nuet

Jeg fik øje på pigtråden i dette smukke gamle egetræ. Som billedet viser, er pigtråden blevet en del af træet. Egetræet er vokset videre med pigtråden i sig…

Pigtråden har ikke hindret træet i at vokse, egetræet har blot ”indrettet” sig og ladet pigtråden være en del af sig.

Dette billede fik mig til at tænke. Når smerten, eller den begrænsede overbevisning, bliver en ”naturlig” del af vores vækst som menneske, kan de overbevisninger, smerter, blokeringer eller traumer vi bærer med os bliver så sand, at vi ikke kan se illusionen. At vi ikke er den historie (smerte, blokering) vi konstant fortæller og bekræfter os i at være i vore tanker ..

Træet viste mig tydeligt, at det kan blive så naturligt, at have begrænset eller nedsættende tanker om sig selv og hvem du i sandheden er.

Selvom vi måske på ét plan godt ved det ikke er rigtigt, sådan som vi har malet vores liv indtil nu, er det bare blevet så sandt for os, at det er skræmmende at slippe. Også selvom det er smerteligt at være i. Fordi det til forveksling kan føles som om, man skal amputere en del af en selv. Det ”smertelige” er blevet en sandhed for os, er blevet det vi tror, ​​er virkeligt. En tilstand vi i det mindste kender og fortæller os selv er ”tryg” …

Det kan være meget at få øje på, når det er blevet en del af os!

”Vågn op” sagde træet til mig.

Jeg ville flytte på pigtråden og det ene stykke faldt af. Jeg tænkte, at hvis jeg knækkede det andet stykke af, ville ingen kunne se – ej heller vide – at træet i sin tid havde haft et stykke pigtråd i sig. Nu er pigtråden nok opløst inde i træet, som en erfaring, men ikke længere som en ydre omstændig, der fortæller og bekræfter og smertelig eller begrænset historie. Nu blot som en erfaring, som gør træet ganske unikt og anderledes.

Nogle gange har vi brug for at spejle os i andre for at få øje på illusionen. Andre gange er udveksling også hjælp. Jeg er efterhånden landet i den erkendelse, at ingen andre personer, kurser, bøger mm kan fjerne illusionen, vi har fortalt os selv. Men måske kan de være med til at løfte sløret, så vi vågner op og bliver bevidste.

Selve erkendelsen, indsigten og opvågningen kan KUN komme inde fra os selv.

Ovenstående tekst er blot høje tankskib delt med dig, fra det sted jeg er lige netop nu. Det er ikke nødvendigtvis og sandhed og måske slet ikke en sandhed for dig – så er der ingen resonans, så lad det blot ligge.

Kærligst Betina

Jeg stod og betragtede dette smukke egetræ på vores mark. Engang stod hun majestætisk, smuk og rank.

Der er stadig liv i damen, og vi glæder os hvert forår, hvor bladene atter kommer igen. Selvom hun ikke har sin ungdomspragt længere, fornemmes en vis elegance og visdom.

Når jeg retter mit blik op mod kronen, kan jeg se, at nogle af ydergrenene er rådne og på nippet til at knække af. Dette er en helt naturlig del af processen for egen – at slippe det, der ikke længere lever.

Det fascinerer mig, hvor god naturen er til at slippe det, der ikke længere tjener. Slippe og lade det indgå i en proces – en naturlig proces, hvor transformationen overskygger forfald/døden.

Jeg kom til at reflektere over, at jeg som menneske kan have svært ved at slippe lige så naturligt, som naturen formår. Det gælder både mht. relationer, overbevisninger, blokeringer, liv og død mm. Vi kan stædigt holde fast i noget, der ikke længere er liv i, eksempelvis en relation, hvor læring og spejlinger ikke længere er givende. Meget sjældent vil der komme noget godt ud af denne relation, ikke andet end misforståelser og lavfrekvent energi. Vi ændrer og udvikler os hele livet igennem, får nye prioriteter og resonerer med andet og andre. Jeg vil lige sige, at selvom nogle relationer kan være problematiske, kan der være masser af gaver i dem, i form af læring og spejling i disse. Jeg referer kun til, når noget er ”færdigt”…

Da kan det være en naturlig proces at slippe uden dramatik og vrede, men med en kærlig ærlighed overfor sig selv og sit medmenneske. Jeg tror også, at når vi slipper noget med netop den form for bevidsthed og med kærlighed i centrum, så vil modparten heller ikke føle sig forladt, for det er reelt ikke det, der sker. Måske kan man kalde det frisættelse?

Det kan såvel være et job, som man er nødt til at give slip på, når man indser, at ens passion ikke længere er til stede. At der ikke længere er energi, der fylder en op, men i stedet dræner en. Måske holder man ved i frygt for at springe ud i noget nyt, i frygt for det uvisse og ukendte. Jeg tror dog i sidste ende, at det koster mere energi at holde fast, end det koster at være modig og ærlig over for sig selv.

Nogle gange oplever vi det via indsigten og slipper det, der skal slippes. Andre gange må vi ud i et stormvejr i livet (ligesom egetræet) og lade blæsten puste til de grene i os, der ikke længere er nærende. Når egen taber sine rådne grene, falder de ned og indgår i en naturlig cyklus i et økosystem. I mit verdensbillede, dør egen ikke, men kommer til at leve igen i anden form.

Min pointe er derfor, at selvom man giver slip og går i en anden retning, så nærer man også modparten, også selvom det strider i mod, hvad der virker til at være fornuftigt at gøre. Modparten bliver nemlig således sat fri til at indgå i en anden og måske mere nærende relation. Ligesom man i jobsituationen, som jeg refererede til før, kan give en anden person mulighed for at få ens job, og måske udleve deres passion. Og på det personlige plan kan du måske opleve, at du ved at frigøre dig fra overbevisningen om din manglende værdi og selvfølelse, vil få en nyvunden balance. Denne balance kan ydermere være som ringe i vandet for dem, der er omkring dig, og derfor være både nærende og givende.

Overstående er blot mine tanker og indre billeder som jeg ønskede at dele med dig.

Må du finde ro til at stoppe op på din gåtur og se hvilke billeder naturen har til dig.

Kærligst Betina

Mindfulness

De sidste par måneder har jeg en dag om ugen tilbragt nogle indsigtsrige stunder med spændende og skønne mennesker i Odense samt en fantastisk underviser, Hanne Ravn, på ”At Work” skolen.

Mindfulness er en meditationspraksis i bevidst nærværd, at være opmærksom på det der er, og det der foregår i dig, både i meditation samt i livet generelt. At møde dig selv med medfølelse, venlighed, nysgerrighed og rummelighed. Jeg ser det som en livslang proces, at praktisere mindfulness.

Jeg synes, det er spændende at få en indsigt i, hvordan tanker, følelser og kropsfornemmelser kan bide hinanden i halen og få en ud af balance og væk fra dette øjeblik, samt hvordan det endda kan være medvirkende til, at man reagerer uhensigtsmæssig i nogle situationer.

Ved at få øje på, hvad der er på spil, har vi muligheden for at sætte os selv fri og komme tættere på et mere autentisk selv, måske for en stund i starten men på sigt mere og mere.

Vi har masser af tanker og ting vi fortæller os selv. Men så længe vi er bevidste om, hvad der foregår og er opmærksomme, har vi mulighed for IKKE at blive vore tanker og følelser men blot iagttage dem og derfra have et mere nærværende fundament, at arbejde ud fra. Et fundament, hvor man ikke konstant forsøger at slippe væk fra det der er, men er tilstede og undersøger det nysgerrigt.

Jeg glæder mig til at dele ud af denne erfaring, hvilket selvfølelig allerede sker i 1:1 sessionerne men nu også i kraft af kommende små hold.

Så er du ny i mindfulness eller meditation, er nysgerrig og mangler nogle få konkrete øvelser og et trygt sted at starte ud, så hold øje med kommende opslag.

(hvis du ikke kan vente eller selv har et par venner eller veninder du vil øve sammen med, så du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere: 22527957)

Kærligst Betina

Da omstændighederne er som de er, og jeg af praktiske årsager ikke har mulighed for at åbne dørene op til mit private hjem i denne uge, og måske ej heller i næste, flytter jeg mine sessioner udenfor.

I den anledning tilbyder jeg 90 min. til 60 min. pris. Dette tilbud gælder til og med d. 22. maj, 2020. Sessionerne bliver optaget og sendt til dig på lydfil.

Har du ikke lyst til at gå med mig ned i de små skove bagved min bopæl, kan vi med fordel finde et uforstyrret sted i min vildtvoksende haveJ. Dog kan jeg anbefale dig skovene, da der her, helt naturligt, finder en særlig ro, kraft og healing sted.

Sessionerne kan eksempelvis dreje sig om at finde ro og accept med det, der er nu. Måske kan du, igennem denne accept, mærke følelsen af retning eller måske endda se den. Eller du kan have brug for at give slip og finde følelsen af balance og lethed igen.

Personligt oplever jeg, at det er igennem accept, at jeg bliver ”hvor jeg er”. Jeg sætter ikke et ”jeg burde være der eller opnå dette ” eller ”tag dig nu sammen”. Det skyldes nemlig, at når jeg burde tænke, føle eller gøre noget, flytter jeg mig alt for langt væk fra nuet. Afstanden bliver derfor blot større og større, jo mere frustreret og kritisk vores indre stemme bliver. Bare det at mærke sig selv, trække vejret, acceptere det, der er og give slip, flytter os tilbage i nuet og gør, at vi bedre kan mærke os selv og vores retning – vores vej i livet.

Jeg guider og vejleder dig med alt, hvad jeg har med mig af guider, vejledere og engle, og samtidig mærker jeg ind på, hvad dine guider vejleder dig til.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du mere end velkommen til at ringe i dagtimerne. De mere praktiske omstændigheder informerer jeg dig om ved tidsbestilling.

Kærligst Betina, 22527957

Du kan også se nærmere for åbningstider mm. på min hjemmeside www.b-rebalanced.dk      

Jeg er så taknemmelig for den frihed jeg har, at jeg som menneske kan sidde et uforstyrret sted her ved søen, trække frisk luft, lukke øjnene og tage imod de længe ventede solstråler. Jeg hører de mange forskellige fugles kvidren, mens dagen begynder. For hver fuglekvidder jeg hører, dukker ny kvidren op, som om deres ”musik” løfter mig op og er overalt.

Duften af muld og kulden fra jorden gør mig på samme tid ydmyg og lille, men også værdifuld og stor indvendig. Hvor er jeg RIG.

Jeg drejer hovedet og iagttager min hund, hun har sat sig lige som jeg. Hun stikker snuden op i luften, snuser og lader solen varme hende, mens hun også lukker øjnene. Det er tydeligt, at hun nyder det, hendes væren er intens. Jeg misunder dyrene, der slipper for egoets evindelige kværnen. Deres tilstedeværelse er her for at VÆRE. Jeg ved hun er her for at lære mig det, TAK.

Solen reflekterer ned i søen og gør mig nærmest blind. Jeg lukker øjnene, selvom jeg ikke har lyst, jeg ønsker at suge alt til mig. Jeg går ind i hjertet og udvider min taknemmelige følelse af rigdom og overflod samtidig med, at jeg accepterer det, der er, den jeg ”bare” ER.

Rigdom er ikke nødvendigvis mængden af penge, men følelsen af rigdom. Følelsen af rigdom får jeg gennem frihed og naturen. Jeg ved det er elementer, jeg skal inddrage i omsorgen og ansvaret for mig selv. Være bevidst om, hvad der nærer mig og hvad der dræner mig og skrue op og ned for disse elementer i mit liv.

Nogle gange kræver det disciplin og mod til at ære den nærende del i en, men gaven er til gengæld et sundere og mere ægte sted at være. Ikke blot for en selv, men også ens omgivelser. Ved at jeg tillader (mig) AT VÆRE MIG, får jeg meget mere energi samt følelsen af frihed, da alt andet ”koster” for meget, det er drænende. Men det kræver som sagt mod, accept og villighed til at se sig selv, som den man ER.

Må du have en RIG dag.

Kærligst Betina

Dyb indånding (helt ned i maven) ånd ud og giv slip.

Hvis du leder for meget, kan du ikke se det!

Ja det er min besked til dig! Jeg selv fik beskeden fra min guide, men fandt hurtigt ud af, at jeg skulle give den videre til dig! En lidt komisk måde, men jeg gik panisk rundt og tænkte ” ÅHHH hvad skal mit næste indlæg være? giv mig et ord, et billedet eller andet som inspiration”.  Så fik jeg ovenstående besked og da faldt tiøren, men gav jo mest mening i kraft af min situation, ha ha…

Går du og leder efter noget i dit liv?

Måske leder du lidt for meget, for ihærdigt. Du bruger oveni købet rigtigt meget tid på det.

Det kan være, at du overser det, der er lige foran dig, fordi du har en idè om, hvordan det du leder efter ser ud, eller hvad det er.

Prøv at træde ud af det du er i , accepterer nuets tilstand og hav tillid, bare observere hvad der sker, ikke tag stilling til om det er skidt eller godt, bare observere.

Det kan godt være dit billedet på slutresultatet, eller det du leder efter er godt, men hvad nu hvis det er noget ganske andet og eller meget bedre?

Lad være med at begrænse dig

Kærligst Betina