Min sjæls vej

Ærlighed over for mig selv og for andre

Vi prøver tit at behage og tilpasse os, hvad vi tror andre folk gerne vil have, eller have os til at være. Angsten for at være den vi nu engang er, kan hæmme os i at leve fuldt ud.

Det er da ærgerligt at bruge ens skønne liv på det.

Vi spejler os i hinanden og vi har brug for hinanden til at udvikle os i, men vi bør hvile i os selv!

Jeg vil med denne blog blandt andet udfordre mig selv ved at være ærlig …

Jeg løber en risiko ved at skrive denne blog, måske er der en der læser med 🙂 Helt ærligt, så kan jeg ikke lide at skrive!  Nej, det passer ikke, jeg er bange for det skrevne ord, for så kan folk komme og dunke mig i hovedet eller måske grine af mig i supermarkedet …

Men det skal være slut nu, jeg er endelig nået dertil (og jeg er ikke færdig endnu), hvor jeg er den, jeg er! Og skulle nogle grine af mig, så er det egentlig bare dejligt, da latter indeholder god energi, ha ha.

At finde sin vej

Jeg kan se i bakspejlet, at jeg har brugt noget af mit liv på at gøre, hvad jeg troede var HIPT eller hvad andre nu gjorde. Jeg har haft jobs, hvor jeg kan se det ikke var mig, men jeg gjorde det, fordi jeg ville være som andre.

Jeg glemte at mærke efter, jeg glemte mig selv. Jeg kom længere og længere væk fra mig selv, længere væk fra min sjæl.

Dette føltes meget frustrerende, da jeg kunne mærke et indre kald, men ikke anede hvad det var. Efter nogle år fandt jeg ud af, at det var den spirituelle side af mig selv, der var lukket ned, og så tænkte jeg, at nu vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. BUM! Nu har jeg den og forventede, at hele mit liv så ville køre på skinner… Næh, så brugte jeg enormt meget tid på at finde svar eller bekræftelse på, hvad er min sjæls agenda er: HVAD ER MIN VEJ? Prøvede virkelig at være tålmodig.

Hvor var det frustrerende ikke at vide, om jeg nu var på den rigtige sti. Indtil det for kort tid siden gik op for mig at “jeg laver min sti, mens jeg går den”. Det er lige nu, lige her. Det handler om at være tilstede i nuet. Ja, vi har hørt den mange gange, men det er sådan det er. I hvert fald for mig og min sandhed. Har du tænkt over, hvad din sandhed er?

Jeg kan tage mig selv i at være faldet i en af de gamle mønstre, men i stedet for at blive sur på mig selv, er det en god reminder til at blive opmærksom på alle de redskaber, jeg har fået hen ad vejen af de forskellige spirituelle lærere, jeg har mødt, og ikke mindst mennesker. Tak!

Hvor selve bloggen ender, aner jeg ikke, jeg har tillid til, at du og jeg bliver ført derhen, hvor vi skal, måske sammen, måske hver for sig?

Jeg vil lade mig inspirere af, hvad end der dukker op og jeg kan allerede nu mærke en iver i at få lov til at være kreativ og fri. Og mon ikke dette er min sjæls vej? Jeg glæder mig, og jeg håber, vi ses 🙂

Først vil jeg holde sommerferie med min familie, god sommer!