tilbage fra ferien

Billedet er fra sidste fuldmåne i vores have! Jeg får flere gange vist noget på billeder – og denne aften var ingen undtagelse. Oplevelsen var meget intens og healende! Den aflange lysende i baggrunden er ikke en krystal, den er ganske interessant! 

Jeg er i fuld gang igen og det er SKØNTJ

Håber du har haft en dejlig sommer! Jeg havde glædet mig til at slappe af og integrere efter to intense seminarer og workshops med Christine Day inden ferien.

Til min ferie havde jeg købt en bog om skyggearbejde! Hvor klog er man så lige?. Så jeg fik rigtigt set på alle mine skyggesider eller i hvert fald de knap så kønne i ferien, og det betød altså, at jeg kom på arbejde! Det gode er jo så heldigvis, at når skyggesiderne kommer frem i lyset, er de ikke så farlige længere og kan endda bruges konstruktivt i stedet.

Jeg synes tiden og energien som er NU er fantastisk, hårdt ja, men på den gode måde!

Jeg fornemmer, at vi ikke længere kan skjule os, vi har en mulighed for at træde frem og vise hvem vi er, med alt hvad vi er! Det er ikke forbeholdt nogen speciel, det er ikke for de få udvalgte.

Tænk, du i dag, netop lige i dag, kan via et aktivt valg vælge at være DIG med alt hvad du er!

Vi har hele tiden et valg om, hvordan vi vil være i livet. Det handler ikke om at være perfekt, men måske nærmere om at acceptere og være i u- perfektheden og trække på smilebåndet af os selv, erkende det der nu engang er, også selvom vi ikke synes, det er rart.

Om du gør det via oplysning på et kursus, om du drikker en kop kaffe med en ven/veninde, om du vandrer en pilgrimsrute eller går en tur hos dig selv, er ikke afgørende! Hvis du tør kigge ind og på dig selv, bruge verden som et sandheds-spejl og være ærlig og omfavne dig selv, præcis som du er, er det en måde at komme til at leve mere frit på!

Bliver vi nogensinde færdige? Færdige til hvad? Perfektheden?? hm den findes jo ikke!

Personligt tror jeg nøglen er kontakten med os selv, kontakten til vores højere selv der er missionen lige nu!

Lad os nu bare tage undertegnede som eksempel.

Jeg hader som i hader at skrive og offentliggøre noget, med risiko for at blive gjort til grin af det kollektive felt. Hvilket komplicerer at have en blog eller FB side, som kræver en opdatering i ny og næ.

Det er aldrig rart at blive skubbet ud af et fællesskab, følelsen af at andre synes man er anderledes eller mærkelig, men netop imens jeg skriver dette siger ”min stemme”, det er heller ikke rart, at være i et fællesskab, som ikke er sandt, og det er jo så rigtigt. Og ved at være den jeg nu engang er, giver jeg også folk muligheden for at vælge mig til eller fra. Det kan de ikke, hvis jeg ikke er ærlig omkring den jeg er!….

Jeg tror det fleste måske vil sige: ”jamen du er da meget ærlig, og du er da mærkelig nok i forvejen, kan det blive meget mere end det! ”(Læs venligst med humor 😉 )

Men sandheden er, at jeg har meget, som i meget mere at give af, meget mere at dele, men har holdt mig tilbage, for at tage hensyn til mine omgivelser.

Jeg ved ikke hvordan det vil folde sig ud, jeg ved i princippet ikke noget, jeg fulgte bare mit hjerte og ud af det kom dette skriv. Hvad der kommer til at ske vil fremtiden vise, men den eksisterer jo i princippet ikke, men det gør dette NU!

Kærligst Betina