Jeg lovede at fortælle lidt mere om de tegninger fra turen til Malta.
Når jeg tegner kommer det ligesom fra et andet sted, jeg mærker det som et flow, der er i pennen og tænker ikke imens. Hvis jeg begynder at blande mig ved at tænke, eller have meninger om hvad der er pænt osv., så bliver det ødelagt.
Det er absolut ikke kunstværker eller pæne tegninger, det ved jeg godt, men jeg er selv fascineret af det der sker og så meget kommunikation der er i tegningerne.
Jeg tegnede den, da jeg sad inde i Taxien tempel. Det tog ikke lang tid og fløj nærmest ud af hånden på mig. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad den lignede eller hvad den skulle bruges til og tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg 3-4 timer senere sad i bussen på vej hjem til hotellet.
Trine som sad ved siden af mig i bussen gjorde mig opmærksom på at det lignede en der skrev eller tegnede, med solen og månen der udgjorde balancen.
Hun vendte tegningen på hovedet og nu lignede det en fødsel.
For mig kunne det måske tolkes som, at mit indvendige potentiale for et eller andet er ved at blive født. Kunne man tolke fødsel som kommende muligheder eller forandringer???. (mener det er det de gør i drømmetydning)
Apropos det at vende tegningen på hovedet, det skal jeg nogle gange gøre, eller holde bagsiden af tegningen op mod lyset og derved kommer der noget helt andet frem. Nogle gange fornemmer jeg også at, tegningerne ikke er til mig selv men til en bestemt person.
Tak fordi jeg måtte dele dette med dig, kærligst Betina