23
Sep

Erik har haft mange oplevelser udi det spirituelle gennem de seneste 30 år

Her er et bud på, hvordan healing kan opleves hos mig.

Jeg sætter virkelig pris på, at det er begge køn der kommer her og uanset hvilken tro eller overbevisninger folk har, gør jeg mit bedste for at møde dem, der hvor de er.

 

Jeg har haft mange oplevelser udi det spirituelle gennem de seneste 30 år, men jeg er aldrig før blevet mødt i det essentielle, som jeg blev i min session hos Betina.

Gennem en guidet hjertehealing fik jeg åbnet ind til og bearbejdet et fortidigt traume i et kraftfuldt og rørende møde med en glemt del af min historie. Her fik jeg svar på mine spørgsmål i en tryg, nærværende og intens vejledning hvor Betina hele tiden i tanke og handling var ved siden af, foran og bag mig i sin guidning. Jeg oplevede der på briksen en fysisk forvandling og en transformation som arbejdede i mig i lang tid efter sessionen.

Betinas formidling var en dialog mellem mine og Betinas guider. Det var tydeligt at “de” hele tiden var foran Betinas og min samtale; og ind imellem brød de – via Betina – ind og korrigerede og kom med antydninger. Det var ret interessant og sjovt, og min og Betinas reaktion var til tider overraskelse… andre gange latter. Det var svært helt at få fornemmelsen af, hvem der styrede samtalen, men jeg oplevede, at formidlingen på en gang kom både inde fra mig selv og fra Betina som en indre dialog. Samtalen vekslede mellem spørgsmål og svar, antydninger og henstillinger fra guiderne.  Jeg er ikke i tvivl om, at der var god hjælp fra guiderne under hele sessionen, og at det, der skulle og måtte siges, blev sagt.

Sessionen føltes til tider “hellig” i sin intensitet, andre gange terapeutisk i en neutral, vejledende, høflig spørgende tone, som er den naturlige aura, man møder Betina i. Jeg kan varmt anbefale en session med Betina ved roret.”

 

 

Erik 52år – Silkeborg