulle absolut grave efter mus lige der 😉

Mindfulness

De sidste par måneder har jeg en dag om ugen tilbragt nogle indsigtsrige stunder med spændende og skønne mennesker i Odense samt en fantastisk underviser, Hanne Ravn, på ”At Work” skolen.

Mindfulness er en meditationspraksis i bevidst nærværd, at være opmærksom på det der er, og det der foregår i dig, både i meditation samt i livet generelt. At møde dig selv med medfølelse, venlighed, nysgerrighed og rummelighed. Jeg ser det som en livslang proces, at praktisere mindfulness.

Jeg synes, det er spændende at få en indsigt i, hvordan tanker, følelser og kropsfornemmelser kan bide hinanden i halen og få en ud af balance og væk fra dette øjeblik, samt hvordan det endda kan være medvirkende til, at man reagerer uhensigtsmæssig i nogle situationer.

Ved at få øje på, hvad der er på spil, har vi muligheden for at sætte os selv fri og komme tættere på et mere autentisk selv, måske for en stund i starten men på sigt mere og mere.

Vi har masser af tanker og ting vi fortæller os selv. Men så længe vi er bevidste om, hvad der foregår og er opmærksomme, har vi mulighed for IKKE at blive vore tanker og følelser men blot iagttage dem og derfra have et mere nærværende fundament, at arbejde ud fra. Et fundament, hvor man ikke konstant forsøger at slippe væk fra det der er, men er tilstede og undersøger det nysgerrigt.

Jeg glæder mig til at dele ud af denne erfaring, hvilket selvfølelig allerede sker i 1:1 sessionerne men nu også i kraft af kommende små hold.

Så er du ny i mindfulness eller meditation, er nysgerrig og mangler nogle få konkrete øvelser og et trygt sted at starte ud, så hold øje med kommende opslag.

(hvis du ikke kan vente eller selv har et par venner eller veninder du vil øve sammen med, så du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere: 22527957)

Kærligst Betina

Da omstændighederne er som de er, og jeg af praktiske årsager ikke har mulighed for at åbne dørene op til mit private hjem i denne uge, og måske ej heller i næste, flytter jeg mine sessioner udenfor.

I den anledning tilbyder jeg 90 min. til 60 min. pris. Dette tilbud gælder til og med d. 22. maj, 2020. Sessionerne bliver optaget og sendt til dig på lydfil.

Har du ikke lyst til at gå med mig ned i de små skove bagved min bopæl, kan vi med fordel finde et uforstyrret sted i min vildtvoksende haveJ. Dog kan jeg anbefale dig skovene, da der her, helt naturligt, finder en særlig ro, kraft og healing sted.

Sessionerne kan eksempelvis dreje sig om at finde ro og accept med det, der er nu. Måske kan du, igennem denne accept, mærke følelsen af retning eller måske endda se den. Eller du kan have brug for at give slip og finde følelsen af balance og lethed igen.

Personligt oplever jeg, at det er igennem accept, at jeg bliver ”hvor jeg er”. Jeg sætter ikke et ”jeg burde være der eller opnå dette ” eller ”tag dig nu sammen”. Det skyldes nemlig, at når jeg burde tænke, føle eller gøre noget, flytter jeg mig alt for langt væk fra nuet. Afstanden bliver derfor blot større og større, jo mere frustreret og kritisk vores indre stemme bliver. Bare det at mærke sig selv, trække vejret, acceptere det, der er og give slip, flytter os tilbage i nuet og gør, at vi bedre kan mærke os selv og vores retning – vores vej i livet.

Jeg guider og vejleder dig med alt, hvad jeg har med mig af guider, vejledere og engle, og samtidig mærker jeg ind på, hvad dine guider vejleder dig til.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du mere end velkommen til at ringe i dagtimerne. De mere praktiske omstændigheder informerer jeg dig om ved tidsbestilling.

Kærligst Betina, 22527957

Du kan også se nærmere for åbningstider mm. på min hjemmeside www.b-rebalanced.dk      

Følelsen af at sidde fast

Eske og jeg var på skovtur i det bagvedliggende område, hvor vi bor. Vi er privilegerede over at have adgang til sådan en natur, hvor der ikke kommer andre end os.

Eske mente, at han ville ud og gå ud i vandet, og se hvor langt han kunne komme, før støvlerne blev fyldte. Hvilket resulterede i, at han sank ned i jorden, som er meget moseagtig. Jeg forsøgte at hive ham op og det lykkedes kun ved at efterlade den ene af hans støvler. Det komiske var, at jeg også endte med at sidde fast og måtte efterlade min ene støvle.

Det ikke var umuligt at gå hjem med kun en støvle, dog var det ikke specielt varmt. Eske var ret benovet over, at vi ikke havde mistet samme side støvle, jeg min højre og han havde mistet sin venstre. I princippet kunne vi egentlig bare få fragtet og helt par støvler ned til os og problemet ville være løst.

Min pointe er, at vi godt kan have følelsen af at sidde fast, sådan som verden er lige nu. Jeg kom til at reflektere over symbolikken i episoden, som selvfølgelig er til mig og det er slet ikke sikkert, at du resonerer med det jeg skriver. Jeg har alligevel lyst til at dele mine tanker med dig, måske kommer du til at tænke over episoder fra din hverdag?

Følelsen af at sidde fast og at vi må nøjes med mindre, end man er vant til (fx en støvle), det giver måske lidt ubehag og kræver tilvænning (de nye regler og restriktioner), men vi kom jo hjem, ja det tog længere tid og var mere besværligt. Vi måtte tænke over hvert et skridt, og var vi ikke fokuserede eller trådte vi forkert, så ville vi komme til at mærke med det samme (konsekvenser – vi kommer igennem det her, selvom det ikke nødvendigvis er behageligt. Det tager højst sandsynligt længere tid end først forventet og kræver tilvænning).

Vi havde ikke kræfter til at hive støvlerne op, ikke uden risiko for at måtte efterlade begge støvler, så vi måtte trække os tilbage og bede om hjælp (vi løser det her ved at tage ansvar for os selv og hjælpe hinanden -stå sammen (hver for sig J ))

Senere på dagen da vores stærke far 🙂 kom hjem, tog hele familien ned på marken for at hive støvlerne op. Det endte med at blive en ret sjov og komisk oplevelse, da nærmeste alle kom til at sidde hurtigt igen. Børnene synes det var fedt, at vi alle var sammen og måtte kæmpe for at komme fri (nærvær og fællesskab, latter og natur).

En masse lys og kærlighed til alle, der har brug for det.

Kærligst Betina

Jeg er så taknemmelig for den frihed jeg har, at jeg som menneske kan sidde et uforstyrret sted her ved søen, trække frisk luft, lukke øjnene og tage imod de længe ventede solstråler. Jeg hører de mange forskellige fugles kvidren, mens dagen begynder. For hver fuglekvidder jeg hører, dukker ny kvidren op, som om deres ”musik” løfter mig op og er overalt.

Duften af muld og kulden fra jorden gør mig på samme tid ydmyg og lille, men også værdifuld og stor indvendig. Hvor er jeg RIG.

Jeg drejer hovedet og iagttager min hund, hun har sat sig lige som jeg. Hun stikker snuden op i luften, snuser og lader solen varme hende, mens hun også lukker øjnene. Det er tydeligt, at hun nyder det, hendes væren er intens. Jeg misunder dyrene, der slipper for egoets evindelige kværnen. Deres tilstedeværelse er her for at VÆRE. Jeg ved hun er her for at lære mig det, TAK.

Solen reflekterer ned i søen og gør mig nærmest blind. Jeg lukker øjnene, selvom jeg ikke har lyst, jeg ønsker at suge alt til mig. Jeg går ind i hjertet og udvider min taknemmelige følelse af rigdom og overflod samtidig med, at jeg accepterer det, der er, den jeg ”bare” ER.

Rigdom er ikke nødvendigvis mængden af penge, men følelsen af rigdom. Følelsen af rigdom får jeg gennem frihed og naturen. Jeg ved det er elementer, jeg skal inddrage i omsorgen og ansvaret for mig selv. Være bevidst om, hvad der nærer mig og hvad der dræner mig og skrue op og ned for disse elementer i mit liv.

Nogle gange kræver det disciplin og mod til at ære den nærende del i en, men gaven er til gengæld et sundere og mere ægte sted at være. Ikke blot for en selv, men også ens omgivelser. Ved at jeg tillader (mig) AT VÆRE MIG, får jeg meget mere energi samt følelsen af frihed, da alt andet ”koster” for meget, det er drænende. Men det kræver som sagt mod, accept og villighed til at se sig selv, som den man ER.

Må du have en RIG dag.

Kærligst Betina

Dyb indånding (helt ned i maven) ånd ud og giv slip.