15
Aug

Bevis fra den åndelige verden

Vi har haft en skøn ferie med masser af sol, sommer, strand og jeg håber også du har nydt din sommer.

Jeg elsker når jeg kan være udenfor næsten hele døgnet rundt, generelt har jeg det bedst når jeg kan være udenfor i naturen. Da føler jeg, at jeg bliver groundet og kommer i balance, der er meget mere harmoni og ”naturligt” udenfor.

Kender du den følelse af, at man skal lige ud og trække vejret. Du ved en kort gåtur i naturen, eller i haven, kan bringe en følelse af at vi er i bedre balance.

Det var også i naturen, jeg havde en skøn og meget speciel meditativ oplevelse, som jeg gerne vil dele med dig. Vi var ved stranden i Skagen, energien er skøn der og høj!

Jeg sad i klitterne og havde min daglige meditation, der var mennesker rundt omkring, havet brusede og solen bagte, alt summede af liv og glæde.

Jeg havde en speciel meditation og samtale med min ene guide.

Jeg spørger til sidst i meditationen, om jeg kan få en bekræftelse på at dette havde fundet sted, og min Guide svarer:” Hjerte – Sten”

 

blog-sten redigeret

 

Hm tænker jeg , da jeg er landet igen, det giver jo ikke mening. Jeg kommer fra det guiden har sagt og dagen fortsætter ved stranden. Pludselig ser jeg en sten formet som et hjerte, da kommer jeg i tanke om, hvad guiden havde sagt!

Hvor fedt meeeeen…. Selvom nogle af os spirituelle ofte siger, at intet er tilfældigt, så tænkte jeg måske var det alligevel tilfældigt. Kort tid efter kommer min søn med denne sten. I selve stenen er der nærmest formet et hjerte som fordybning… wauw og tak for det. Jeg behøvede ikke mere bekræftelse.

 

Prøv selv at meditere i naturen, energien kan føles meget anderledes.

 

Eller du kan også gå en tur og vær opmærksom på alt hvad du sanser, sug det ind og vær taknemmelig og mærk efter, hvilken ro og glæde der spreder sig inde i dig. Gør det du på nuværende tidspunkt har mulighed for og kan forholde dig til.

 

Det mest vigtige er, at du er til stede i nuet mens du gør det.

 

blogtekst148

 
Stil dig med fødderne godt plantet på jorden, om det er på din græsplæne, i skoven eller på marken er lige meget.

 

  • Tag et par dybe vejtrækninger, stå og gør dig lidt “tung” og vær afslappet.
  • Observer hvad der sker i din krop.
  • Når du begynder at få en fornemmelse af, at dine fødder nærmest bliver magnetiske mod jorden (og dette kan opleves meget forskelligt og det er også helt ok mærker du intet) begynder du at trækker energien op gennem fødderne og igennem hele kroppen.
  • Stå og lad dig fylde med styrke og kraft.
  • Derefter mens du stadig står i samme energi, trækker du nærmest en hvid strøm af gylden støvregn ned gennem hovedet og hele kroppen.
  • Når du igen føler det er nok, slutter du af med et par dybe vejr trækninger.

Om du gør denne øvelse 5 min eller 15min er op til dig og du gør det bare så godt du kan.