ligeværdighed

Jeg elsker når jeg får en reminder, sådan ud af det blå.

Den anden dag faldt jeg over en bog jeg har haft stående i mange år, den er fra dengang jeg havde helsekost butik. Forfatterens forord fik mig til at stoppe op og en sætning blev hængende. Når sådan noget sker for mig, er det fordi det har betydning eller er vigtig information eller en reminder.

Teksten er fra bogen Helbredende urter af M. Marcussen og  lyder således, citat start:

“Når naturen vågner om foråret, når blomster, planter og træer begynder at spire til nyt liv, da er det også, ligesom menneskene vågner op efter den lange, mørke vinter. Man føler trang til at vandre ud og se på alt det skønne i den frie natur, at beundre og nyde den vidunderlige farvepragt og indånde duften af muld. Man føler sig som et nyt menneske. Men med meget større glæde end nogensinde før kan man dog nyde planternes skønhed, når man forstår des store betydning og værdi for os mennesker.”

Det var specielt den sidste sætning der vagte noget i mig, satte noget i gang.

Sætningen er ganske logisk men jeg så en anden dybde i sætningen. Hvor er det rigtigt, at når vi forstår tings betydning, så får det en anden vigtighed en anden vinkel.  Om det så er planter, dyr eller mennesker. Hvis vi nu tager mennesker som eksempel i stedet for planten, så er vigtigheden vel´, at vi bruger energi på at sætte os ind i vores medmenneskers betydning for os. At vi formår at se bag facaden og se det hele menneske. At vi møder hinanden med en rummelighed, hvor vi giver hinanden plads til at være der vi nu en gang er.

At møde sine medmennesker uden fordømmelse og ligeværdighed.

Jeg oplever personligt, at når jeg møder folk der hvor de er, uden fordømmelse, uden at pege fingre af den persons, gøren eller laden, så udfolder der sig et rum i mellem os. I dette rum er der plads til at udvikle sig, være kærlig og kreativ. Ikke nok med det har betydning for den person jeg møder på denne måde, jeg mærker også selv hvordan min bevidsthed hæver sig. det er som om der åbner sig en ubegrænset verden. Ærligt sådan er jeg ikke hundred procent hele tiden og jeg falder i ligesom andre, men jeg mærker en tydelig ændring bare ved at være bevist omkring hvornår jeg er rummelig og møder verden med en ligeværdighed. Hver gang, kommer jeg frem til at det føles mere ubegrænset .

Så hvad er det jeg egentlig vil sige?

Jeg vil nok bare minde mig selv om, at hvis jeg vil ændre noget, skal jeg starte inde i mig selv. Vi kan kigge indad. Vi kan sætte os ind i planter, dyr, naturens  menneskers betydning, for at vi forstår deres skønhed og værdi. Så når vi møder noget eller mennesker vi ikke kan lide, så kunne det nogle gange måske være at det er fordi vi ikke har sat os ind i deres betydning og værdi for os. Så i stedet for at føle irritation, fordømmelse, kan du se hvordan en negativ oplevelse måske kan ændres til en lærerig og positiv ting, ved at sætte dig i personens betydning. Kærligst Betina

Når livet slår knuder

Når livet slår knuder er det ikke altid nemt at se, hvad meningen er, eller hvad vi skal erfare ud af den givne situation.

Som tiden går og begivenhederne tager afstand, og vi får mulighed for at se os selv fra et andet sted i livet og med et andet perspektiv, kan vi være heldige, at se hvad disse erfaringer har givet os.

Udvikling

Udvikling er med til at få os i bevægelse, er med til at flytte os.

Jeg ved at når livet gør ondt, når det er svært eller jeg føler mig klemt, så er det fordi, jeg er midt i noget vigtigt og, at jeg derigennem kan hente erfaring. Når jeg får disse fornemmelser er mit kodeord, “udvikling”.

Her ved jeg, at jeg skal bevæge mig, dykke ind i det, fordi jeg ved, at når jeg kommer ud på den anden side igen, er jeg beriget med knolde og knuder og disse ser jeg som unik lærdom, der giver mig en dyrebar livserfaring.

Disse knolde, hvis jeg kan bruge det visuelle udtryk, gør mig til mig, ikke perfekt men unik.

Jeg tror vi ofte stræber efter det perfekte og går måske glip af det unikke, det specielle ved os. Det perfekte billedet vi stræber efter er ofte iscenesat og medie skabt, hvilket gør det nærmest umuligt at nå for et normalt menneske.

Det perfekte vi ser i andre, skal vi jo også huske er deres vej, deres sandhed. Og fordi det ser “perfekt” ud hos dem, betyder det ikke, at det vil være lige så succesfyldt hos os. Vi skal finde vores egen sandhed og den starter inde i os selv,

Lad paraderne falde

Skal vi ikke bare lade paraderne falde og være den vi er. Vende os indad og mærke efter, lære os selv at kende. Nå til en ligeværdighed der gør os så rummelige og overbærende, at vi netop også selv, tør være den vi er.

Selverkendelse er noget jeg selv arbejder meget med og det er en meget vital del af vores tilværelse. Hvis vi ikke kender os selv, og kan give os selv den kærlighed og omsorg vi har brug for, så kan vi heller ikke give den til andre.

Så lad os starte i os selv.

Kærligst Betina