En stor del af min spirituelle udfoldelse beror på at træde ind i min kraft, min POWER, hvilket jeg også har en fornemmelse af, mange andre arbejder med.
Det at tage sin kraft tilbage, genkende sin power, hvem er JEG, tænker jeg er ret essentiel, ofte bruger man et helt liv bevidst eller ubevidst til at erkende eller finde det.
Overstående er et enormt stort emne og der findes flere forskellige indgangsvinkler til dette. Om den ene er mere sand end den anden, kan og skal jeg ikke bedømme. Det handler vel om at vælge den vej der føles rigtig for en og ikke vælge den vej, det ser ud til ”naboen, veninden eller kollegaen” har succes med.
Jeg ser, at vi som mennesker kan blive ulykkelige og frustrerede, når vi inderst inde ved, at vi ikke følger vores vej, når vi ikke følger vores inspiration, som kommer fra vores sjæl vores højere SELV.
– kender du det der med, der opstår en fantastisk IDE eller du bliver pludselig inspireret til, at gøre noget VILDT, det kommer dumpende ned i hovedet.
Inden du overhovedet når at tænke, kan du mærke i dit hjerte, YES! det føles bare rigtigt, du bliver endda nærmest ”høj” af inspirationen! Så skal denne ide/inspiration forbi dit ”ego” inde i dit hoved, som når at fortælle dig:” ej det er for farligt, det går galt det der, hvad tror du ikke de andre vil sige” ect…….
Du vælger at lade ”egoet” vinde og ”går den sikre vej, som egoet viser dig.. Ideen/inspirationen er nu landet i din fysiske krop, den har ikke længere samme glød og vibration, men du VED den var der!
-du bliver måske lidt trist indvendig, da du et eller andet sted ved, at sjælen/dit højere selv viste dig en vej, en vej som var nærende for dig, men du fulgte den ikke. Angsten, begrænsning, egoet bestemte!
Når dette sker alt for mange gange i vores liv, ser jeg det som små lys der slukkes! Det, ikke at lytte til sin stemme, skaber forvirring og tunghed, tristhed.
Jeg taler ikke nødvendigvis kun om de store ting i livet, det gælder ligeså meget de små træk eller inspirationer der kommer i løbet af dagen, ugen.
Børn lever efter dette, de følger inspirationen og vi render og fortæller dem, hvor farligt livet er, og de skal være fornuftige, tænk før du handler osv..! Nuvel og nej jeg lader heller ikke mine børn hoppe ud fra et højhus, eller lader dem køre bilen selv ect… men børn er generelt bare fantastiske læremestre, prøv bare at iagttage hvordan de agerer i livet…. Og jeg kan tage mig selv i at navigerer uheldigt i dette, tro mig jeg er ikke bedre!
Det jeg vil frem til, er at jeg personligt oplever, jo mere jeg følger disse inspirerende træk, jo mere kan jeg se, hvordan det nærer og fylder mit liv positivt op.
Det tvinger mig ikke længere til, at finde sandheden eller succes udenfor mig selv, jeg kan vælge ikke længere, at være afhængig af omverdens gøren og laden, jeg skal ikke vente på noget kommer til mig, jeg har en mulighed for at være i det.
Det er ikke længere en ting jeg skal opnå for at få succes, men en TILSTAND jeg er i. Det er det samme for mig som at være lykkelig, som igen ikke er en evighedstilstand men som kommer og går. Nogen beskriver som at være i NUET.
Jeg kiggede undrende på dette maleri og kunne se det var enormt langt, som at gå igennem en tunnel med et nærmest uendeligt maleri. Der hvor jeg var kommet til i dag ”NU” var ligesom kun skitseret op men UDEN farve, ”hmmm nåede at tænke, det ser ski godt nok trist ud!” ha ha
Indtil stemmen fortalte mig, at jeg SELV bestemmer, hvilke farver mit maleri skal have. Ja det kan godt være der er udfordringer og livet ikke altid former sig, som man kunne ønske, men farverne dem BESTEMMER jeg selvJ og det var i denne oplevelse, hvori jeg et øjeblik mærkede denne der følelse af MIN POWER, hvor meget vi egentlig er herre over selv og hvor lidt offer vi er i livet.
I dag vil jeg male solen gul 😉
kærligst Betina
Leave A Comment