Skotland og godt nytår!

Skotland

Jeg havde en fantastisk tur til Skotland, de efterfølgende processer har taget min tid og fokus, derfor denne lange pause.

Naturen var fantastisk og mere eventyrlig end jeg havde drømt om, det blev til en af de her oplevelser der aldrig vil slippe og klæber sig fast i mit indre som et smukt minde.

Magien

Magien tænker du måske, hvad blev der så af magien eller det magiske der var i luften inden jeg tog afsted!

Faktisk er det sådan, at jeg på turen derovre kom i kontakt med en form for magi og dette åbner sig stille og roligt for mig. Ikke i form af hvide kaniner jeg trækker op af en hat, men jeg mærker og ser tydeligt magien i mit liv. Det er en smule svært at forklare hvad der sker, og jeg tror måske, at det er fordi jeg ikke er helt på plads med det endnu, og derfor kan jeg ikke rigtig sætte ord på.

Vi vandrede på The Great Glen Way i fire dage og efterfølgende var vi på 4 dages kursus i Inverness. På vandreturen, hvor vi nærmest ikke mødte andre mennesker (det var i hvert fald ganske få), var der rig mulighed for at komme ind i en tilstand hvor alting bare handlede om at være tilstede og bare være.

Der var dybe erkendelser omkring mit privat- og arbejdsliv, og det var sjovt at se hvordan alt det indre også spejlede sig “udvendigt”.

Sorgen over min far var ikke sådan at mærke på vandreturen som jeg havde forventet den ville være. Dette kom først senere på selve kurset. Intet er ofte som man forventer og jeg måtte erkende, at man lige så godt kan give slip og være i det der nu sker.

På vandreturen oplevede jeg to gange at guider/engle viste sig i igennem mennesker vi mødte på vores vej. Det er helt vildt svært at forklare eller beskrive, hvordan jeg ved det, jeg ved det bare. Men det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet det på sådan en måde, at jeg ikke er i tvivl!

Kurset

På kurset var jeg virkelig dybt inde i mine egne processer (hvilket alle deltagere nok er på disse kurser) sorgen over min far kom buldrende ind over mig.

Jeg havde måske lidt naivt troet, at jeg ikke ville blive så ramt af at miste, da jeg med kontakten til den åndelige verden ville kunne kommunikere med ham alligevel.

Det kan jeg også, men det ændrer ikke på at kontakten er mere subtil, og det er et andet sted jeg skal ”lede” efter ham. Det føles også meget anderledes at skulle formidle budskaber til andre, end når det er til en selv. For mig kræver det i hvert fald større overvågenhed, da jeg skal være meget opmærksom på det jeg gerne vil høre/se og hvad der reelt kommer.

Definitivt

Jeg kan huske at en af dagene var savnet og sorgen stor. Det var som om, at det gik op for mig på sådan et helt andet niveau, at han ikke kom og besøgte os mere, eller aldrig mere kom til børnenes fødselsdag, jul osv. Alting føltes så definitivt.

Samme dag havde jeg en total syret oplevelse, næsten for virkelig til at jeg kunne absorbere den og tro på det. Jeg ved ikke om jeg kan beskrive oplevelsen med rette ord, da alt sammen var noget jeg mærkede.

Vi havde frokostpause på kurset og jeg ville gå alene ind til Centrum af Inverness, som i øvrigt er en meget smuk, hyggelig og grøn by. Jeg gik alene langs kanalen der ligesom blidt glider igennem byen. Jeg var ganske ulykkelig indvendig og netop denne definitive følelse jeg lige før beskrev, rev i mig.

Jeg havde på vandreturen fået kontakt til en ”lille” magiker og han gik ved siden af mig. Han virkede ganske forvirret eller trøstende, jeg hørte ham hele tiden sige ” oh dear, oh dear” … Han rakte ligesom sin hånd ud og op til mig (han var ikke særlig høj) og idet jeg ligesom ville tage imod hånden og lade min hånd glide ind i hans, forvandler den sig på magisk vis til min fars. Jeg genkendte hans hænder da de var meget ru efter mange års arbejde og hans vielsesring. Jeg var/er ikke et sekund i tvivl om, at det var ham. Jeg blev meget berørt af selve episoden, selvom det nok kun varede et par sekunder.

Nu skal det ikke lyde som om at sorgen fuldstændig overtog det hele, jeg ser den som noget smukt og kærligt. Var den der ikke, ville jeg ikke være taknemmelig over, at han har været min far. Der skete også mange andre ting og turen var også fyldt af latter og glæde.

Tiden efter Skotland

Jeg føler der er sket en masse opbruds agtige ting i mit liv, siden jeg er kommet hjem. Men på den gode måde og jeg har en fornemmelse af, at det bliver rigtig godt i 2016, som om jeg kan høste af det der er sået – eller det fundament jeg har støbt, er klar til resten af bygningen!

Jeg mærker andre meget mere, men det generer mig ikke på samme måde længere. Det er blevet meget mere tydeligt hvad der er mit og andres, og hvad der er projektion. Dette har bevirket at flere af mine relationer fungerer bedre og der er kommet nye til.

Det der bliver sagt mellem linjerne, er blevet meget mere tydeligt.

Da jeg lige var kommet hjem havde jeg svært ved at håndtere dette eller nogen former for manipulation.

Det var ekstremt tydeligt hvis nogen sagde noget og så havde en helt anden agenda.

Da det havde lagt sig, synes jeg der er kommet en hel anden tolerance i mig. Det var som om jeg lige skulle afreagere i det, for så nu at kunne skille det hele fra hinanden og vide det her kommer fra mig, det sker inde i mig og DET der kommer fra ”Karen” det er hendes, hvilket giver mig meget bedre forståelse og empati for andre.

Mit værdigrundlag er også blevet meget bedre, selve det af at føle sig berettiget til at være en del af noget eller selve berettigelsen i sig selv har været oppe og vende.

2016

2016 bliver et godt år, jeg mærker en lethed og lys, det betyder ikke, at der ikke kommer udfordringer, det vil det givetvis altid gøre i en eller anden form. Jeg mærker ligeledes et bedre flow, som om alt bliver hævet til et højere niveau, så vi bedre kan se hvad der er rigtigt og forkert. Følelsen af at få det store menneske frem i os vil vokse i 2016.

Godt nytår og må du blive beriget med en masse latter, kram, uselvisk godhed, lys og kærlighed.

Betina