rummelighed

Mit “lille” eventyr til Malta

For kort tid siden vendte jeg hjem fra en spirituel rejse sammen med 46 andre mennesker.

Jeg havde ingen forventninger til rejsen, vidste ikke hvordan det skulle foregå, ej heller havde jeg læst om Malta og dens kultur eller lign.

Jeg fulgte blot mit indvendige træk. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg havde en opgave dernede, samt der lå en gave til mig, hvis jeg “ofrede” mig selv, penge og tid.

På Malta

Det var utroligt spændende dernede og bestemt et sted jeg ønsker at tage tilbage til.

Selve Malta føltes rar, venlig, hellig og magisk, ja der var en ganske unik energi og stemning dernede.

Vi skulle vi ud til forskellige templer, hvor healing, meditation og kanalisering af Marianne B. Lane fandt sted. Vi skulle være opmærksom på vores indre processer og erkendelser. Nogle af processerne startede allerede hjemmefra og andre kom til i løbet af disse dage. Ønsker du at læse mere om selve det arbejde Marianne udfører så klik her.

Stemningsbilleder fra området ved Hagar Qim Tempel og Mnajdra templet 

Hvad har jeg taget med hjem og hvad fik jeg ud af det

Ordrene “rummelighed, ligeværdighed og kærlighed” var det der fyldte turen for mig og arbejdet dernede.

Jeg fik testet min rummelighed og ligeværdighed af, og måtte også erkende, som det menneske jeg er, at jeg stadig har et arbejde i at være endnu mere rummelig.

Jeg mener det handler om at have ryddet så meget op inde i en selv som muligt. Ikke at man nødvendigvis har fjernet ens skyggesider eller svage sider, men erkendt og kigget på dem, samt at man ved hvor og hvad de er.

Når vi har ryddet op og sorteret indvendig, hvilket er et stort arbejde, vil mødet med andre menneskers smerte og knap så heldige sider ikke være så smertefulde eller frastødende. De tænder eller vækker ikke længere ens egne mørke sider, da man er bevidst om disse.

Ligeledes fik jeg også en erkendelse af, at når jeg føler at et andet menneske ikke kan rumme mig, behøver der ikke nødvendigvis være noget galt med mig. Det kan være noget i mig, der måske vækker en ubevidst skyggeside i dem. Hvor jeg førhen har følt mig meget ramt ved sådanne afvisninger, hjælper denne vinkel mig til at se det anderledes.

Tilgivelse

Dernede kom ordet tilgivelse også til mig, det var i forbindelse med rummeligheden. Jeg fik via mine guider en fornemmelse af, hvad jeg skulle forstå ved ordet tilgivelse. Jeg blev vist, at når man hæver sig til et højere sted (bevidsthed) er tilgivelse slet ikke nødvendigt, da man derfra ville have evnen til at kunne se bag alle menneskers karmiske og nuværende handlinger og derfra få en forståelse for deres gøren og laden.

Ikke at det behøver, at være i orden det der er sket, men at det er muligt at se hele sammenhængen og personens handlinger ud fra det de har med i rygsækken og hvilke redskaber de har. En måde hvorpå had ikke bliver bindeledet til en gerning eller handling fra et andet menneske. Dette kom ikke som et krav til mig at jeg skulle mestre på nuværende tidspunkt, men noget jeg skulle lagre i mit indre. Ja jeg ved det er ikke nytænkning, men derfor har jeg stadig lyst til at dele det med dig.

Billeder fra bla. mirakelkirken, Taxien Tempel og en anden kirke jeg ikke husker navnet på.

Hjemme igen.

Jeg fik virkelig så meget ud af denne tur og dette er kun 10% af det hele.

Jeg føler at jeg er blevet meget mere rummelig og at jeg kan se det smukke i alle mennesker eller situationer. Det er ikke noget jeg bare skriver, for at det skal passe til mit virke, eller lyde godt, jeg mener det. Det er ikke kun en form for medfølelse men meget mere rent og kærligt på en uselvisk måde. Nogle gange er det stærkere end andre, og jeg ser det som et slags anker, som jeg kan hæve eller forbinde mig til.

Jeg mærker også mennesker i mine omgivelser er mere hjertelige og energien omkring os er anderledes.

Følelsen af ligeværd er bestemt også blevet stærkere efterfølgende. Jeg har nok altid kæmpet med en følelse af at være lille, men denne oplevelse gav mig muligheden for at se mit eget værd i øjnene.

Jeg så også hvordan mine tegninger gav mening, og hvordan min sjæl kommunikerer til mig gennem disse tegninger. (dette vil jeg skrive mere om i et andet indlæg)

Hævet bevidsthed

Ens bevidsthed bliver hævet ved sådan en oplevelse. Når dette sker kan man ikke rigtig længere lyve over for sig selv, hverken på godt eller ondt, ens sande jeg presser på. For mit vedkommende og ud fra det jeg kan se og forstå lige nu, opfatter jeg min egen proces som en erkendelse i at lade mit sande protentiale komme ud.

Jeg tør bare ikke helt give slip endnu og det kan jeg mærke kan give lidt konflikt i mit indre. Jeg er nød til at lade det komme i små bidder, ellers er jeg bange for mine omgivelser ikke kan følge med. Det er en lidt mærkelig fornemmelse og faktisk ret utrolig, da jeg på den ene måde føler mig ekstrem stærk og fast og på en anden måde meget lille og skrøbelig, dog samtidig med at alt er som det skal være. Tror det er en balancegang mellem de to følelser.

Hjerte varme billeder hjemme fra Danmark igen

Husk at se mit næste indlæg

Kærligst Betina

Jeg elsker når jeg får en reminder, sådan ud af det blå.

Den anden dag faldt jeg over en bog jeg har haft stående i mange år, den er fra dengang jeg havde helsekost butik. Forfatterens forord fik mig til at stoppe op og en sætning blev hængende. Når sådan noget sker for mig, er det fordi det har betydning eller er vigtig information eller en reminder.

Teksten er fra bogen Helbredende urter af M. Marcussen og  lyder således, citat start:

“Når naturen vågner om foråret, når blomster, planter og træer begynder at spire til nyt liv, da er det også, ligesom menneskene vågner op efter den lange, mørke vinter. Man føler trang til at vandre ud og se på alt det skønne i den frie natur, at beundre og nyde den vidunderlige farvepragt og indånde duften af muld. Man føler sig som et nyt menneske. Men med meget større glæde end nogensinde før kan man dog nyde planternes skønhed, når man forstår des store betydning og værdi for os mennesker.”

Det var specielt den sidste sætning der vagte noget i mig, satte noget i gang.

Sætningen er ganske logisk men jeg så en anden dybde i sætningen. Hvor er det rigtigt, at når vi forstår tings betydning, så får det en anden vigtighed en anden vinkel.  Om det så er planter, dyr eller mennesker. Hvis vi nu tager mennesker som eksempel i stedet for planten, så er vigtigheden vel´, at vi bruger energi på at sætte os ind i vores medmenneskers betydning for os. At vi formår at se bag facaden og se det hele menneske. At vi møder hinanden med en rummelighed, hvor vi giver hinanden plads til at være der vi nu en gang er.

At møde sine medmennesker uden fordømmelse og ligeværdighed.

Jeg oplever personligt, at når jeg møder folk der hvor de er, uden fordømmelse, uden at pege fingre af den persons, gøren eller laden, så udfolder der sig et rum i mellem os. I dette rum er der plads til at udvikle sig, være kærlig og kreativ. Ikke nok med det har betydning for den person jeg møder på denne måde, jeg mærker også selv hvordan min bevidsthed hæver sig. det er som om der åbner sig en ubegrænset verden. Ærligt sådan er jeg ikke hundred procent hele tiden og jeg falder i ligesom andre, men jeg mærker en tydelig ændring bare ved at være bevist omkring hvornår jeg er rummelig og møder verden med en ligeværdighed. Hver gang, kommer jeg frem til at det føles mere ubegrænset .

Så hvad er det jeg egentlig vil sige?

Jeg vil nok bare minde mig selv om, at hvis jeg vil ændre noget, skal jeg starte inde i mig selv. Vi kan kigge indad. Vi kan sætte os ind i planter, dyr, naturens  menneskers betydning, for at vi forstår deres skønhed og værdi. Så når vi møder noget eller mennesker vi ikke kan lide, så kunne det nogle gange måske være at det er fordi vi ikke har sat os ind i deres betydning og værdi for os. Så i stedet for at føle irritation, fordømmelse, kan du se hvordan en negativ oplevelse måske kan ændres til en lærerig og positiv ting, ved at sætte dig i personens betydning. Kærligst Betina