Healende, meditative lydfiler skræddersyet til dig
Meditation er et redskab, der hjælper dig med at skabe øget selvbevidsthed samt indre ro og balance. Du bliver bedre til at observere dine tanker og følelser i stedet for at blive dem.
Det handler om at træne din opmærksomhed, så du fokuserer på nuet uden at være dømmende.
Vi er alle forskellige steder i livet og har forskellige behov. Derfor tilbyder jeg unikke lydfiler med personlige, guidede meditationer, skræddersyet ud fra dine ønsker og behov.
Har du eksempelvis en tendens til at lade din energi ligge ude hos andre, kan jeg lave en lydfil, der guider dig i at trække din energi hjem i dig selv. Eller har du en tendens til at være i hovedet i stedet for kroppen, laver jeg en lydfil, der guider dig ind i kroppen, så du bedre kan mærke dig selv og det du har lyst til.
Selve indholdet varierer lige fra mindfulness til spirituelt guidede meditationer. Fællesnævneren er unikt tilpasset indhold med dig og dine udfordringer i centrum.
Du kan lytte til lydfilen hver dag. På den måde har du mulighed for at heale dig selv indefra og ud på en regelmæssig basis.
Sådan foregår det
Alle personlige meditationer starter med en kort uforpligtende samtale, hvor du fortæller om dig selv og dine ønsker, eventuelt i forlængelse af eller i kombination med en session i coaching eller spirituel vejledning.
Herefter modtager du selve lydfilen. Den kan bestå af alt fra 15-30-40 minutters varighed, alt efter hvad der vil passe ind i dit liv. Uagtet varigheden vil lydfilen være unikt tilpasset meditation, som du kan lytte til, så ofte du ønsker.
Se priser her